Du er her:
Mere end 200 arter af træer kan findes på en hektar regnskov, og på ét træ har man fundet 72 forskellige arter af myrer.
Igennem regnskoven strækker verdens vandrigeste flod, Amazonfloden, sig 6868 kilometer, hvilket svarer til afstanden mellem New York og Berlin. Floden ernærer vandlevende pattedyr som Amazon-delfinen og kæmpeodderen og omkring 2000-3000 arter af ferskvandsfisk, hvilket er 30 gange flere arter end i samtlige europæiske floder.
Under regnsæsonen, fra november til juni, oversvømmer hovedfloden områder op til 200 kilometer ind i skoven svarende til et samlet område på størrelse med England. Det oversvømmede område benyttes af eksempelvis floddelfinerne til fødesøgning mellem træerne.
Den brasilianske del af amazonas er hjem for 20 millioner mennesker deriblandt omtrendt 300.000 oprindelige folk fordelt på omkring 400 adskilte folkeslag. Af disse oprindelige folk lever 180.000 stadigvæk på traditionel vis og er fuldstændig afhængige af skoven både for deres fysiske og deres åndelige overlevelse.
De har indsigt i og forståelse for skovens ressourcer og den bæredygtige udnyttelse af disse til eksempelvis mad og medicin. Som et eksempel på det ekstreme lokale kendskab kan nævnes, at stammen Waimiri Atroari benytter 32 plantearter til fremstilling af deres jagtredskaber, og hver plante har en helt speciel rolle alt efter dens fysiske og kemiske egenskaber.
Planterne i skoven danner ligeledes basis for enhver form for sygdomsbehandling hos disse folk, og noget af denne traditionelle medicin er senere blevet grundsubstansen i moderne medicin.
Den internationale anderkendelse af potentialet i skovens planter er kun på et tidligt stadie, og omkring 650 planter med medicinske egenskaber er idag udnyttet.
Truslen
Siden 1970'erne er der forsvundet et område af amazoneregnskoven på størrelse med Frankrig.
I år 2000 blev der ødelagt næsten to millioner hektar af den brasilianske regnskov, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til det forrige år. Illegal og destruktiv tømmerhugst er hovedårsagen til destruktionen af Amazon-regnskoven.
Ved at anlægge veje til brug for tømmerfirmaerne åbner firmaerne desuden døren for yderligere ødelæggelse af økosystemet gennem eksempelvis rydning til kvægbrug eller soyaplantager, ukontrolleret jagt, brændselshugst og minedrift.
Ansporet af efterspørgslen efter billigt tropisk tømmer af både det brasilianske og det internationale marked medvirker den illegale hugst betydeligt til ødelæggelsen af regnskoven.
Den brasilianske regering anslår, at op mod 80 % af det tømmer, som produceres i Amazonregnskoven, er skovet illegalt. Selvom dette tal blev offentliggjort i 1997, så har importerende lande, såsom USA, Italien, Frankrig, Storbritannien, Kina og Japan, taget få skridt for at sikre, at det importerede tømmer var lovligt fældet og i endnu mindre grad, om det var fældet på en økologisk forsvarlig måde.
Det illegale tømmer er ofte svært at spore, idet firmaerne fælder det opstrøms i flodsystemet. Derefter transporteres det ned til et område, hvor de har rettighederne og skover legalt. Udnyttelsen af det tømmer, som skoves og saves op på savværkerne, vurderes samtidigt at være helt nede på 30 %.
Men det er ikke kun den illegale udnyttelse af skoven, som er ødelæggende.
I 2001 fremlagde den brasilianske regering planen ”Avanca Brasil”, som er en 40 milliarder dollar plan med det formål at dække amazon-skoven med 10.000 kilometer veje, vandkraftværker, elledninger, miner, gas- og oliefelter, rør, tømmerrettigheder og anden industriel udnyttelse.
Selv om det kun skulle lykkedes regeringen at gennemføre en del af dette projekt, så fortæller projektet om regeringens holdning til den oprindelige skov og de mennesker, som er afhængige af den.
Efterhånden som tømmerfirmaerne rykker ind, presses flere og flere oprindelige folk væk fra deres jord.
Brasiliansk lovgivning fra 1993 foreskriver, at områder i regnskoven, hvor der lever oprindelige folk, er fredet. Endnu er dog kun halvdelen af disse områder udpeget og har derfor en reel mulighed for beskyttelse.
Også tapningen af naturgummi er udsat. I dag afhænger 63.000 familiers liv af denne traditionelle livsform, som udnytter træerne på en bæredygtig måde.
Reservater, som er udpeget til gummiproduktion, dækker kun 1 % af amazonregnskoven.Greenpeace har arbejdet sammen med grupper, som er afhængige af denne produktionsform, om at øge dette areal til 10 % af skoven.
Der findes i øjeblikket 48 frugter fra regionen, som er vurderet at have salgspotentiale på det internationale marked. I 1995 blev der produceret 106.000 tons juice til en værdi af 40 millioner dollar. Med beskyttelsen af de oprindelige folks jord og udpegningen af større reservater til gummitapning med mere, kan helt op til 30 % af skoven være juridisk beskyttet mod industriel udnyttelse.
Men det er ikke nok at arbejde med oprettelsen af reservater, som kan være svære at håndhæve på et samlet areal svarende til Vesteuropa.
Der findes i dag en mulighed for certificering af træ, som sikrer, at det træ, forbrugeren køber, stammer fra en bæredygtig drevet skov. Det drejer sig om FSC-certificering (Forest Stewardship Council), som er en uafhængig organisation, der benytter sig af anderkendte standarder.
Nogle store firmaer, såsom ”Precious Woods”, sælger certificeret tømmer fra regionen til hele verden, hvilket viser, at det er muligt, hvis viljen er der, og efterspørgslen fortsætter med at stige i de vestlige lande.Der findes dog i øjeblikket omkring 7.600 registrerede firmaer, som udnytter skoven, så den nye kurs er kun lige slået an.
Økoturisme er en anden mulighed for at tjene penge på skoven uden at ødelægge den. Potentialet for denne turisme under velordnede forhold er enorm.
Greenpeace har oprettet en base i hjertet af amazonregnskoven, hvor man i et lille cessna-fly overvåger den illegale tømmerhugst og side om side med den statslige overvågningsenhed IBAMA kæmper mod denne illegale handel.