Skip navigation.
Deni-lederen Banu bygger en hytte i skoven nær Arua-floden.

Deni-lederen Banu bygger en hytte i skoven nær Arua-floden.

Forstør billede

Amazonregnskoven er verdens største regnsskov. Omkring halvdelen af alle arter på jorden findes her. Indtil videre...

Regnskoven i Amazonas har sin hovedudbredelse i Brasilien, men strækker sig også ind i Guyana, Venezuela, Columbia, Suriname, Fransk Guyana, Ecuador, Peru og Bolivia. Det er den største regnskov på jorden og den dækker et areal på størrelse med Vesteuropa.

Det er ligeledes det mest mangfoldige økosystem på jorden, og det skønnes, at omkring halvdelen af arterne på jorden findes her.

Regnskoven huser omkring 60.000 plantearter, 1000 fuglearter og mere end 300 arter af pattedyr, heriblandt jaguaren og dovendyret.

Mere end 200 arter af træer kan findes på en hektar regnskov, og på ét træ har man fundet 72 forskellige arter af myrer.

Igennem regnskoven strækker verdens vandrigeste flod, Amazonfloden, sig 6868 kilometer, hvilket svarer til afstanden mellem New York og Berlin. Floden ernærer vandlevende pattedyr som Amazon-delfinen og kæmpeodderen og omkring 2000-3000 arter af ferskvandsfisk, hvilket er 30 gange flere arter end i samtlige europæiske floder.

Under regnsæsonen, fra november til juni, oversvømmer hovedfloden områder op til 200 kilometer ind i skoven svarende til et samlet område på størrelse med England. Det oversvømmede område benyttes af eksempelvis floddelfinerne til fødesøgning mellem træerne.

Den brasilianske del af amazonas er hjem for 20 millioner mennesker deriblandt omtrendt 300.000 oprindelige folk fordelt på omkring 400 adskilte folkeslag. Af disse oprindelige folk lever 180.000 stadigvæk på traditionel vis og er fuldstændig afhængige af skoven både for deres fysiske og deres åndelige overlevelse.

De har indsigt i og forståelse for skovens ressourcer og den bæredygtige udnyttelse af disse til eksempelvis mad og medicin. Som et eksempel på det ekstreme lokale kendskab kan nævnes, at stammen Waimiri Atroari benytter 32 plantearter til fremstilling af deres jagtredskaber, og hver plante har en helt speciel rolle alt efter dens fysiske og kemiske egenskaber.

Planterne i skoven danner ligeledes basis for enhver form for sygdomsbehandling hos disse folk, og noget af denne traditionelle medicin er senere blevet grundsubstansen i moderne medicin.

Den internationale anderkendelse af potentialet i skovens planter er kun på et tidligt stadie, og omkring 650 planter med medicinske egenskaber er idag udnyttet. 

Amazon: in the hands of a few

Truslen

Siden 1970'erne er der forsvundet et område af amazoneregnskoven på størrelse med Frankrig.

I år 2000 blev der ødelagt næsten to millioner hektar af den brasilianske regnskov, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til det forrige år. Illegal og destruktiv tømmerhugst er hovedårsagen til destruktionen af Amazon-regnskoven.

Ved at anlægge veje til brug for tømmerfirmaerne åbner firmaerne desuden døren for yderligere ødelæggelse af økosystemet gennem eksempelvis rydning til kvægbrug eller soyaplantager, ukontrolleret jagt, brændselshugst og minedrift.

Ansporet af efterspørgslen efter billigt tropisk tømmer af både det brasilianske og det internationale marked medvirker den illegale hugst betydeligt til ødelæggelsen af regnskoven.

Den brasilianske regering anslår, at op mod 80 % af det tømmer, som produceres i Amazonregnskoven, er skovet illegalt. Selvom dette tal blev offentliggjort i 1997, så har importerende lande, såsom USA, Italien, Frankrig, Storbritannien, Kina og Japan, taget få skridt for at sikre, at det importerede tømmer var lovligt fældet og i endnu mindre grad, om det var fældet på en økologisk forsvarlig måde.

Det illegale tømmer er ofte svært at spore, idet firmaerne fælder det opstrøms i flodsystemet. Derefter transporteres det ned til et område, hvor de har rettighederne og skover legalt. Udnyttelsen af det tømmer, som skoves og saves op på savværkerne, vurderes samtidigt at være helt nede på 30 %.

Men det er ikke kun den illegale udnyttelse af skoven, som er ødelæggende.

I 2001 fremlagde den brasilianske regering planen ”Avanca Brasil”, som er en 40 milliarder dollar plan med det formål at dække amazon-skoven med 10.000 kilometer veje, vandkraftværker, elledninger, miner, gas- og oliefelter, rør, tømmerrettigheder og anden industriel udnyttelse.

Selv om det kun skulle lykkedes regeringen at gennemføre en del af dette projekt, så fortæller projektet om regeringens holdning til den oprindelige skov og de mennesker, som er afhængige af den.

Efterhånden som tømmerfirmaerne rykker ind, presses flere og flere oprindelige folk væk fra deres jord.

Brasiliansk lovgivning fra 1993 foreskriver, at områder i regnskoven, hvor der lever oprindelige folk, er fredet. Endnu er dog kun halvdelen af disse områder udpeget og har derfor en reel mulighed for beskyttelse.

Også tapningen af naturgummi er udsat. I dag afhænger 63.000 familiers liv af denne traditionelle livsform, som udnytter træerne på en bæredygtig måde.

Reservater, som er udpeget til gummiproduktion, dækker kun 1 % af amazonregnskoven.Greenpeace har arbejdet sammen med grupper, som er afhængige af denne produktionsform, om at øge dette areal til 10 % af skoven.

Der findes i øjeblikket 48 frugter fra regionen, som er vurderet at have salgspotentiale på det internationale marked. I 1995 blev der produceret 106.000 tons juice til en værdi af 40 millioner dollar. Med beskyttelsen af de oprindelige folks jord og udpegningen af større reservater til gummitapning med mere, kan helt op til 30  % af skoven være juridisk beskyttet mod industriel udnyttelse.

Men det er ikke nok at arbejde med oprettelsen af reservater, som kan være svære at håndhæve på et samlet areal svarende til Vesteuropa.

Der findes i dag en mulighed for certificering af træ, som sikrer, at det træ, forbrugeren køber, stammer fra en bæredygtig drevet skov. Det drejer sig om FSC-certificering (Forest Stewardship Council), som er en uafhængig organisation, der benytter sig af anderkendte standarder.

Nogle store firmaer, såsom ”Precious Woods”, sælger certificeret tømmer fra regionen til hele verden, hvilket viser, at det er muligt, hvis viljen er der, og efterspørgslen fortsætter med at stige i de vestlige lande.Der findes dog i øjeblikket omkring 7.600 registrerede firmaer, som udnytter skoven, så den nye kurs er kun lige slået an.

Økoturisme er en anden mulighed for at tjene penge på skoven uden at ødelægge den. Potentialet for denne turisme under velordnede forhold er enorm.

Greenpeace har oprettet en base i hjertet af amazonregnskoven, hvor man i et lille cessna-fly overvåger den illegale tømmerhugst og side om side med den statslige overvågningsenhed IBAMA kæmper mod denne illegale handel.

Eating Up The Amazon

April 07, 2006

In this report we illustrate the soya crisis through the example of two key global players: Cargill (possibly the largest private company in the world) in the Amazon and McDonald’s (the largest fast food company in the world) in Europe. We document the path taken by soya from illegally cleared farms, sometimes with the use of slave labour, to Cargill and its competitors, through the ports, processors and meat producers of Europe, and finally into the Chicken McNuggets sold under the golden arches across the continent.

Download PDF (4 Mb)

Deni Introduction

August 06, 2003

Greenpeace is well known for exposing problems, naming polluters, bearing witness and forcing change to industrial and even social practices in order to increase environmental protection. But why has Greenpeace been involved for over four years with the demarcation of the Deni Indian lands in a remote area of the Amazon rainforest?

Download PDF (223 Kb)

Greenpeace and the Deni

August 06, 2003

The Greenpeace and Deni story began in 1999 when Greenpeace discovered that WTK, the Malaysian logging giant, had purchased lands that overlapped with the Deni territory in the Brazilian Amazon. Due to its record as a global forest destroyer and because of its purchase of lands and a sawmill in Amazonas State, WTK had been on the Greenpeace radar since the Amazon campaign was in its initial research period.

Download PDF (32 Kb)

The Demarcation Process

August 06, 2003

By 1500, when the Portuguese arrived in Brazil, the Indigenous population was estimated between 2 and 4 million people, according to ISA (Social and Environmental Institute, a Brazilian NGO). Most of these people were settled along the banks of the Amazon River and its tributaries. Forced to work as slaves, transported from their lands, and killed by introduced diseases brought by the colonizers, they were reduced to some 350,000 by the late 19th century. According to anthropologist Darcy Ribeiro, 55 Indigenous populations vanished in the first half of the 20th century. However, due to protectionist measures, the Indigenous population started rising later in that century.

Download PDF (238 Kb)

The Deni Facts and Figures

August 06, 2003

Facts and Figures on the Deni indigenous people

Download PDF (234 Kb)

The Deni Culture and History

August 06, 2003

“To know the spirits is to control them and to know your own spirit is to control yourself”, a Deni saying as quoted by German anthropologist Gunter Kroemer in his paper “Travel to the Deni Indigenous People”, CIMI, March 1995.

Download PDF (264 Kb)

Amazonas-pauseskærm: menneskene og dyrelivet i Jordens rigeste skov

Billeder af Amazonasregnskovens biologiske mangfoldighed -- blomster, insekter, jaguarer og de mennesker hvis liv afhænger af den levende skov. For virkelig at se en skov bliver du nødt til at kigge ind bag træerne.

Amazonas tørrer ud

En regnskov får for det meste, ja, en hel del regn. I Amazonas, mere end 2 meter om året. Men nu lider verdens største regnskov under den mest alvorlige tørke i 40 år.

Læs mere