Du er her:
Miljømæssigt set forårsager de illegale aktiviteter tab af biodiversitet og medvirker til afskovning, når de bryder med ansvarlig skovforvaltning.
Men den internationale handel med illegale skovprodukter fremmer også organiseret kriminalitet og alt, hvad dette indebærer af korruption, hvidvaskning af penge samt brud på menneskerettigheder.
Desuden skævvrider importen af den billige illegale tømmer markedet og giver en fordel til virksomheder, der ser stort på moral og bæredygtighed.
Træ kan være ulovligt på mange måder. Det kan fx være, hvis:
Danmark importerede i 2001 110.000 kubikmeter tropisk træ. Heraf kommer omkring 80% fra Sydøstasien, 10% fra Afrika og 10% fra Sydamerika. Det tropiske træ har følgende typiske anvendelsesmuligheder:
Men det er ikke kun tropisk tømmer, som er ramt af ulovlig hugst. Danmark importerer årligt godt en million kubikmeter træ fra Rusland og Østeuropa. Der findes ikke nogen endelige opgørelser over omfanget af illegal tømmerhugst i disse regioner, men det skønnes, at 25-50% af det tømmer, som eksporteres fra Rusland, er illegalt hugget. Det er netop i det nordvestlige Rusland, at de sidste større områder med oprindelig skov i Europa er belligende.
Hvad har Danmark gjort for at løse problemet med import af illegalt tømmer?
Folketinget vedtog i juni 2001, at alt tropisk træ, som bruges i den offentlige sektor, skal være lovligt og bæredygtigt produceret. Denne vejledning til indkøb af tropisk træ blev udfærdiget af Miljøministeriet i 2003. Indtil videre er det kun en vejledning og ikke et krav.
Den danske miljøminister sendte i marts 2003 breve til Indonesien, Malaysia, Brasilien og Rusland, hvor han opfordrer til samarbejde om bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst.
Hvad har EU gjort for at løse problemet med import af illegalt tømmer?
EU importerer årligt ca. 6,7 millioner kubikmeter tropisk tømmer. Kun Japan og Kina overgår EU i importen af tropisk tømmer. EU kommisionen vurderede i 2002, at omkring halvdelen af den importerede tropiske tømmer er illegal.
I maj 2003 lancerede kommisionen et udkast til FLEGT planen. Fundamentet i denne plan er at udvikle bilaterale aftaler mellem træproducerende og træimporterende lande. Målet er at forhindre illegal skovhugst.
Disse frivillige aftaler skal sikre, at træet kommer fra bæredygtigt drevne skove. Desuden skal den nationale lovgivning på området understøtte bæredygtig skovdrift, og der skal udvikles metoder til at følge træets vej fra skov til marked.
Greenpeace mener, at denne plan er et skridt i den rigtige retning, men at det ikke er nok at gå frivillighedens vej. Der bør lovgives direkte mod import af illegalt tømmer.
Senest er 70 tømmerfirmaer i Europa gået sammen med Greenpeace, FERN og WWF om at presse EU til at fremskynde lovgivning mod import af illegalt tømmer.