Sibiriens urskove

De varierede skove i Sibirien  er hjem for et hav af arter af planter og dyr. Blandt andet finder man den sibiriske tiger (amur-tiger), sneleoparden og moskushjorten, som især hører hjemme i den sydlige og sydøstlige del af regionen.

Nogle af skovområderne indeholder flere arter af planter og dyr end nogen anden tempereret skov i verden. En del af disse arter eksisterer ikke andre steder.

Potentiel oprindelig skov over 50.000 hektar
Andre skove

Den sibiriske tiger var engang spredt over store dele af Sibirien. I dag findes den kun i et skovområde langs det japanske hav nord for Vladivostok. Der findes kun omkring 400 vildtlevende tigre idag, hvilket er halvt så mange, som der findes i zoologiske haver verden over.

I de boreale skove i den nordlige del af regionen trives store pattedyr, som elgen, den brune bjørn og lossen dog stadig. Selv ved 50 minusgrader blomstrer de boreale nåleskove, og trods de ekstreme forhold findes her utallige arter af svampe, mos og lav.

Skovene er også hjemsted for oprindelige folk, som eksempelvis nanai-folket i Khabarovsk regionen i det sydøstlige Rusland. Indtil Sibirien blev gjort tilgængelig for den russiske olie og træindustri, levede de oprindelige folk i det nordlige og øsligste Sibirien af fiskeri, jagt og rensdyravl.

Kun omkring en million af de oprindelige beboere overlevede zartidens erobring af området og den senere russificering. Deres antal udgør nu omkring 200.000 og små folkeslag, som ewenken, jukagiren, ewenen, jakuten og nanai, er akut truet af udnyttelsen af de gamle skove. Disse oprindelige folks shamankultur er funderet på en grundlæggende balance i naturen, og de har derfor svært ved at acceptere den kapitalistiske udnyttelse af skovområderne.

Skovhugst og minedrift udgør en alvorlig trussel mod de oprindelige skove i Rusland. Nogle regioner er allerede blevet udplyndret af multinationale tømmerselskaber, og disse selskaber er begyndt at sikre sig rettigheder til tømmerhugst langt ud i fremtiden. Mineralerne og beholdningen af hugstmoden tømmer i det østlige Sibirien fremkalder stadigvæk gridskhed over hele verden.

Den trængte russiske økonomi er stærkt afhængig af udenlandsk valuta og er derfor aktiv i frigivelsen af oprindelige skove til hugst i en ufattelig skala. Eksempelvis har den malaysiske gigant ”Rimbunan Hijau” netop sikret sig to 50-års aftaler til skovhugst langs kysten ud mod det japanske hav med det formål at eksportere råtræ til markeder i Kina, Japan og Sydkorea.

Det ventes, at efterspørgslen på det kinesiske og japanske marked efter sjældne træarter i særdeleshed og tømmer generelt fra det sydøstlige Sibirien vil stige i løbet af de kommende 10 år. Denne efterspørgsel, kombineret med en høj grad af illegal hugst i området, vurderes at udgøre den alvorligste trussel mod de sidste urørte skove.

Den sibiriske tiger trues af denne indskrænkning af egnede levesteder, men den trues samtidigt i høj grad af illegal jagt. Frem for alt er det troen på, at den sibirske tiger har helene evner i medicinske præparater, som skyder prisen for en nedlagt tiger op i 20.000 dollar pr. nedagt dyr.