Du er her:
Hvis ikke Greenpeace frifindes, så vil det reelt begrænse ytringsfriheden for ikke blot Greenpeace men også andre grupper og organisationer.
Sagen drejer sig om en aktion i oktober 2003, hvor frivillige fra Greenpeace hængte et stort banner ned fra taget på Axelborg i protest mod dansk landbrugs massive brug af gensplejset foder.
Samme metode har Greenpeace-aktivister brugt ved snesevis af tidligere aktioner, og det plejer at udløse en bøde til hver enkelt aktivist. Også i denne sag blev de frivillige klatrere idømt bøder for ulovlig indtrængen, hvilket de alle accepterede og har betalt. Greenpeace-aktivister tager nemlig ansvar for deres individuelle handlinger, hvilket er et centralt princip indenfor den klassiske civile ulydighed.
Det nye ved denne sag er, at organisationen Greenpeace, der lagde navn til aktionen, også søges straffet for at afskrække os fra at støtte lignende aktioner i fremtiden. Anklagemyndigheden har således lagt op til, at Greenpeace hver gang skal idømmes en højere bøde, når organisationen er indblandet i ulovlige (men fredelige) aktioner. Det er naturligvis meget problematisk for en organisation, som udelukkende baserer sig på frivillige bidrag fra enkeltpersoner.
I forbindelse med terrorpakken - som Folketinget vedtog i 2002 - så blev straffelovens §306 skærpet således, at organisationer nu kan dømmes for sine sympatisørers handlinger. Før ændringen kunne virksomheder og organisationer kun tiltales, hvis de havde foretaget ulovlige handlinger med økonomisk vinding for øje.
En sådan lovændring blev også gennemført i Sverige, men her valgte man, at organisationer naturligvis kun kan straffes, hvis de udfører eller støtter terrorhandlinger, men i Danmark dækker paragraffen altså helt bredt.
Det er meget foruroligende, at regler indført med henblik på at stække international terrorisme nu finder anvendelse mod organisationer, der klart og utvetydigt bekender sig til ikke-voldsprincipper.
Vi frygter at det vil få konsekvenser for de danske græsrodsorganisationers arbejde i fremtiden, og ser byretsdommen som et brud med de fundamentale principper i et demokratisk retssamfund.
Det er uhørt, at terrorpakken på den måde rammer organisationer, der bygger sit arbejde på fredelige ikke-voldelige metoder.
Aktioner
af den slags, som Greenpeace-aktivister gennemfører, bygger på
hæderkronede principper om civil ulydighed, hvor individet tager ansvar
for sine egne
handlinger. Det bør ikke straffes kollektivt.
Både herhjemme og internationalt har retssagen haft en del mediebevågenhed - netop på grund af de mulige konsekvenser for andre typer politisk aktivisme end Greenpeace miljøkamp. Så langt væk som i Australien og Canada har dommen vakt opsigt, og flere andre organisationer er betænkelige ved grundlaget for Greenpeace-dommen - heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Amnesty International.
Også fagforbund og politikere har udtrykt deres bekymring for konsekvenserne ved anvendelsen af denne paragraf i straffeloven, og strafferetsrådet og advokatrådet har tidligere frarådet en så vidtrækkende nykriminalisering, som man alligevel indførte, da man ændrede §306 i forbindelse med terrorpakken.
Lovparagraffen kan - efter dens nye ordlyd - ramme både faglige konflikter, studenterdemonstrationer og meget andet og kan få voldsomme konsekvenser for de organisationer, der støtter op om disse. Hvis vi bliver dømt også i Landsretten, så må vi sætte vores lid til, at Folketinget vil sikre, at loven ændres, så den igen retter sig mod sit formål - at stække international terrorisme og ikke civilsamfundet.
Uanset dommens udfald på torsdag så vil vi naturligvis ikke afskrive os retten og pligten til gennem ikke-voldelige direkte aktioner at sætte spotlight på alvorlige miljøproblemer.