Affald fra nye atomreaktorer 7 gange giftigere

Afsløringen kommer dagen efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy bebudede, at der er planer om at opføre endnu en EPR i Frankrig, så landet fremover råder over to af slagsen.

De alarmerende beviser for giftigheden af affaldet fra EPR var begravet i VVM-redegørelsen (vurdering af virkninger for miljøet) fra Posiva – virksomheden, der er ansvarlig for affaldshåndteringen fra verdens første EPR, der er under opførelse i Olkiluoto, Finland. Yderligere beviser for affaldets giftighed findes i EU finansieret research-materiale (1).

”Det affald, der vil blive produceret af EPR vil ikke alene være farligere end det, som man har hørt den franske atomindustri erkende, det vil også være forbundet med større omkostninger for opbevaring og afskaffelse af affaldet, end industrien eller nogle regeringer siger. De franske atomvirksomheder Areva og EDF har aggressivt markedsført EPR som sikkert og billigt, men samtidig har de fuldstændig ignoreret implikationerne ved den øgede giftighed af affaldet, ” siger John Large, en uafhængig atomenergi-konsulent.

Der findes ikke og er ikke gang i opførelsen af nogen tilstrækkeligt forsvarlige affaldsfaciliteter i hverken Finland, Frankrig eller nogle af de lande, der lige nu overvejer at købe EPR – som f.eks. England, USA, Canada og Indien.  I Finland er der planer om at grave affaldet ned – dette er dog endnu ikke vedtaget. Nedgravning kan da heller ikke forhindre hverken kortvarige eller langvarige helbredsrisici og vil desuden betyde, at der videregives en stor økonomisk byrde til fremtidige generationer.  

“Atomkraft er ved at være en af de mest dyre måder at producere elektricitet på, og det højradioaktive affald udgør et voksende problem. Den franske regering markedsfører ellers EPR som sikkert og billigt, men beviserne her taler deres eget tydelige sprog, ” siger Dr. Rianne Teule, Greenpeace International atom-kampagnemedarbejder.

EPR er designet til at trække mere energi ud af brændslet end nogle andre kommercielt fungerende reaktorer for herved at maksimere andelen af produceret elektricitet. Dette betyder, at andelen af radioaktive substanser i brugt brændsel øges omvendt proportionelt (2). Opbevarelsen af det giftige affald vil af en række årsager være mere omkostningsfyldt bl.a. fordi det vil kræve større afstand mellem beholderne, mere og længerevarende overvågning samt øget sikkerhed.

”Atomenergi er intet andet end en forældet, dyr og forfejlet teknologi fra det forgangne århundrede. Regeringer, der for alvor er seriøse omkring at tackle klimaforandringerne, må investere i vedvarende energi og energi-effektivisering, sådan som Greenpeace f.eks. har vist, det kan lade sig gøre i vores Energy [R]evolution scenarier. På den måde kan vi frigøre os fra de risici, der er forbundet med f.eks. farligt atomaffald, ” siger Rianne Teule.

Noter:

(1) Se side 137, Posiva's Expansion of the Repository for Spent
Nuclear Fuel, Environmental Impact Assessment Report (2008)
http://www.posiva.fi/publications/Posiva_YVA_selostusraportti_en_lukittu.pdf

Teknisk rapport: 04-08, Nagra (2004).
http://www.nagra.ch/documents/database/dokumente/%24default/Default%20Folder/Publikationen/e_ntb04-08.pdf

(2) Hvis affald begraves på en underjordisk affaldsplads, vil det på længere sigt være iodine-129, der udgør den største helbredsrisiko. Mængden af iodine-129 , der frigives øjeblikkeligt ved et læk fra affald fra en EPR vil være syv gange større end fra de reaktorer, der på nuværende tidspunkt er i brug verden over.

(3) Se Greenpeaces “Energy [R]evolution”: http://www.energyblueprint.info