MEM-deltagerne blev her til morgen dansk tid enige om en erklæring (2), der ikke overraskende er ganske indholdsløs, og som med al tydelighed viser, at MEM-møderne er Bush-administrationens forsøg på at bremse reel handling på klimaområdet.
”Imens lavt-liggende ø-stater er ved at drukne (2), bliver der lukket endnu mere varm luft ud på Bush’ MEM-møde.
Industrilandene svigtede totalt ved at undlade at forpligte sig på bindende reduktionsmål for drivhusgas-udledningen for 2020, fordi USA, Japan og Canada modsatte sig det. Sådanne mål for industrilandene er afgørende nødvendige, hvis man skal nå frem til en klimaredningsplan i København i 2009. U-landene i G5, Brasilien, Indien, Kina, Mexico og Syd Afrika, var klar til at bevæge sig, men der skal to til en tango, og G8-landene er åbenbart ikke parat til at danse”, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace.
Bush, Harper og Fukuda giver ikke plads til meget lidt håb for planeten, der ellers har desperat brug for hjælp her og nu, og EU forværret situationen ved at hilse den tydeligt utilstrækkelige G8-erklæring velkommen. I en fælleserklæring fra G5-lande af 8. juli gives der udtryk for klar villighed til at forpligte sig, men landene understreger, at deres villighed forudsætter, at de industrialiserede lande tager teten og binder sig til at reducere deres udledning med 25-40 procent i 2020 og 80-95 procent i 2050 i forhold til 1990.
MEM-mødet udelukker på beskæmmende vis de lande, der vil blive allermest påvirket af klimaforandringerne - specielt lavtliggende ø-samfund og de mindst udviklede lande (3). Det er amoralsk og uacceptabelt at ekskludere de mest klima-udsatte lande og fremmer ikke en frugtbar proces omkring FN’s klimaforhandlinger, der er mere afgørende end nogensinde.
Greenpeace appellerer derfor til EU og udviklingslandene om ikke at tillade, at Bush bremser og afsporer FN-processen frem til klimatopmødet i København i 2009.
Noter:
(1)
Baggrunds-dokumenter om MEM/G8.
(2)
Læs MEM-teksten her.
(3) Selv de mest konservative scenarier forudser havstigninger I det 21. århundrede på godt 40 cm. målt i forhold til i dag, hvilket menes at betyde, at det årlige antal mennesker, der påvirkes af oversvømmelser I kystbyer, vil stige fra 13 millioner til næsten 94 millioner. Næsten 60 pct. af denne havstigning vil finde sted I det sydlige Aisen, imens 20 pct. vil forekomme I Sydøstasien, specielt fra Thailand til Vietnam inklusiv Indonesien og Filippinerne (Wassmann et al., 2004). IPCC 2007, 4th Assessment Report WG2 Chapter 10 P. 484)
(4) Maldiverne offentliggjorde en
hasteappel til MEM i går.