CCS – en dårlig undskyldning for fortsat kulkraft

Det konkluderer Greenpeace-rapporten ”False Hope”, der offentliggøres i dag.

For at undgå de værste konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer er det altafgørende, at den globale udledning af drivhusgasser senest begynder at falde om blot syv år – i 2015. CCS-teknologien forventes imidlertid ikke at være kommercielt til rådighed før 2030 pga. af usikkerhed om teknologiens gennemførlighed og omkostninger. I bedste fald er CCS dermed udviklet for alt for sent til at spille en rolle i kampen mod klimaforandringer i de kommende og meget afgørende årtier.

”CO2-opsamling og -lagring er kulindustriens ultimative ønskedrøm og ligner mest et illusionsnummer ”, siger Emily Rochon, klima- og energimedarbejder, Greenpeace International. ”Det grænser til kriminel forsømmelighed at se bort fra ren, vedvarende energi og sætte sin lid til en uafprøvet teknologi. Regeringer og industri skal reducere deres CO2-udslip - ikke lede efter undskyldninger for fortsat at afbrænde kul”.

Foruden at være ude af stand til at vinde kapløbet med tiden, er CCS forbundet med et enormt energiforbrug, der reelt vil ophæve de seneste 50 års effektiviseringsgevinst på kraftværkerne. Et kulkraftværk med CCS vil kræve en indfyring af  10-40 pct. mere kul end et kraftværk uden CCS. For hver fjerde kulkraftværk med CCS vil et femte – og i værste fald også et sjette - således være nødvendigt for at kunne producere samme mængde energi, som hvis værket ikke benyttede CCS.

CCS vil også potentielt kunne resultere i, at kraftværksomkostningerne bliver dobbelt så dyre. En udvikling, der vil smitte af på elprisen, som således forventes at stige med 21-91 procent.

Sikkerhed er et andet problematisk men væsentligt punkt i forbindelse med CCS, da lagring af CO2 i undergrunden er forbundet med betydelige risici. Ethvert udslip af CO2 vil kunne påvirke det omgivende miljø, luft, grundvand og jord, og en årlig lækagerate på blot en pct. vil kunne gøre alle bestræbelser på at begrænse klimaforandringerne ganske virkningsløse.
 
Til trods for de mange problemer forbundet med CCS, forsøger energiselskaberne at udnytte den nye teknologi til at retfærdiggøre udbygningen af nye kulkraftværker – der er de største enkeltkilder til klimaændringer.

Regeringer bliver således presset af energiselskaberne til at kaste store summer af offentlige midler i CCS.

I USA er der forslag om at allokere 424 milliarder dollars i en CCS-fond, og lobbyister fra energi- og kraftværkssektoren presser EU Kommissionen for at få finansiel støtte til CCS.
EU Kommissionen har således i januar 2008 offentliggjort et for hurtigt udarbejdet og dårligt gennemtænkt direktiv-forslag om CO2-lagring.

For at bremse klimakrisen appellerer Greenpeace nu til beslutningstagerne om at prioritere investeringer i bæredygtige energiløsninger og ikke falde for vanskeligt opnåelig og dyr CO2-opsamling og -lagring, der truer med at udsulte finansieringen af vedvarende energiteknologier og energieffektiviseringstiltag, som reelt kan forhindre de værste klimaændringer.

”At gøre sig afhængig af en potentiel fremtidig tilgængelighed af CCS til CO2-opfangning er omtrent lige så smart som bevidst at påføre sig en sygdom i håbe om, at medicinsk forskning måske i fremtiden vil levere en kur”, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace.

Over 100 NGO´er globalt bakker op om Greenpeaces krav til, at og at regeringerne skal prioritere investeringer i bæredygtige energiløsninger og afholde sig fra at CCS ibruges som en undskyldning for at bygge nye kulkraftværker

Find rapporten "False Hope", sammendrag og fællesbrevet fra over 100 NGO'er verden over her.

Find dansk sammendrag af rapporten "False Hope" her. 

Greenpeaces har lavet et globalt energiscenario, Energy (R)evolution, der dokumenterer, at det er muligt at halvere det globale udslip af CO2 i 2050, som er nødvendigt for at forhindre de værste klimaændringer uden CCS. Det er muligt gennem kraftig satsning på energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi. De vedvarende energiressourcer på globalt plan er store nok til at dække verdens energibehov 6 gange.