Du er her:
En dreng står ved foden af en flod genereret af udledning fra Compeq fabrikken i Guangdong Provinsen, Kina.
Forstør billede
Rapporten er baseret på analyser af grundvands- og spildevandsprøver taget fra industri-grunde i Kina, Mexico, Thailand og Filipinerne. I alt tre sektorer er blevet undersøgt: Produktion af printplader, produktion af computer-chips og der hvor computerdelene samles (1).
En stor del af disse analyser viste sig at indeholde farlige kemikalier. Et af de mere opsigtsvækkende tilfælde var tilstedeværelsen af bromerede flammehæmmere og phthalater (2). I størstedelen af prøverne taget fra spildevand, jord, slam og sediment blev der fundet bromerede flammehæmmere.
”Når man ser billeder af børn, der skiller computere ad til genbrug, glemmer man let miljøproblemerne ved selve produktionen, men forureningen starter jo i samme øjeblik, man anvender farlige stoffer. Elektronik-producenterne kan godt begynde at vænne sig til, at Greenpeace kigger deres miljøforhold efter i sømmene”, udtaler Henrik Pedersen, miljøbiolog i Greenpeace.
Produktionen af de enkelte produkter er ofte del af en global proces, fordi mange af de enkelte komponenter bliver lavet på specialiserede fabrikker i en række forskellige lande. De mange stadier af produktionen er ofte yderst giftige og ressource-krævende og genererer desuden farligt kemisk affald. Konsekvenserne er dog kun blevet undersøgt og dokumenteret i få tilfælde indtil dato.
”Med denne rapport er cirklen sluttet – din og min computer forurener fra vugge til grav. Greenpeace har tidligere dokumenteret, at de svært nedbrydelige kemikalier ender i navlestrengsblod og ophobes i fødekæderne. Greenpeaces undersøgelse sætter en fed streg under behovet for at producenterne påtager sig deres ansvar. HP, IBM og SONY er blot nogle af de store brands, der må påtage sig det endelige ansvar for at sikre en ren produktion ved konsekvent at erstatte skadelige stoffer med sikre alternativer”, siger Henrik Pedersen.
Greenpeace har siden 1999 kæmpet for at få en bedre kemilovgivning i EU. I december 2006 vedtog EU så den nye kemilov REACH, der i stort omfang påbyder substitution af farlige stoffer med mere sikre alternativer.
I år sætter vi fokus på den globale elektronik-sektor for at omsætte lovgivningen til praksis i en branche, hvor der er rig mulighed for løbende at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige produkter. Det er nemlig ikke bare produktionsfasen, der er problematisk. En rapport fra Miljøstyrelsen, oktober 2006, viste, at Danmark eksporterer elektronikaffald ulovligt til Mellemøsten og Afrika (3).
Læs rapporten her
Noter:
1. Der er foretaget kemiske analyser på prøver fra: IBM, HP, Intel, Sony and Sanyo, Fortune, Compeq, Elec&Eltek, CKL Electronics, KCE, PCTT, On Semicon, Kemet, Flextronics, Jabil, Solectron, and Sanmina; and industrial estates where some of these are situated: Navanakorn, Hi-Tech, Rojana, Gateway Business Park, Cavite Export Processing Zone (CEPZA)
2. Se vedlagte resume
3. ”Eksport af brugte elprodukter som affald eller som second hand produkter”, oktober 2006, Miljøstyrelsen
En stor del af disse analyser viste sig at indeholde farlige kemikalier. Et af de mere opsigtsvækkende tilfælde var tilstedeværelsen af bromerede flammehæmmere og phthalater (2). I størstedelen af prøverne taget fra spildevand, jord, slam og sediment blev der fundet bromerede flammehæmmere.
”Når man ser billeder af børn, der skiller computere ad til genbrug, glemmer man let miljøproblemerne ved selve produktionen, men forureningen starter jo i samme øjeblik, man anvender farlige stoffer. Elektronik-producenterne kan godt begynde at vænne sig til, at Greenpeace kigger deres miljøforhold efter i sømmene”, udtaler Henrik Pedersen, miljøbiolog i Greenpeace.
Produktionen af de enkelte produkter er ofte del af en global proces, fordi mange af de enkelte komponenter bliver lavet på specialiserede fabrikker i en række forskellige lande. De mange stadier af produktionen er ofte yderst giftige og ressource-krævende og genererer desuden farligt kemisk affald. Konsekvenserne er dog kun blevet undersøgt og dokumenteret i få tilfælde indtil dato.
”Med denne rapport er cirklen sluttet – din og min computer forurener fra vugge til grav. Greenpeace har tidligere dokumenteret, at de svært nedbrydelige kemikalier ender i navlestrengsblod og ophobes i fødekæderne. Greenpeaces undersøgelse sætter en fed streg under behovet for at producenterne påtager sig deres ansvar. HP, IBM og SONY er blot nogle af de store brands, der må påtage sig det endelige ansvar for at sikre en ren produktion ved konsekvent at erstatte skadelige stoffer med sikre alternativer”, siger Henrik Pedersen.
Greenpeace har siden 1999 kæmpet for at få en bedre kemilovgivning i EU. I december 2006 vedtog EU så den nye kemilov REACH, der i stort omfang påbyder substitution af farlige stoffer med mere sikre alternativer.
I år sætter vi fokus på den globale elektronik-sektor for at omsætte lovgivningen til praksis i en branche, hvor der er rig mulighed for løbende at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige produkter. Det er nemlig ikke bare produktionsfasen, der er problematisk. En rapport fra Miljøstyrelsen, oktober 2006, viste, at Danmark eksporterer elektronikaffald ulovligt til Mellemøsten og Afrika (3).
Læs rapporten her
Noter:
1. Der er foretaget kemiske analyser på prøver fra: IBM, HP, Intel, Sony and Sanyo, Fortune, Compeq, Elec&Eltek, CKL Electronics, KCE, PCTT, On Semicon, Kemet, Flextronics, Jabil, Solectron, and Sanmina; and industrial estates where some of these are situated: Navanakorn, Hi-Tech, Rojana, Gateway Business Park, Cavite Export Processing Zone (CEPZA)
2. Se vedlagte resume
3. ”Eksport af brugte elprodukter som affald eller som second hand produkter”, oktober 2006, Miljøstyrelsen
Kontaktinformation
-
Henrik Pedersen, miljøbiolog Greenpeace, 33 37 63 84/22 88 16 15
Jacob Hartmann, civilingeniør Greenpeace, 33 37 63 95/28 10 90 20
Christina Koll, pressemedarbejder Greenpeace, 33 93 86 60/28 10 90 21