Du er her:
En af de bokse med stjålet hvalkød fra hvalskibet Nisshin Maru, som blev sendt afsted til en af besætningmedlemmernes private adresse. På notaen står der "karton", indeni er der 23,5 kg. stjålet hvalkød fra den såkaldte videnskabelige japanske hvalfangst.
Forstør billede
Kl. 10.00 i morges japansk tid blev den ene af kasserne vist frem på en pressekonference arrangeret af Greenpeace i Tokyo. Greenpeace har konfiskeret kassen som bevismateriale og vil nu overgive kassen til den offentlige anklagemyndighed med krav fra Greenpeace om en offentlig undersøgelse af omfattende korruption i forbindelse med den såkaldte videnskabelig fangst i Sydhavet.
Desuden appellerer Greenpeace til, at den japanske regering sætter en stopper for det flow af japanske skattekroner, der år efter år finansierer den japanske fangst i Sydhavet, og at shippingfirmaet Kyodo Senpaku, der står for den årlige fangst, ikke mere får licens til fangsten.
Greenpeaces afsløringer er baseret på fire måneders intensiv research af den omfattende svindel, hvor besætningsmedlemmer smugler det mest værdifulde kød fra årets hvalfangst i land som personlig bagage for derefter at sælge det på det sorte marked.
Kilder, som Greenpeace har talt med, fortæller, at flere højtstående besætningsmedlemmer samt embedsmænd fra det shippingfirma, der står for fangsten, har lukket øjnene og ladet svindleriet ske uforstyrret trods deres viden. Således har ladet bedrageriet stået på i årtier.
”Den information, som vi har samlet sammen indtil videre, antyder, at omfanget af denne skandale er så stort, at shippingfirmaet Kyodo Senpaku simpelthen må kende til det ulovlige salg,” siger Junichi Sato, talsperson for Greenpeace hvalkampagne i Japan "De har vendt det blinde øje til omfattende svindel med skatteydernes penge, og der er nu brug for en offentlig undersøgelse for at klarlægge, hvem der ellers profiterer af hvalfangsten i hvalreservatet ved Antarktis,” fortsætter Junichi Sato.
Siden havlfangstskibet Nisshin Maru lagde til kaj 15. april i år efter åres fangst i Sydhavet, har Greenpeace fulgt lodsning og smugling af hvalkød nøje. Ulovlige handlinger, der fandt sted lige foran ansatte i Kyodo Senpaku samt andre besætningsmedlemmer.
Sendingerne er siden blevet fulgt af Greenpeace-aktivister til et depot i Tokyo, hvor det lykkedes Greenpeace-aktivisterne at få fat i en af kasserne med hvalkød påtrykt en forsendelsesnote, hvor der stod, at kassen indeholdt "karton". I realiteten indeholdt kassen dog 23.5kg hvalkød til en værdi op imod 14.500 danske kroner. Kassen med indhold skal nu bruges som bevismateriale.
En kilde har afsløret, at besætningsmedlemmer fra Nisshin Maru tager op til 20 kasser hver med fra skibet illegalt og under påskud af at være bagage.
Yderligere undersøgelser på blandt andet restauranter rundt omkring i Japan, bekræfter da også, at en lang række restauranter forventede levering af hvalkød i nærmeste fremtid fra dette års jagter, selvom kødet officielt først bliver frigivet til salg i slutningen af juni i år.
"Det såkaldte “videnskabelige” hvalfangst-program bliver allerede kritiseret på grund af manglende videnskabelige publikationer og relevans og er nu også under anklage for at være korrupt. Det er på høje tid, at hvalfangsten stoppes," siger Junichi Sato.
Yderligere udtalelser fra kilder lyder på beskyldninger om:
*Udsmid af tonsvis af hvalkød som følge af mangel på kapacitet til at behandle den øgede kvote
*Målrettet jagt for at sikre størst mulig fangst, ikke sporadiske ”prøver”, som ellers er et krav for at kunne kalde fangsten videnskabelig.
Læs mere om Greenpeaces fire måneder lange dokumentation og research her.
"Stolen Japanese Whale Meat Scandal" sagsakter findes på engelsk og japansk via dette link.
September 04, 2007
December 01, 2001