Washington D.C., Usa (amerikas forenede stater) —
Et skoleeksempel i skovkreditter, der ofte er blevet fremhævet af tilhængere af CO2-kreditter og i medierne, er ikke så eksemplarisk endda, viser en Greenpeace-rapport. Noel Kempff Climate Action Project i Bolivia er betalt af de tre energigiganter American Electric Power, Pacificorp og BP, der køber grøn samvittighed ved at bevare regnskoven i Bolivia. Men projektet er slet ikke så grønt, som virksomhederne bruger meget energi på at fortælle omgivelserne.
De tre virksomheder mangler nemlig dokumentation for de CO2-besparelser, virksomhederne siger, de opnår ved projektet. Virksomhederne oplyste i 2004 til de amerikanske energmyndigheder, at de gennem Noel Kempff-projektet havde sparet 7,4 millioner ton CO2 på de forgangne 7 år. Men den rigtige besparelse er kun 5,8 millioner ton på 30 år ifølge projektets eget estimat.
”Denne rapport bør lukke munden på enhver, der mener, at lokale projekter for skovkreditter kan være en troværdig måde at nedbringe udledningen af drivhusgasser på,” siger Roman Czebiniak, politisk rådgiver i Greenpeace. ”At virksomheder kan fortsætte med at afbrænde olie og kul blot ved at opstille enpark i udviklingslande lyder latterlig. Nu har vi undersøgt det grundigt, og det er lige præcis så latterligt, som det umiddelbart lyder.”
Rapporten, Carbon Scam: AEP, BP,Pacificorp, Noel Kempff, and the Push for Sub-national Forest Offsets offentliggøres i dag af Greenpeace. Udover at afsløre de tre energigiganters meget lemfældige omgang med CO2-besparelserne, dokumenterer de seriøse miljømæssige og økonomiske risici forbundet med de lokale reduktionsprojekter generelt.
I klimaforhandlingssprog hedder de REDD, Reduced Emissions from Degradation and Deforestation. Problemerne er, at projekterne ikke kan overvåge at ’undgået’ skovfældning ikke blot rykker et andet sted hen, at registrerede reduktioner i drivhusgasudledningener reduktioner, der ikke ville være opnået uden projektet, samt at den sikredebesparelse i udledning af drivhusgasser er permanent.
NKCAP er ofte blevet præsenteret som et skoleeksempel på, hvor virksomtsubnationale projekter for skov-kreditter er. Alligevel er skovrydning i Bolivia, procentmæssigt, tiltaget gennem projektets levetid.
Det er enormt vigtigt, at lokale projekter som Noel Kempff ikke indgår i en klimaaftale til december. NKCAP’s manglende resultater viser, at eninkludering af skov-kreditter i det generelle CO2-marked ikke er en holdbarløsning for REDD. For at der kan opnås sikkerhed om reduktion i drivhusgasserudledt ved skovfældning, er det nødvendigt med nationale reguleringsmekanismer.
”Politikerne bør støtte en REDD-mekanisme der kan holde regnskab medudledningen, og hvor mål og virkemidler koordineres på et nationalt plan,” siger Roman Czebiniak.
For assistere udviklingslande i deres økonomiske vækst og bringe nedfældningen af tropisk regnskov til ophør, kræver Greenpeace etablering af en global fond for tropisk regnskov i København, der skal opretholdes gennem en robust og permanent finansieringsmekanisme, der vil tilføje offentlig finansiering på minimum 30 milliarder euro årligt frem til 2020.
Mere info
Rapport: http://www.greenpeace.org/carbonscam
Kontaktinformation
Roman Paul Czebiniak, Greenpeace International Political Advisor on Climate Change & Forests, in Amsterdam, Tel: +31 646 16 2009, roman.czebiniak@greenpeace.org
Dan Belusa, klimamedarbejder i Greenpeace, +45 51 32 79 11
Sune Scheller, pressemedarbejder i Greenpeace, +45 33 37 63 99
Jason White (billeder og video), Greenpeace, +45 60 21 83 24