Skip navigation.
To pukkelhvaler bryder overfladen.

To pukkelhvaler bryder overfladen.

Forstør billede

Amori, Japan — I dag blev Greenpeace-aktivisterne Junichi Sato og Toru Suzuki løsladt mod kaution. De to aktivister har trods internationale protester fra bl.a. Amnesty International været tilbageholdt i over tre uger uden at blive stillet over for en egentlig anklage.

Tilbageholdelsen skete efter at aktivisterne 15. maj afslørede ulovligt og omfattende salg af hvalkød fra den årlige japanske og såkaldte videnskabelige hvalfangst i Sydhavet. En fangst, der finansieres af den japanske regering. Som del af bevismaterialet tog aktivisterne en kasse af det hvalkød, der var blevet smuglet i land og overgav straks efter kassen til anklagemyndigheden i Tokyo. I stedet for at igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af det ulovlige salg af hvalkød fra Sydhavet besluttede de japanske myndigheder imidlertid at tilbageholde Greenpeace-aktivisterne, gennesøge Greenpeace-kontoret i Japan og i fredags blev Junichi Sato og Toru Suzuki så anklaget for tyveri og ulovlig indtrængen.

Anklageren har fem dage til at anke dommernes afgørelse om løsladelse af Greenpeace-aktivisterne mod kaution, og det står endnu uklart, hvornår og under hvilke omstændigheder, en kommende retssag vil udspille sig.

Junichi Sato and Toru Suzuki vil i morgen japansk tid blive genforenet med deres familier.

 

Læs mere om sagen her.