Du er her:
Capitol Climate Action-aktivist med et banner foran Capitol Power Plant i Washington den 2. Marts 2009. Flere end 2.500 demonstranter fra over 40 stater blokerede succesfuldt de fem indgange i fire timer.
Forstør billede
”To dage mere er spildt, og der er nu 222 tilbage til det afgørende klimatopmøde i København,” siger Carroll Muffet, kampagnedirektør i Greenpeace i USA.
Mødet i Washington er ikke en formel del af klimaforhandlingerne i FN-regi men blev arrangeret af Obama-administrationen for at sætte fart på forhandlingsprocessen. Under mødet skulle de 17 lande således diskutere den fremtidige klimapolitik og dermed også fremtiden for de mange milliarder menneskers, der allerede er eller risikerer at blive alvorligt påvirket af klimaforandringernes konsekvenser.
”Der er ingen tvivl om, at begge dage bød på spændende og inspirerende retoriske refleksioner fra USA. Udenrigsminister Hillary Clinton åbnede f.eks. mødet med at anerkende, at klimaforandringerne er virkelige og en reel trussel imod verden. Desuden indrømmede hun, at nutidens politiske ledere vil blive bedømt af fremtidens generationer, i forhold til hvordan de reagerer på netop denne trussel. Men desværre endte mødet trods de fine ord ikke i reelle og konkrete fremskridt,” siger Muffet.
Clinton sagde ellers, at hun netop ønskede, at mødet skulle generere konkrete initiativer, som stats- og regeringslederne så kunne diskutere på det kommende G8 møde i Italien i juli. Et ønske, der imidlertid blev overhørt på mødet i Washington – også af USA selv.
Til trods for at USA har erklæret sig parat til at udvise lederskab, har landet endnu ikke forpligtet sig til et drastisk, kortsigtet reduktionsmål, som ellers er nødvendigt for at sikre en god, global aftale i København. I stedet fokuserer USA på det langsigtede reduktionsmål, der imidlertid er ganske utilstrækkeligt, hvis de værste konsekvenser af klimaforandringerne skal undgås.
”Dette møde skulle dels have været blevet brugt til at skubbe industrilandende tættere på et ambitiøst, kortsigtet reduktions-mål og dels til at overvinde den sædvanlige nord-syd-retorik, som har forsinket forhandlingerne indtil videre. Hvis det var lykkedes, havde det flyttet et par vigtige sten på vejen mod en stærk og juridisk bindende aftale i København, som verden har så meget brug for, ” siger Muffet.
Udviklingslandene har hårdt brug for finansiering og teknisk støtte fra industrilandene, så udviklingslandene har råd til at stase på grønne løsninger og tilpasse sig de allerede uundgåelige klimaforandringer. Støtte, der dog heller ikke kom på dette klimamøde.
Mødet i Washington er ikke en formel del af klimaforhandlingerne i FN-regi men blev arrangeret af Obama-administrationen for at sætte fart på forhandlingsprocessen. Under mødet skulle de 17 lande således diskutere den fremtidige klimapolitik og dermed også fremtiden for de mange milliarder menneskers, der allerede er eller risikerer at blive alvorligt påvirket af klimaforandringernes konsekvenser.
”Der er ingen tvivl om, at begge dage bød på spændende og inspirerende retoriske refleksioner fra USA. Udenrigsminister Hillary Clinton åbnede f.eks. mødet med at anerkende, at klimaforandringerne er virkelige og en reel trussel imod verden. Desuden indrømmede hun, at nutidens politiske ledere vil blive bedømt af fremtidens generationer, i forhold til hvordan de reagerer på netop denne trussel. Men desværre endte mødet trods de fine ord ikke i reelle og konkrete fremskridt,” siger Muffet.
Clinton sagde ellers, at hun netop ønskede, at mødet skulle generere konkrete initiativer, som stats- og regeringslederne så kunne diskutere på det kommende G8 møde i Italien i juli. Et ønske, der imidlertid blev overhørt på mødet i Washington – også af USA selv.
Til trods for at USA har erklæret sig parat til at udvise lederskab, har landet endnu ikke forpligtet sig til et drastisk, kortsigtet reduktionsmål, som ellers er nødvendigt for at sikre en god, global aftale i København. I stedet fokuserer USA på det langsigtede reduktionsmål, der imidlertid er ganske utilstrækkeligt, hvis de værste konsekvenser af klimaforandringerne skal undgås.
”Dette møde skulle dels have været blevet brugt til at skubbe industrilandende tættere på et ambitiøst, kortsigtet reduktions-mål og dels til at overvinde den sædvanlige nord-syd-retorik, som har forsinket forhandlingerne indtil videre. Hvis det var lykkedes, havde det flyttet et par vigtige sten på vejen mod en stærk og juridisk bindende aftale i København, som verden har så meget brug for, ” siger Muffet.
Udviklingslandene har hårdt brug for finansiering og teknisk støtte fra industrilandene, så udviklingslandene har råd til at stase på grønne løsninger og tilpasse sig de allerede uundgåelige klimaforandringer. Støtte, der dog heller ikke kom på dette klimamøde.
Kontaktinformation
-
Mike Crocker, Greenpeace USA, pressemedarbejder, 001 202 215 8989
Carroll Muffet, kampagnedirektør i Greenpeace i USA, 001 202 425 2934
