AntiCorp er en nødkur for politikere og andre beslutningstagere i offentlig tjeneste, der lider af Monsantosis. En virus, som bringer de berørte under stærk påvirkning af den agro-kemiske industri forud for beslutninger eller debatter om genetisk modificerede organismer (GMO).
Symptomerne tæller bl.a. problemer med at høre det flertal af EU-borgere, som afviser GMO i landbrug og fødevarer. Læs mere i produktinformationen for de piller, som Greenpeace i Danmark har uddelt til fødevareministeriet.