Det er Greenpeace’s grundlæggende holdning, at man skal holde udslipstilladelser (kvoter) i EU’s kvotesystem totalt adskilt fra kreditter fra JI- og CDM-projekter. Vi er derfor modstandere af det foreliggende forslag til ændring af kvotedirektivet, som vil tillade virksomhederne omfattet af EU’s kvote-direktiv at anvende kreditter fra JI- og CDM-projekter til opfyldelse af deres forpligtelser under EU’s kvotedirektiv.