Et skoleeksempel i skovkreditter, der ofte er blevet fremhævet af tilhængere af CO2-kreditter og i medierne, er ikke så eksemplarisk endda, viser en Greenpeace-rapport. Noel Kempff Climate Action Project i Bolivia er betalt af de tre energigiganter American Electric Power, Pacificorp og BP, der køber grøn samvittighed ved at bevare regnskoven i Bolivia. Men projektet er slet ikke så grønt, som virksomhederne bruger meget energi på at fortælle omgivelserne.
Greenpeace begræder tabet af en god allieret og et fyrtårn i miljødebatten. Svend Aukens død kommer alt, alt for tidligt og han vil blive savnet af mange.
Adidas/Reebok, Nike, BMW, Honda, Gucci, IKEA, Kraft og en række andre kendte mærker er knyttet til omfattende ødelæggelser af Brasiliens Amazonas-regnskov (1).
Greenpeace-aktivister lukkede ca. kl. 17 i går for hanen til den 50.000 liters tank, der indeholder den rapsdiesel, der bruges til Movias "Biobusser". To aktivister låste sig derefter med en metalkasse fast omkring hanen til biodieseltanken, så der natten igennem kun kunne tankes traditionelt diesel fra anlægget.
Greenpeace-aktivister er netop steget ombord på en række af Danmarks største trafikselskab Movias busser for endnu en
gang at mane selskabet og politikerne på Christiansborg til fornuft.
Modsat store norske og svenske aktionærer har ingen danske aktionærer endnu meldt ud, at de vil sætte en stopper for Statoil’s klimaskadelige investering i canadisk tjæresand.
Når medarbejderne på Danske Banks hovedsæde i København møder på arbejde her til morgen, vil de blive mødt af Greenpeace, som uddeler informationsmateriale om Danske Banks medansvar for Statoils stærkt klimaskadelige udvinding af tjæresand i Canada. En olieudvinding som er med til at fastholde Canadas kraftige overskridelse af sine Kyoto forpligtigelser på 34 %.
Greenpeace har her til morgen bedt forbrugerombudsmanden om, at skride ind over for Danmarks største trafikselskab Movia for falsk markedsføring af rapsdiesel som værende klimavenligt (1).
En skelsættende afstemning i EU-parlamentet i dag baner vejen for, at kun dokumenterbart, lovligt fældet træ må markedsføres i EU. Det er herefter op til EU’s landbrugsministre at sikre, at den endelige Rådsforordning bliver et reelt værn i kampen mod illegalt tømmer. (1)