Skip navigation.

Bundtrawling

Store kegleformede net der trækkes henover bunden. Nettet holdes tæt ved eller i bunden enten via store skovle i siderne af trawlet, eller af en bom (bomtrawling). Bundtrawling brugs for eksempel til fangst af torsk, kuller og sej. Eller dyr der lever på eller over bunden. Bomtrawlet fanget dyr der lever på og i bunden som rødspætter og tunge. Bundtrawling betragtes i langt de fleste tilfælde som et destruktivt redskab.

Snurrevod
Fartøjet kaster anker sejler derefter ud og danner derved en løkke med et tov der er fastgjort til et net der er i berøring med bunden. Nettet trækkes ind imens fartøjet ligger stille. Dette får fiskene til at søge ind imod midten af løkken. Snurrevod anvendes bla. til fangst af rødspætter, torsk og kuller. Snurrevodet betragtes som et af de mere skånsomme redskaber.

Garn
Der findes mange forskellige slags garn. Bundgarn, ruser, drivgarn. Bundgarn og ruser er stationære redskber der betragtes som skånsomme imod miljøet. Drivgarn er net der ligger tæt på eller under havoverfladen og holdes oppe af flydere. Alt der svømmer forbi vikles ind i nettet. Mange steder er drivgarn forbudt og fiskemetoden er forbundet med meget høje bifangster af for eksempel marsvin og skildpadder.