Skip navigation.
Hajer og rokker vokser og forplanter sig langsomt. Derfor er de særdeles sårbare over for fiskeri. I de nordiske havområder fiskes der først og fremmest efter pighajen (Squalus acanthias) også kaldet ”kongeål”. Den Nordøstatlantiske bestand af pighaj er imidlertid nedfisket, og biomassen af pighaj er på kun ca. 5 % i forhold til tiden efter 2. verdenskrig. Mange andre arter bliver fisket op af havet som bifangster deriblandt de udryddelsestruede rokkearter skade (Dipturus batis) og sømrokke (Raja clavata).

På verdensplan er hajer generelt overfisket. Enten fanges de som bifangst eller i et mere direkte fiskeri. Det vurderes, at 100 millioner hajer hvert år dør pga. fiskeriet. Derfor er mange hajbestande faldet med 90 pct. på blot 50 år. Tunfiskeriet har en særlig stor bifangst af hajer.

I det direkte hajfiskeri er der høje bifangster af skildpadder, havfugle som albatrosser og andre marine dyr.

For at redde hajerne skal bifangsten af denne fiskeart minimeres, og der skal oprettes et globalt netværk af marinreservater, der dækker 40 % af verdenshavene, også hajernes levesteder.

På grund af sårbarheden over for fiskeri og de store problemer med bifangster anbefaler Greenpeace, at man ikke spiser hajer og rokker.

Læs mere om hajer og rokker her