|
Konkrete tiltag:
COOP fører MSC-mærkede produkter og har fjernet torsk fra den østlige Østersø i deres fiskepinde. Kæden har også stort set udfaset deres gulfinnet tun.
Politik for bæredygtighed:
COOP har ikke offentliggjort nogen fiskepolitik. Dog er en sådan politik på vej i samarbejde med COOP Norden.
Planlagte tiltag:
COOP har meddelt Greenpeace, at de er i kontakt med leverandører om at få den mest bæredygtigt fangede fisk. Samtidig har man en målsætning om at udskifte store dele af sortimentet til MSC-certificerede produkter.
COOP har også meddelt Greenpeace, at de ser kritisk på deres fiskeprodukter og forsøger at få fisk fra de bedste fiskerier – og finde det bedste alternativ. De vil dog ikke direkte fjerne en art fra hylderne – men finde den ”bedste af de værste”.
Udvikling siden januar 2008:
Siden januar har COOP, som det eneste supermarked udover Aldi, ikke offentliggjort nogen fiskepolitik. Kæden havner i bunden af rangordningen med en score på 6% af maksimalt antal point, mod 4 % i januar 2008.
Se baggrunden for vurderingen i januar 2008 i Greenpeaces korrespondance med COOP
|