Igennem mere end 30 år har Greenpeace kæmpet imod rovdrift på naturen og forurening og ødelæggelse af miljøet. Vi har lavet politisk arbejde, og vi har overvåget miljøets tilstand. Men frem for alt har vi med vores aktioner fået sat mange miljøproblemer på den internationale dagsorden.
Men aktioner koster penge. Når vi går i aktion for at blokere en havn eller et spildevandsudløb, så bliver vi ved til den bitre ende - og det
kan tage både dage og uger. Og under hele forløbet skal aktivisterne selvfølgelig have ordentligt udstyr og sikkerheden være i top.
Derfor dannede vi for nogle år siden Greenpeace ACTION SUPPORT.
Flere tusinde Greenpeace venner er blevet Action Supporters og hjælper os med at gøre aktionerne mulige.
Da vi ved, at du som Action Supporter føler et ekstra stærkt engagement, forsøger vi at give dig den information, du ønsker. Det kan være pressemeddelelser, ekstra udsendelser, videofilm, invitationer til særlige events og lignende.
Hvis du mod forventning ikke skulle være tilfreds med det miljøarbejde, vi har udført, kan du få det bidrag tilbage, som du har givet os via PBS det sidste år. Det er en garanti fra os.
Som Action Supporter bidrager du med minimum 250 kroner per måned via Betalingsservice.