Ny atomkraft er ikke en del af løsningen på vores klimaproblem. Den leverer for sent, er rasende dyr, og giver i bedste fald kun et helt marginalt bidrag til den nødvendige CO2-reduktion.
Hvis vi skal kunne holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 2 grader ift. præ-industriel tid (2-gradersmålet), så skal det globale udslip af drivhusgasser bringes til at toppe hurtigst muligt og allersenest i 2020. Her bliver en øget mængde atomkraft nogle gange nævnt som en mulig løsning, men det er ikke den rigtige vej at gå.
Erfaringen med at bygge nye atomkraftværker er, at det oftest tager 10-15 år, og at prisen bliver markant højere end antaget fra start. Det betyder, at ny atomkraft ingen CO2-reduktion kan levere i de kommende kritiske 10-15 år, og at de enorme investeringer, som bygning af nye atomkraftværker kræver, endda kan skade klimaet, fordi de med stor sandsynlighed vil gå fra investeringer i grønne energikilder.
9. november 2015
Greenpeace-protest mod nye atomkraftværker i Finland. Opførelsen af den finske Olkiluoto3-reaktor har indtil videre kostet tre gange mere end budgetteret og er blevet 9 år forsinket.
Den rigtige vej at gå er at investere i de teknologier, som vi ved kan reducere udslippet af drivhusgasser de næste 10-15 år, nemlig energieffektiviseringer og udbygning med vedvarende energi.
Det har Verdensbanken indset for længst. Den vil ikke give lån til bygning af atomkraftværker med begrundelsen, at de er ”hvide elefanter” - for dyre, for komplicerede og forsinkede.
Vores nuværende 391 eksisterende reaktorer i 30 lande leverer kun 10,8 % af verdens produktion af elektricitet – og kun 4,4 % af det globale energiproduktion. Da de fleste reaktorer er bygget i 1970-erne og første halvdel af 1980-erne – og derfor er kommet i pensionsalderen – ville der skulle bygges helt urealistisk mange nye reaktorer for blot at holde dette marginale dækningsbidrag.
Ny atomkraft ikke nødvendigt
Vi behøver heller ingen atomkraft for at holde det CO2-budget, som ifølge FN’s Klimapanel skal opfyldes, hvis vi skal holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader. Det beviser blandt andet en revideret udgave af vores globale scenarie – energy(r)evolution, som Greenpeace netop har offentliggjort.
Her dokumenteres det, at det er teknisk muligt og samfundsøkonomisk fordelagtigt at omstille verdens energisektorer til 100 % vedvarende energi i 2050 gennem energieffektivisering og udfasning af de fossile brændsler. Og vel at mærke uden at bygge nye atomkraftværker – de eksisterende reaktorer udfases omkring 2030.
Ny atomkraft er dyr og ikke konkurrencedygtig
Ny atomkraftværker koster det hvide ud af øjnene og kan ikke konkurrere på det internationale energimarked. To konkrete aktuelle eksempler kan belyse dette.
I 2002 blev det endeligt politisk besluttet, at Finland ville bygge en femte reaktor; Olkiluoto3. Anlægsprisen skulle være 3 mia. Euro (22 mia. kroner), og reaktoren ville kunne sættes i drift i 2009, lovede man. Men opførelsen af værket har været plaget af en række fejl og forsinkelser, som betyder, at reaktoren tidligst kan komme i drift i 2018. Det er en forsinkelse på foreløbig 9 år, hvor anlægsprisen nu er steget til 8,5 mia. euro (63 mia. kroner) – altså næsten en tredobling af den lovede anlægspris.
Og samtidig er initiativer til energibesparelser og udbygning med vedvarende energi i Finland stort set gået i stå.
Storbritannien har regeringen besluttet at bygge det første nye atomkraftværk siden 1995. Hinkley Point med to nye reaktorer på hver 1600 MW til en samlet pris på 185 mia. kroner (250 mia. kroner ifølge EU-Kommissionens skøn). Franske EDF, som skal bygge og drive atomkraftværket, står for 2/3 af financieringen, og et kinesisk firma (CGN) har for nyligt lovet at levere resten.
”Det er et meget, meget, meget, meget dyrt stykke isenkram, selv for atomkraft, og derfor er det svært at se, at det er pengene værd”, har Peter Atherton fra den globale investeringsbank Jefferies sagt om det planlagte Hinkley Point.
Dertil kommer, at EDF som forudsætning har krævet at få en fast pris for den producerede strøm (en ”strike price”) på 95 øre/kWh (92,5 pund/MWh) over 35 år. Det er mere end det dobbelte af den aktuelle engelske elpris (41 øre/kWh) – og statsstøtte som de britiske skatteydere skal hoste op med i alle årene.
Endnu et eksempel på, at ny atomkraft er milevidt fra at være konkurrencedygtig på energimarkedet, men kræver massiv statsstøtte, som så ikke anvendes på energibesparelser og vedvarende energi.
Østrig - støttet af Luxembourg og Grækenland - har nu indbragt EU-Kommissionen for EU-Domstolen for at tillade, at Storbritannien må give ulovlig statsstøtte til en 50 år gammel teknologi, der bliver dyrere og dyrere.
Atomkraft en dårlig back-up
Nogle påstår, at man ikke kan undvære atomkraft som back up for de flukturerende vedvarende energikilder som vindkraft og solenergi. Men de glemmer, at der også findes ikke-flukturerende vedvarende energikilder som vandkraft, geotermisk energi, biogas og bærdygtig biomasse. Og at man med fleksibelt elforbrug, varmepumper, elbiler, brint og udbygning af eltransmissionen kan tilpasse produktion og forbrug af el fra vedvarende energi.
Dertil kommer, at atomkraftværker af økonomiske og sikkerhedsmæssige grunde ikke kan reguleres op og ned, men skal køre for fuld kapacitet hele tiden (i grundlast) – og derfor ikke kan levere en fleksibel back-up for vedvarende energi.
Greenpeace har udarbejdet et særligt energiscenarie for EU-27, hvor vedvarende energi leverer 68 % af elektriciteten i 2030 og 97 % i 2050. Og har i rapporten ”Battle of the Grids” analyseret og beskrevet, hvordan den europæiske infrastruktur skal indrettes for at integrere en sådan elproduktion fra vedvarende energi, så alle områder i EU sikres elektricitet hvert minut 24/7.