Lige nu begynder jeg en rejse ind i det Antarktiske Ocean, der ligesom resten af verdens fjerne og fantastiske oceaner har akut brug for at blive beskyttet bedre.

Vi er 20 forskellige nationaliteter om bord på den 35-mand store ekspedition på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, der er så langt fra Arktis, som man næsten kan komme. For få dage siden forlod vi Chile, og snart sejler vi ind i det iskolde Antarktiske Ocean, hvor en tre måneder lang ekspedition begynder.

Foto: Mads Fisker, kommunikationsansvarlig ombord på Arctic Sunrise, 2018. Copyright: Christian Åslund/Greenpeace.

Det Antarktiske Ocean er et hav, der på magisk og alligevel logisk vis forbinder alle verdenshavene. Et hav, der på samme tid tilhører os alle og ingen som helst. En af verdens ender, der både rummer nogle af klodens mest barske forhold og samtidig en fredfyldt, harmonisk poesi.

Det er hjemsted for både forliste ekspeditions-skæbner og et helt usædvanligt rigt dyreliv. Et grænseland for menneskets nysgerrighed, men også et sted hvor grådighed på smukkeste vis er stedt til hvile. På land i hvert fald.

Verdens lande er groft sagt blevet enige om at være uenige om en deling af verdens eneste som udgangspunkt ubeboede kontinent. Det lykkelige kompromis indebærer  beskyttelse mod industri, krig og ufred. Men beskyttelsen stopper, hvor isen giver plads til havet. Det vil der i 2018 være – endnu – en unik mulighed for at forandre.

Foto: Isbjerg i Det Antarktiske Ocean, 2008. Copyright: Jiri Rezac/Greenpeace.

I år kan de utallige hvaler, evigt fascinerende pingviner og kolossale blæksprutter få sikret fred for en fiskerflåde, der hele tiden skubber til grænserne for, hvor havet kan støvsuges for fisk og skaldyr. Samtidig kan havet få fred til at yde sit fulde bidrag til at opsuge drivhusgassen kuldioxid - Det Antarktiske Ocean står for knap halvdelen af verdenshavenes samlede CO2-absorbering.
 
EU står bag forslaget om det, der kan blive verdens største beskyttede område overhovedet. Senere i år skal landene Den Antarktiske Havkommission (CCAMLR) i fællesskab tage stilling til forslaget, og den helt store udfordring er, at kommissionen tager beslutning baseret på konsensus. Vi skal altså have alle med!

Et lignende, ligeledes kæmpestort havreservat blev i 2016 oprettet i Ross-havet på den anden side af Antarktis, så opgaven er bestemt ikke umulig. Tyskland har allerede vist sig som en stærk fortaler, mens der er mere skepsis blandt de få lande, som lader fiskefartøjer rejse til verdens ende efter særligt krill, en rejelignende art med en hovedrolle i den enestående fødekæde på klodens sydligste breddegrader.



Foto: Adeliepingviner i Antarktis, 2008. Copyright: Jiri Rezac/Greenpeace.

Så godt som alt dyreliv i havet omkring Antarktis er enten krill-spisere eller højst ét led væk i fødekæden. Blæksprutter med øjne så store som basketbolde, de tyve millioner pingvin-par og blåhvaler, det største dyr, der nogensinde har levet på Jorden. Når krill samler sig i gigantiske, lyserøde flokke kan det ses fra rummet...

Ombord på Greenpeace-ekspeditionen har vi samlet anerkendte forskere, vores egne havbiologer, filmskabere, fotografer, erfarne sømænd og ikke mindst ubåde. Og vi kan slet ikke vente med at dykke på opdagelse på havets bund, hvor dokumentationen af såkaldt sårbare marine økosystemer helt konkret vil styrke det aktuelle forslag om at skabe verdens største beskyttede område.

Et område, der vil blive fem gange så stort som Tyskland, og som kan samtidig kan blive en vigtig brik i et større puslespil for at beskytte de internationale farvande på samtlige af verdens fjerne oceaner, når forhandlingerne om FN’s nye, historiske havtraktat for alvor tager fart senere i år. En slags Paris-aftale for verdenshavene, blot med den afgørende forskel, at den globale havtraktat vil blive juridisk bindende.

Foto: Ubåde lastes på Arctic Sunrise i Punta Arenas i Chile. De skal med på ekspedition til Det Antarktiske Ocean, 2018. Copyright: Christian Åslund/Greenpeace.

Vi glæder os til at tage jer med på en helt usædvanlig rejse til bunden af Det Antarktiske Ocean  og dele forhåbentligt fantastiske optagelser af blandt andet sjældne koraller og levende svampe. Ombord på skibet snakker forskere og biologer endda om muligheden for måske at finde helt nye arter.

Vi ved kun, at vi ikke ved, hvad der venter os. Og det er en taknemmelig følelse. Jeg håber, du har lyst til at være med. En oplagt begyndelse er at slutte dig til de allerede hundredetusinder fra hele verden, der allerede har ønsket at bakke stærkt og mangfoldigt op om forslaget om at beskytte noget helt unik.

Skriv under for at støtte forslaget om verdens største beskyttede område.


Foto: Pukkelhval i Det Antarktiske Ocean, 2008. Copyright: Jiri Rezac/Greenpeace.

Her er landene repræsenteret ombord på den 35-mand store ekspedition:   
Canada, Argentina, Spanien, Finland, Tyskland, Irland, Bulgarien, New Zealand, Australien, Frankrig, Indien, Sverige, Filippinerne, USA, Sydafrika, Italien, Danmark, England, Belgien, Brasilien