6. april 2017
Danmark – et olieland langt fra Paris? Det var en stor miljøsejr, da regeringen for nylig meldte stop for jagten på olie og gas på land og i de indre farvande. Men der er desværre ikke noget at fejre for klimaet, når regeringen vil gå all in på olie- og gasreserverne i Nordsøen. Det eneste ansvarlige vil være at stoppe al jagt på ny olie og produktionen for de eksisterende oliefelter hurtigst muligt.
Regeringens politik rammer ikke inden for skiven af Paris-aftalen. Selvom et bebudet stop for udvinding af olie og gas på land og i de indre farvande er en god start, så batter det ikke, før vi stopper udvindingen i Nordsøen.
Regeringens nylige annoncering af et stop for efterforskning og udvinding af olie/gas på land og i de indre danske farvande er en stor sejr for miljøet.
Festen er aflyst
Klimamæssigt er der desværre intet at fejre, for regeringen lægger op til at fortsætte sin helhjertede olie/gas-efterforskning og -udvinding i Nordsøen, hvor man ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse over reserverne vil hente 135 millioner kubikmeter olie og 59 milliarder kubikmeter naturgas op fra undergrunden med et samlet CO2-indhold på 500 millioner tons.
Ifølge Oil Change International-rapporten, “The Sky’s Limit”, kan der maksimalt udledes 393 milliarder tons yderligere CO2, hvis verden skal lykkes med at nå Paris-aftalens 1,5 grad-mål.
Fordeler man den mængde på alle verdens lande på basis af befolkningstal, bliver Danmarks resterende CO2-budget på 282 millioner tons.
Det vil altså sige, at Nordsø-reservernes CO2-indhold er 1,8 gange større, end hvad vi i Danmark kan tillade os at udlede, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens 1,5 grads mål.
Og det handler altså dermed tydeligvis om mere end selvforsyning – nemlig eksport – når regeringen på ingen måde gør antræk til at tage klimamæssigt bestik af den nuværende udvinding i Nordsøen.
Reserverne skal blive i undergrunden
Samtidig er en såkaldt ottende udbudsrunde helt uforståeligt blevet varslet med ønsket om at identificere endnu mere olie og gas i helt nye Nordsø-felter.
Det til trods for, at CO2-indholdet i de allerede påviste globale reserver af kul, olie og gas er seks til syv gange større, end vi kan tillade os at udlede til atmosfæren, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens 1,5 grads-mål.
Med andre ord skal 85 procent af de påviste fossile reserver forblive i undergrunden, hvis vi skal gøre os håb om at afværge de mest katastrofale klimaforandringer. Og enhver ny jagt efter olie og gas – også i Nordsøen – undergraver altså yderligere muligheden for at leve op til Paris-aftalen.
Den varslede ottende udbudsrunde må og skal derfor afblæses.
Klimaministeren mangler forståelse for udfordringen
Lande, der som Danmark har fossile reserver i undergrunden, må se i øjnene, at kun en lille del heraf kan indvindes og brændes af.
Og at det nødvendige mådehold nu retfærdigvis må komme fra rige lande som Danmark, der historisk har haft økonomisk fordel af fossil udvinding.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser ud til at savne en grundlæggende forståelse af, hvad den klimamæssige udfordring og Paris-aftalens temperaturmål betyder for Danmark.
Senest da han i forbindelse med sin nylige annoncering af et stop for olie/gas på land og i indre danske farvande slog fast, at “der er brug for olie og gas i rigtig mange år endnu. Danmark er et olie- og gasland og skal fortsat være det.”
Uanset den tilsyneladende klimabevidste udmelding om efterforskning og udvinding af blandt andet skifergas ønsker regeringen alene i Nordsøen at producere olie og gas med en langt større klimapåvirkning, end vi i Danmark rimeligt kan tillade os inden for Paris-aftalen.
Det handler om kroner og ører
Den egentligt ansvarlige udmelding ville i stedet have været en udfasning af de eksisterende olie/gas-felter i den danske del af Nordsøen – før fuld udtømning – samtidig med, at en kommende udbudsrunde af licenser til en helt ny efterforskning lægges i graven.
Det er desværre svært at drage en anden konklusion, end at regeringens politik i Nordsøen ikke har det fjerneste at gøre med klimaet, men nærmere handler om kroner og ører, simpelthen.
Inddlægget er bragt hos Altinget.dk d. 19. marts, 2018.