Kinesiske kvinder skiller computer-printplader ad i en losseplads for elektronisk affald. Efter printpladerne er blevet sorteret, bliver de brændt over åben ild for at udvinde metaller. Smeltningen frigiver store mængder af giftige gasser.
Alene i EU bliver der hvert år produceret 8,7 mio. ton elektronikaffald, men kun 2,1 mio. ton - altså mindre end en fjerdedel - indsamles eller genanvendes via et kontrolleret system. De resterende 6,6 mio. ton eller ca. 75 pct. ved ingen præcis, hvad der sker med. Undersøgelser foretaget af Greenpeace tyder dog på, at en del af affaldet ender som del af en illegal strøm af elektronikskrot, der går fra vesten til primært Asien og Afrika. Her står lokale opkøbere klar til at aftage affaldet for at videresælge værdifulde metaller som f.eks. bly og jern.
Også i Danmark er oplysninger om, hvad der sker med elektronikaffaldet, mangelfulde. Tal fra en rapport lavet for Miljøstyrelsen i august 2006 viser, at elektronikaffald fra TV, mobiler, monitorer og computere i 2005 lå på 19.800 ton i alt. Heraf kan der ikke redegøres for 6.764 ton (2).
"Elektronikaffaldet indeholder farlige kemikalier, som skal behandles med omhu, men virkeligheden er desværre, at vesten sender en del af problemet videre til Afrika og Asien, hvor både voksne og børn adskiller og afbrænder affaldet uden nogen former for beskyttelse. Det er dem og miljøet, der ender med at betale prisen for vores forbrug og udsmid af elektroniske produkter, som bare vokser og vokser, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt," siger Christina Koll, pressemedarbejder i Greenpeace Norden (3).
Eksporten af elektronikaffald finder sted til trods for, at det ifølge de såkaldte BAN-ændringer under Baselkonventionen, er ulovligt for OECD-lande at eksportere farligt affald - herunder elektronikaffald - til ikke-OECD-lande (4).
På EU-plan vedtog man i 1996 regler omkring elektronikaffald - WEEE-direktivet ("Waste Electrical and Electronic Equipment"). Med ikrafttræden 1. april 2006 blev der dermed indført et producentansvar, som gjorde producenterne ansvarlige for at organisere og finansiere indsamling og håndtering af elektronikaffald. Problemet med direktivet er dog, at dette producentansvar både kan varetages via en kollektiv eller en individuel ordning (5).
I Danmark er implementeringen af WEEE-direktivet således med til at undergrave producenternes økonomiske incitament til at konkurrere om at lave det mest miljø- og genbrugsvenlige produkt. Danmark har nemlig lavet en fælles indsamlingsordning, hvor alle virksomheder betaler samlet for elektronikaffaldet, og regningen bliver derfor lige stor for alle producenter, uanset hvor miljø- og genbrugsvenlige deres produkter er.
"Vi står med en fantastisk mulighed for at dæmme op for et stort affaldsproblem i samarbejde med producenterne, som for en stor dels vedkommende støtter Greenpeaces ønske om at satse på det individuelle producentansvar frem for det fælles. Vi opfordrer derfor den danske miljøminister til at tage imod virksomhedernes udstrakte hånd og gå til EU-kommissionen med krav om styrkelse af det individuelle producentansvar i den revision, som WEEE-direktivet netop nu undergår, " siger Christina Koll (6).
De seneste globale tal fra fire pc-producenter og mobil-producenter, der på nuværende tidspunkt har etableret indsamlingsordninger viser, at der hos pc-producenterne kun bliver genanvendt 10 pct. imens det tal hos mobilproducenterne er helt nede på 2-3 pct.
De tal kan blive langt højere, hvis der sker en styrkelse af det individuelle producentansvar. Samtidig peger Greenpeace også på muligheden for at indføre et retursystem, som det vi kender fra flasker og dåser, samt allerede at indtænke genbrugsfasen i produktionsfasen ved at inkorporere prisen for genvinding i salgsprisen, så det bliver dyrere jo mindre miljø- og genbrugsvenligt produktet er.
Noter:
1.) Læs Greenpeaces rapport "Toxic Tech: Not in our Backyard"
2.) "Eksport af brugte el-produkter som affald eller som second-hand produkter", 4. oktober 2006, rapport udført af PlanMiljø for Miljøstyrelsen.
3.) Elektronikaffald hører til blandt de affaldstyper, der stiger allermest verden over.
Vurderinger fra FN viser, at der hvert eneste år genereres 20 til 50 mio. ton elektronik-affald globalt, et tal, der ventes at stige eksplosivt fremover , primært i udviklingslandene, hvor elektronikaffaldet ventes at være tredoblet i 2010. I EU vil stigningen formegentlig være på godt 3-5 pct. årligt, FN's Miljøprogram 27. november 2006.
Elektronik-affald kategoriseres som farligt affald, fordi det indeholder en række kemikalier som bly, Krom, cadmium PVC og bromerede flammehæmmere. Stoffer, der bl.a. kan skade reproduktionsevnen, fører til nyresvigt, give bløde og skære knogler, føre til indlæringsvanskeligheder, påvirke nerveforbindelserne især hos småbørn, føre til fosterskader og give kræft.
Læs mere om farlige kemikalier i elektronik her
4.) Baselkonventionen, Konvention om Kontrol med Grænseoverskridende Overførsel af Farligt Affald og om Bortskaffelse heraf. Via tilføjelsen "Basel Ban Amendment"
Danmark ratificerede Baselkonventionen i 1994 og BAN-ændringerne i 1997.
5.) WEEE-direktivet, art 8.2, Individual Producer Responsibility, IPR.
Pressemeddelelse, 13. juni, EU-kommissionen, WEEE
RoHS-direktivet omfatter ristriktivt brug af bly, kviksølv, Cadmium, Krom VI, PBB og PBDE
6.) 2. marts 2007 underskrev 38 pct af verdens PC-producenter og 64 pct. af verdens mobilproducenter derfor en erklæring til EU, hvor de appellerede til, at der i alle lande skete styrkelse af IPR.
Other contacts:
Christina Koll, pressemedarbejder, Greenpeace Norden, +45 28 10 90 21
Jan Søndergaard, politisk rådgiver, Greenpeace Norden, +45 28 96 90 26