Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Beskyttelse af verdens skove

Vi arbejder for at beskytte verdens skove, fordi alt liv på Jorden er afhængigt af frodige og sunde skove. Omkring 80 % af verdens oprindelige skove er i dag ødelagt. Greenpeace arbejder for et fuldstændigt stop for skovrydning i 2020 for at beskytte, hvad der er tilbage af disse enestående økosystemer.

Jordens skove har udviklet sig over tusinder af år. De er hjem for lokalsamfund og oprindelige folk, der gennem mange generationer har levet i balance med skoven. Og de rummer den største biologiske mangfoldighed på landjorden – to tredjedele af alle jordens landlevende arter findes her. Mange af disse arter er i dag truet af udryddelse, bl.a. orangutanger, tigre, jaguarer, skovelefanter og næsehorn.

Skovene spiller imidlertid også en vigtig rolle, der strækker sig langt udover deres egne grænser. Skove hjælper med at regulere Jordens klima. Verdens skove lagrer næsten 300 milliarder ton kulstof – det svarer til 34 gange hele verdens årlige udledning af drivhusgasser fra fossile brændsler i 2015.

Skove regulerer også nedbør og spiller dermed en vigtig rolle for landbrugets produktion af madvarer. Det er ikke kun lokalt, at skovrydning påvirker vejret. For eksempel kan skovrydning i Amazonas og Central Afrika være med til at reducere regnmængden i store områder af USA og medføre tørke.

Mange af verdens skove er allerede ødelagt, og der er derfor hårdt brug fra at vi beskytter de skove, der er tilbage. Alligevel fortsætter industrien med at fælde skovene, fordrive oprindelige folk fra deres hjem og drive truede arter tættere på udryddelse for at fremstille en række produkter, der havner i vores indkøbskurve og bilmotorer.

Alle verdens lande blev i 2015 enige om at fastsætte et mål om stop for skovrydning i 2020 som et af FN’s bæredygtige udviklingsmål. Der er imidlertid brug for omfattende handling fra både en lang række lande og industrier, hvis det skal lykkes.

Greenpeace arbejder med at:

  • Lægge pres på regeringer for at leve op til deres forpligtelser i forhold til at beskytte skovene.
  • Afsløre virksomheder, der ødelægger skovene, og kræve, at de omlægger til bæredygtigt og socialt ansvarligt skovbrug.
  • Oplyse og engagere forbrugere i at kræve bæredygtige produkter.
  • Samarbejde med oprindelige folk for at de får en ledende rolle i beslutninger, der vedrører deres traditionelle skovområder.

Med hjælp fra hundrede af tusinder mennesker over hele verden, har vi opnået store fremskridt:

  • Skovrydning i Amazonas-regnskoven er blevet væsentligt nedbragt som resultat af soyamoratoriet og kvægmoratoriet (industriaftaler om at stoppe skovrydning for at udvide produktionen).
  • Great Bear Rainforest i Canada, en af verdens største tilbageværende tempererede regnskove, er blevet beskyttet med en historisk aftale med myndighederne i British Columbia om at frede 85 % af skoven (et område på størrelse med Jylland) og underlægge udnyttelsen af de resterende 15 % strenge restriktioner.
  • I det nordlige Finland er 80.000 hektar skov (et område større end Bornholm) blevet beskyttet som rensdyrgræsning efter mange års samarbejde med områdets samiske befolkning.
  • Multinationale selskaber som Nestlé og Unilever har efter stort pres fra Greenpeace og tusindvis af mennesker ændret deres indkøbspolitik for palmeolie for at undgå at medvirke til ødelæggelsen af Indonesiens regnskove.

Men på det minut, som det ca. har taget dig at læse denne side, er et skovområde på størrelse med 35 fodboldbaner blevet ødelagt. Det haster med at få beskyttet de fantastiske og enestående skove, der stadig findes på vores planet.

Du kan i denne rapport læse mere om, hvordan Greenpeace arbejder for løsninger for at beskytte verdens skove.

 

Seneste

 

Ubegribelig fordobling af biobrændstof i energiaftalen

Blog af Dan Belusa | 3. april, 2012

Bragt i Altinget den 29. marts 2012 Meget positivt er der allerede blevet sagt om den nye energiaftale. Det er berettiget. Den indeholder rigtig mange gode ting. Afgørende godt, også for transportsektoren, er beslutningen om, at 50...

Greenpeace afslører regnskovskandale

Blog af Dan Belusa | 1. marts, 2012

Papirgiganten Asia Pulp and Paper, APP, har en politik, der hedder "Nul tolerance over for ulovligt træ". Disse fire ord siger en masse, men tilsyneladende har de ingen betydning for den virksomhed, der gentager ordene som et mantra,...

Greenpeace får FN's Skovforkæmper-pris

Blog af Birgitte Lesanner | 9. februar, 2012

Senere i dag æres kampagnedirektør Paulo Adario fra Greenpeace’ Amazonas-kontor ved en ceremony i FN’s hovedkvarter i New York . Paulo Adario bliver tildelt en nyligt oprettet pris kaldet Forest Hero , Skovforkæmper for sit arbejde i...

Greenpeace-aktivister lukker Neste Oils hovedkontor ned

Nyhed | 25. oktober, 2011 kl. 12:42

Greenpeace-aktivister har her til morgen lukket Neste Oils hovedkontor i Espoo i Finland ned. I alt deltager 38 aktivister – herunder fire danskere – og de kræver, at Neste Oil stopper deres investeringer i brug af palmeolie til produktion af...

Barbie følger LEGO’s eksempel

Nyhed | 5. oktober, 2011 kl. 13:34

Mattel, producenten bag ikoniske Barbie, har netop meddelt, at de nu følger LEGO’s gode eksempel og stopper al køb af papir og pap fra virksomheder, der er involveret i ødelæggelse af regnskoven.

Afgiftsfritagelse spænder ben for bedre bioetanol

Blog af Dan Belusa | 23. august, 2011

Dansk Folkeparti er ifølge Børsen den 17. august parat til en kæmpesatsning på bioetanol. Hensigten er ifølge Morten Messerschmidt at få gang i produktionen af andengenerationsbiobrændstoffer. De fødevarebaserede biobrændstoffer,...

Biobrændstoffer: Tre gange dummere, end EU har lov at være

Blog af Dan Belusa | 23. juli, 2011

TEST AF DIESEL fra ni EU-lande viser, at det primært er de tre værste biobrændstoffer ( raps-, soja-og palmeoliediesel), Europa anvender. Alle tre typer biodiesel fører til mere CO2-udslip end almindelig diesel, mere afskovning og...

Lego viser vejen

Blog af Dan Belusa | 7. juli, 2011

For ca en måned siden offentliggjorde Greenpeace undersøgelser , der påviste, at tropisk træ fra indonesiske regnskove ender som del af den emballage, som f.eks. Barbie-, Disney- og Transformer-dukker er pakket ind i.   Siden da har...

Greenpeace-frivillige protesterer ved ToysRus og BR

Nyhed | 8. juni, 2011 kl. 7:51

I går aftes kunne Greenpeace afsløre, at Barbie er pakket ind i regnskovsødelæggelse. Her til morgen følger en håndfuld Greenpeace-frivillige sagen op med en aktivitet ved BR og ToysRus’ nordiske hovedkontor i Tune tæt på Roskilde.

Barbie smadrer regnskoven og Sumatra-tigernes hjem

Nyhed | 7. juni, 2011 kl. 18:49

Her til aften har Greenpeace-aktivister hængt et stort banner op på virksomheden Mattels hovedkontor i Los Angeles med beskeden ”Barbie: Det er slut. Jeg dater ikke piger der ødelægger regnskov”.

51 - 60 af 128 resultater.