Mens Brasilien er i fuld gang med at afvikle landets miljølovgivning, skovbeskyttelse og oprindelige folks rettigheder, besøgte en delegation sidste uge Danmark med en falsk fortælling om bæredygtig sojaproduktion og klimaneutralt oksekød.
Årets pressefoto i kategorien miljø er næsten ikke til at holde ud at se. Det forkullede lig af en brøleabe ligger foroverbøjet, som stivnet midt i sin flugt fra flammerne under de katastrofale brande i verdens største vådområde Pantanal i Brasilien.
Næsten 30 procent af Pantanals fantastiske natur brændte sidste år som konsekvens af, at store kvægfarmere ulovligt brugte ild til at rydde natur for at udvide græsningsarealerne til kvæg. 65 millioner vilde dyr omkom i brandene. Jaguarer, tapirer, alligatorer, skildpadder, tukaner og mange mindre kendte arter mistede livet.
Derfor var det en fuldkommen surrealistisk oplevelse at deltage i en konference arrangeret af den brasilianske ambassade på Børsen i København i sidste uge, hvor danske politikere, fødevareindustri og embedsmænd fra forskellige ministerier, heriblandt Fødevareministeriet, var inviteret til at møde en delegation af højtplacerede brasilianske politikere og repræsentanter for landets soja- og oksekødsindustri.
Besøget i København var et stop på ruten på vej til FN’s Klimatopmøde i Glasgow, som startede søndag, og med sig havde den brasilianske delegation en fortryllende grøn fortælling om et klimavenligt landbrug, ambitiøs naturbeskyttelse, respekt for oprindelige folk og Brasilien som et godt sted at købe klimakompensation ved at investere i skovprojekter.
En fortælling, der desværre er rent opspind, og som står i skærende kontrast til virkeligheden, hvor skovrydningen, naturødelæggelser og forfølgelsen af oprindelige folk har slået nye tragiske rekorder, siden Jair Bolsonaros regering overtog magten i 2019.
Desinformation og skovbrandsbenægtelse
Lokalet var fyldt med desinformation og skovbrandsbenægtelse. Fra scenen hørte vi Brasiliens ambassadør og de brasilianske politikere fortælle, at der ikke er nogen forbindelse mellem landets bæredygtige landbrug og skovrydningen i Amazonas.
De forklarede, at de seneste års omfattende skovbrande derimod skyldes, at fattige bønder og oprindelige folk bruger ild til at rydde skov, og at løsningen derfor er at give folk, der har ryddet skov ulovligt på offentlige landområder, lovlige skøder til det land, de har stjålet. Kun på den måde kan Brasilien løfte de fattige ind i den formelle økonomi og lære dem bæredygtige landbrugsmetoder, fortalte de.
En af politikerne i den brasilianske delegation var senator Irajá Abreu, som er hovedmanden bag det kontroversielle lovforslag, der går under navnet jordtyveriloven, og som har til formål at lovliggøre offentlige landområder, hvor der er ryddet skov ulovligt frem til 2014.
Lovforslaget har mødt omfattende internationale protester fra virksomheder, investorer, politikere, forskere og miljøorganisationer, fordi det sender et tydeligt signal om, at ulovlig skovrydning betaler sig. Den uafhængige brasilianske forskningsinstitution Imazon anslår, at loven vil føre til yderligere rydning af op til 16.000 km2 skov frem mod 2027.
Det lovforslag stod den ene brasilianske delegationsdeltager nu i København og fremstillede som en løsning for at beskytte skovene og gøre landbruget mere bæredygtigt.
Samtidig undlod de helt at nævne, at det ikke er første gang Brasilien legaliserer områder med ulovlig ryddet skov. De nævnte heller ikke at til forskel fra sidste gang, hvor fokus netop var at forbedre forholdene for fattige bønder med små landområder, så ønsker den brasilianske regering denne gang at legalisere store ejendomme helt op til 25 km2.
Det er ejendomme på størrelse med en mellemstor dansk ø som Anholt eller Fur, og det er store landejere og jordspekulanter, der ulovligt har ryddet skoven på dem. Legaliseringen af disse ejendomme har absolut intet med fattigdomsbekæmpelse at gøre.
Jeg håber ikke, at de danske deltagere på konferencen lod sig narre af Brasiliens grønne spin, og heller ikke at den brasilianske delegation får held til at narre beslutningstagere fra andre lande på klimatopmødet i Glasgow i de kommende uger. Skovrydningstallene taler for sig selv. De er steget med 74 procent i Bolsonaros første tusind dage som præsident sammenlignet med de tusind dage, før han tiltrådte.
Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.
