Midt i Det Indiske Ocean findes et unikt og uudforsket økosystem: Saya de Malha banke. Blot få meter under havoverfladen ligger verdens største område af søgræs og fungerer som naturens støvsuger af CO2. Området er også hjem for et rigt dyreliv som fx pygmæ blåhvalen, havskildpadder og hajer. Men industrielt fiskeri og klimaforandringer betyder, at området i dag er under pres.

For bare få uger siden, sejlede Greenpeace, ved Saya de Malha banke, på en ekspedition for at studere dette unikke område, som er et godt eksempel på de områder, som en global havtraktat bør beskytte. Her har vi foretaget videnskabelige undersøgelser af dyr og økosystemer for at overbevise beslutningstagerne om, hvorfor disse internationale farvande hurtigt skal beskyttes mod menneskelig udnyttelse.

Kom med os ned under bølgerne og udforsk dette smukke sted! Lad os sammen dykke ned i det ukendte og udforske et område, som verden kun ved meget lidt om.

Kaskelothval nær Seychellerne.

Kaskelothvalen, der er verdens største tandhval, er registreret i den internationale naturorganisation IUCN, som en sårbar art. Hvalen, der kan blive op til 60 år gammel, dykker op til 3000 meter under havoverfladen for at finde sine livretter; blæksprutter, hajer og fisk. Kaskelotten på billedet her, mødte mandskabet nær Seychellerne.

Koraller på Saya De Malha banke i Det Indiske Ocean.

På billedet her, ser du søgræs og koraller på Saya de Malha banke. Det store område strækker sig mellem Mauritius og Seychellerne midt i Det Indiske Ocean.

Søgræs på Saya de Malha banke i Det Indiske Ocean.

Smukke koraller omringet af søgræs på Saya de Malha – udover at være verdens største område af søgræs, er stedet også en af de største støvsugere af CO2 på åbent hav. Sammenlignet med skoven på land, lagrer søgræs mere end dobbelt så meget kulstof per kvadratkilometer og spiller dermed en afgørende rolle i reguleringen af havet og klimaet.

Søgræs på Saya De Malha banke i Det Indiske Ocean.

Saya de Malha er hjem for et fantastisk dyreliv og et rigt økosystem – fra pygmæ blåhvaler, søkøer, farvestrålende koraller til et stort antal fisk.

Søgræs på Saya De Malha banke i Det Indiske Ocean.

På et område på størrelse med Schweiz og hundrede af mil fra den nærmeste kyststrækning, svajer gummilignende søgræs i havstrømmen.

En karettehavskildpadde uden for Mahes kyst, Seychellerne

En karettehavskildpadde uden for Mahes kyst, Seychellerne. Ligesom andre havskildpadder er arten truet af forurening, øget bosættelse langs kysterne, fiskeri og mangel på yngle- og fødeområder.

Havskildpadder er et levende levn fra fortiden og hører til en gruppe af krybdyr, der har levet på jorden og svømmet under bølgerne i mere end 100 millioner år. Padderne spiller en afgørende rolle i havets økosystemer, hvor de hjælper med at holde koralrev og områder af søgræs sunde.

Koraller på Saya De Malha banke i Det Indiske Ocean.

Millioner af mennesker, der bor langs kysterne og på øerne i Det Indiske Ocean, er afhængige af havet for at få mad og for at kunne opretholde en levevej. Industrielt overfiskeri og klimaforandringer truer deres overlevelse.

Delfin i Seychellerne.

En delfin af arten øresvin i havnen i Victoria på Seychellerne. Antallet af delfiner i Det Indiske Ocean er faldet med mere end 80% i de seneste årtier. Mange fanges som bifangst, når industrielle fiskeflåder jagter tunfisk.

Om bord på Greenpeace skibet, Arctic Sunrise, har forskerne samlet eDNA for at være i stand til at dokumentere og forstå områdets megafauna. eDNA betyder miljø-DNA, og kan indsamles på mange forskellige måder. Når dyr som fisk, hajer og hvaler svømmer gennem havet, efterlader de spor af deres DNA i form af hud, afføring og skaller.

Tak fra Det Indiske Ocean.

En særlig stor tak til dig, der støtter Greenpeace. Det er på grund af støtte fra mennesker som dig, at ekspeditionen til Det Indiske Ocean overhovedet har været mulig.


Greenpeace finansieres udelukkende af privatpersoner som dig. Vi modtager ikke støtte fra hverken myndigheder eller virksomheder, og derfor gør du en særlig stor forskel, hver gang du støtter os.

Sammen kan vi beskytte havet! Vi håber, du vil følge med på rejsen hen imod en stærk international og juridiske bindende havtraktat, der endelig forhandles i FN i august måned.


TAK!