Vil du gøre mere?
Vær med ×
Amazon Rainforest in Burning Season. © Greenpeace / Daniel Beltrá
Ryddet skov i Alta Floresta, Brasilien, hvor landbruget sidste år ryddede skov for at lave plads til kvæghold og sojaplantager. © Greenpeace / Daniel Beltrá

I en biobank i Amazonas arbejder forskere med at identificere risikoen for nye infektionssygdomme. En af dem er professor i veterinærvidenskab, Alessandra Nava. Da hun først hørte om en ny luftbåren infektion med forbindelse til dyremarkeder i Wuhan, der dræbte mennesker i Kina, mærkede hun en følelse af uundgåelighed.

”Jeg fik en iskold følelse i maven,” fortæller hun til Greenpeace Unearthed. “Det var følelsen af, at det, vi frygtede, nu virkelig var sket.” Nu bruger hun det meste af sine dage på at opsamle og studere kropsvæsker fra flagermus, rotter og primater. Hendes team arbejder på at bygge et bibliotek med forskellige virusser, der cirkulerer i Amazonas, i et forsøg på at forhindre et lignende udbrud der.

Da det stod klart, at Covid-19 var noget nyt, der spredte sig hurtigt rundt omkring i verden, begyndte epidemiologer, økologer, biologer, genetikere og veterinærer, der arbejder med forholdet mellem menneskers og dyrs sundhed, at diskutere pandemien digitalt. “Vi sagde til hinanden, se … nu er den her,” siger Alessandra Nava. ”Vi så det komme. Vi forventede sådan  en pandemi.”

Forskning viser, at spredningen af zoonotiske virusser som svineinfluenza, ebola, nipah og nu Covid-19 ofte skyldes, at mennesker ødelægger og udnytter naturområder med et rigt og varieret dyreliv. 

En tropisk regnskov som Amazonas med en stor mangfoldighed af dyrearter er ekstra udsat. ”I skoven findes der naturlige reservoirer og værter for virusser og patogener. Når vi mennesker forstyrrer denne balance, ser vi fremkomsten og spredningen af ​​nye infektionssygdomme, ”siger Alessandra Nava, der bor i Manaus, en by i hjertet af Amazonas.

Forskellige udbrud af tidligere sygdomme er blevet knyttet til skovrydning, og nogle har en skræmmende lighed med situationen i Amazonas. Et eksempel er den første kendte nipah-virus i Malaysia i 1998, hvor smog fra indonesiske skovbrande spredte sig til landet og tvang flagermus, virussens naturlige vært, til at søge mad i mangoplantager. Nipah-virussen spredte sig – sandsynligvis via spyt eller urin fra flagermusene – til svin, der også spiste af frugterne, og derefter hurtigt til mennesker med katastrofale følger: en dødsrate på op til 40%.

Ødelæggelsen af ​​Amazonas slår i øjeblikket nye tragiske rekorder. Sidste år var skovbrandene så omfattende, at de på et tidspunkt farvede byen São Paulo mørk som om natten. Virksomheder, der ulovligt rydder værdifuld skov, og kvægavlere trænger dybere og dybere ind i junglen. Og langs Amazonas-floden fælder guldgravere træerne for at gøre plads til veje, dræner flodsenge og jager bushmeat. De opretter midlertidige, ikke-sanitære bosættelser, som er den optimale yngleplads for smittebærende myg.

Brasilien har lidt og lider allerede af en række zoonotiske sygdomme. Denguefeber, malaria, gul feber, zika – for at nævne nogle få – forårsager hundredvis af dødsfald hvert år og skaber et stort pres på det offentlige sundhedsvæsen. Og nu føjes Covid-19 til listen.

Sygdommens økologi

Kernen i teorien, der er kendt som ‘sygdomsøkologi’, hævder, at den øgede indtrængen i økosystemer med stor biodiversitet skaber situationer, hvor mennesker interagerer med dyrearter på nye, farlige måder.

Dr. Thomas Gillespie, professor i økologi ved Emory University Global Health Institute i Atlanta, fortæller til Greenpeace Unearthed, at ”Zoonotiske sygdomme er vanskelige at forudsige, og mange økologiske og evolutionære faktorer kommer i spil. Forskere er dog enige om, at menneskelig påvirkning af naturen og jagt på og handel med vilde dyr er de vigtigste årsager. Når skovene ryddes for at gøre plads til landbrug og kvægopdræt, er det muligt for sygdomme at opstå og spredes”

En stor del af analysen af, hvordan Covid-19 startede, har fokuseret på dyremarkederne i Wuhan, hvor dyr, der aldrig ville mødes i naturen, pakkes tæt under uhygiejniske forhold og derefter spises, og at dette har været en optimal yngleplads for virusser til at formere sig og spredes mellem arter.

Manaus in the Brazilian Amazon. © Daniel Beltrá / Greenpeace
Byen skubber regnskoven tilbage i Manaus, Brasilien. © Daniel Beltrá / Greenpeace

”Brasiliens natur blev truet, allerede før Bolsonaro kom til magten, men situationen er blevet endnu værre nu,” siger Alessandra Nava. Brasiliens præsident, der åbent taler om sit ønske om at åbne Amazonas for minedrift og landbrug, har ikke lagt skjul på, at han ser miljøbeskyttelse som en unødvendig bremse for landets økonomiske vækst. 

Rapporterne om skovhugst i Amazonas viser, at et område på 6.147 km² er blevet ryddet i perioden fra august 2019 til maj 2020. Det er 80% højere sammenlignet med samme periode året før.

”Det er en katastrofe,” siger Alessandra Nava. ”Snart, måske om fem til ti år, kan vi forvente fremkomsten af ​​nye virusser, der stammer fra de fejl, vi begår nu. Vi har nu en miljøpolitik, der tillader, at skoven ødelægges. “

Kilder inden for IBAMA, Brasiliens miljøbeskyttelsesagentur, har fortalt Greenpeace, at Bolsonaro i løbet af 2019 bevidst svækkede agenturet og mindskede støtten til dets arbejde, mens ulovlige skovhuggere og ranchejere fik lov til at rydde beskyttede naturområder uden at blive straffet.

Skovbrandene, der sidste år hærgede i Amazonas og forventes at blusse op igen i de kommende måneder, vil bidrage til fremkomsten af nye virusser. Som i tilfældet med nipah-virussen ødelægger skovbrandene de vilde dyrs levesteder og adgang til mad, hvilket fører til øget kontakt mellem dyr og mennesker. Og når regnskovens naturlige tag af trækroner forsvinder, udsættes jorden for intens, tropisk sol, udtørrer og mister evnen til at modstå fremtidige brande. 

Røg fra brandene, der forbliver i atmosfæren, kan forhindre nedbør, mens træer, der er brændt ned, ikke længere kan hjælpe vandet med at kondensere og producere mere regn. En ny undersøgelse viser, hvordan skovbrande sidste år mindskede skovens evne til at absorbere kuldioxid fra atmosfæren, hvilket forværrer klimaændringerne og øger risikoen for fremtidige skovbrande.

São Felix do Xingu - Flight over Amazonia 2019 in the State of Pará. © Fábio Nascimento / Greenpeace
Ryddede skove har gjort plads til gigantiske områder med husdyrbrug i Pará i Amazonas. © Fábio Nascimento / Greenpeace

Vi er helt afhængige af naturen, og vi har gjort vores fremtid sårbar

“Vi er helt afhængige af naturen, og vi har gjort vores egen fremtid sårbar,” siger Dr. Thomas Gillespie. ”For fire måneder siden føltes pandemier ikke som et akut problem; menneskers sundhed føltes ikke så sårbar, som den gør nu. Nu påvirker Covid-19 os på en revolutionerende måde: aktiemarkedet, livskvaliteten, vores egne og vores pårørendes sundhed. Situationen er akut i store dele af verden, og vi føler os sårbare. Det er på tidspunkter som det her, at reel forandring kan ske. Denne krise kan ses som en katalysator, der kan drive sociale og miljøvenlige løsninger i stedet for at fortsætte med at forankre en uholdbar situation.”