Nogle gange vinder vi grønne seje efter korte og intense kampe. Og nogle gange vinder vi de helt store kampe, der kræver lange, seje træk.
Kampen for et grønnere landbrug med langt færre svin hører klart til i den sidste kategori. For modstanden er stor i dele af industrilandbruget. Men nu sker der noget. Vi fik for alvor et gennembrud med svinevalget i 2026, hvor et stor pres fra befolkningen satte ind politisk, og regeringen lovede store forandringer i landbruget.
Nu har regeringen leveret på sit løfte om at indføre et midlertidigt stop for at etablere ny svineproduktion. Det nye forbud skal vare i et år og gælder den konventielle svineproduktion. Dermed kan vi rette op på miljøettilstanden og tage større hensyn til naboer og borgere i landdistrikterne.
Regeringen kom med meldingen inden den såkaldte grisefirepart skal lægge de politiske spor for at få svineindustrien i grønne omdrejninger.
Sejr for naturen, dyrene og naboer til svinefabrikker
“Det midlertidige svinestop er et første skridt mod det yderst nødvendige kursskifte for naturen og livet på landet, og regeringen fortjener ros for at handle resolut på sit løfte om at sætte en prop i udvidelserne af svineproduktionen. Nye svinefabrikker har i mange år fået lov til at skyde op og ødelægge vores natur. Nogle landsbyer er blevet til industriområder, hvor naboer må leve med forurening, lugt og støj. De mange problemer løses ikke alene ved at sætte svineudvidelserne på hold, men det er et godt skridt frem,” siger Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.
Tilbage i 2019 gik Greenpeace markant ud med en gennemregnet analyse, der viste, at det var nødvendigt at halvere produktionen af køer og svin. For en del, især i industrilandbruget, men også i den politiske mainstream, lød det som en vanvittig tanke. Men nu er det den vej, vi bevæger os – og det ser lige så muligt ud, som det er nødvendigt.
At der nu bliver sat en stopper for svineindustriens vokseværk skyldes, at vi har holdt fast, argumenteret og lagt et stort folkeligt pres. År efter år.
I 2023 demonstrerede vi i sydsjællandske landsby Rislev sammen med lokale borgere mod planerne om at bygge endnu en kæmpe svinestald. Med beskyttet natur og naboer, der havde udsigt til en stor industristald og lugt- og støjgener.
Vi har også lavet dokumentarfilmen Nabo til en svinefabrik, der viser konsekvenserne for dem, der bor tæt på svinefabrikkerne.
Derfor er svinestoppet også et resultat af alle dem, der har sagt fra. Lokale borgere, aktivister og Greenpeace-støtter, der har været med til at skubbe på politikerne.
Vi har alle forudsætninger for et andet landbrug
Men svinestoppet løser kun en enkelt del af problemet. Den eksisterende svineproduktion lægger fortsat et enormt pres på naturen, drikkevandet, fjordene og dyrene.
For det er ikke nok bare at standse nye svinestalde. Danmark har verdens største produktion af svinekød per indbygger, så den samlede produktion skal ned for at få en sund og rig natur på land og i vand.
Når forhandlingerne i grisefireparten går i gang, kommer vi i Greenpeace til at lægge et massivt pres på udefra.
“Den danske svineindustri er en af verdens mest intensive og har i mange år haft vokseværk, mens resten af samfundet har betalt en dyr regning med forurenet vandmiljø, døde fjorde og grise, der lider i store industristalde. Svinevalget satte en tyk streg under, at vi nu skal en anden vej. Ud over svinestoppet må der fortsat arbejdes for et grønnere landbrug, hvor vi har langt færre dyr, passer langt bedre på dem og skruer op for produktionen af sunde, grønne fødevarer. Det landbrug har vi i Danmark alle forudsætninger for at skabe,” slutter Emil Bejer-Pedersen.
