Den norske regering har åbnet for de nordligste olieboringer i landet nogensinde, der sætter miljøet og klimaet på spil. Greenpeace har derfor indledt en historisk klimaretssag, bakket op af tusinder af mennesker fra hele verden, der anklager regeringen for at være i konflikt med Parisaftalen og Grundloven. Retssagen er del af en bevægelse, hvor borgere og organisationer bringer klimakampen i retssalene for at kræve, at regeringer og virksomheder tager ansvar for klodens fremtid.
People Vs. Arctic Oil – en historisk retssag mod Norges oliejagt i Arktis.
Norge forbindes ofte med den storslåede, rå natur, smukke fjelde og masser af elbiler susende på vejene, der har givet landet et vist grønt image – og med rette.
Landet var da også det første, der ratificerede Paris-aftalen. Men der er mindst én stor grund til, at den norske regering langt fra er så grøn, som klimakrisen kræver. Regeringen har for første gang i 20 år åbnet for en ny frontlinje med nye licenser til olieboringer i norsk Arktis. Dermed er der åbnet op i de nordligste områder i landet nogensinde.
Mens mange mennesker og lande rundt om i verden er begyndt at sætte farten op med vedvarende energi for at løse klimakrisen, går Norges regering i den stik modsatte retning med nye arktiske olieboringer.
People Vs. Arctic Oil – en historisk retssag mod Norges oliejagt i Arktis
Arktisk olieoffensiv i konflikt med Grundloven
13 olieselskaber har fået ny tilladelse til at bore efter olie under ekstreme forhold, der skaber høj risiko for miljøforurening, og Statoil har allerede udført de første boringer.
Vi mener, at offensiven, der skal lede til udvinding af ny olie (ikke aktuelle reserver), vil være et brud på Paris-aftalens forpligtelse til at reducere CO2-udslippet og den norske grundlovs paragraf 112, der ganske bemærkelsesværdigt skal sikre befolkningens ret til et sundt klima.
“Vi går i retten, fordi Norge – som resten af verdens lande – har ansvar og forpligtelse til at bremse klimaforandringerne og udfase kul, olie og gas. Flere regioner af verden er under stærkt pres af tørke, orkaner og oversvømmelser, der driver mennesker på flugt og i sult. Den udvikling har vi alle ansvar for at bremse, også den norske regering. Det går imod klimaaftalens mål, når regeringen nu vil bore dybt efter ny olie i Arktis,” siger Sune Scheller fra Greenpeace i Danmark.
Lucy Lawless og Joanna Sustento med Arctic Sunrise i Barentshavet for at protestere mod olieboringer.
Derfor har Greenpeace med støtte fra mange tusinder mennesker over hele verden lagt sag mod den norske regering. Sagen har skabt global opmærksom og er del af den voksende bevægelse, hvor mennesker og organisationer forsøger at bruge retssystemet til at stille regeringer og virksomheder til ansvar.
Kampen for norsk klimaansvar fortsætter i Højesteret
I januar 2018 gav Oslo Tingrett opbakning til, at miljøparagraffen i Grundloven forpligter til at beskytte landets indbyggere i fremtiden, hvilket giver norske borgere og organisationer et vigtigt juridisk redskab i hænderne. Samtidig frifandt retten dog den norske regering for klimaansvar i forbindelse med afbrænding af norsk olie uden for landets grænser.
Greenpeace mener, at rettens vurdering af netop den skelnen bør prøves ved en højere instans. Klimaforandringerne kender som bekendt ikke til landegrænser, så når olien afbrændes uden for Norges grænser, betaler hele klodens klima prisen – og ansvaret skal føres tilbage til den norske regering.
Det ansvar vil vi holde regeringen fast på og kæmpe for, at de står ved. Nye arktiske olieboringer skal stoppes.
Status er, at vi i har anket dommen til Højesteret.