Genåbningen af Danmark tager for alvor fart. Snart skal Folketingets partier lægge en plan for, hvordan vi bedst får sparket dansk økonomi i gang igen og afbødet de økonomiske konsekvenser af coronakrisen mest muligt. Samtidig skal de sikre, at Danmark overholder sit historiske klimamål. 

Derfor skal en genopretningspakke i videst muligt omfang bestå af tiltag, der reducerer klimabelastningen. I modsætning til finanskrisen i 2008-09 er det denne gang ikke kun bankerne, vi skal bruge de politiske kræfter på at redde. Det er planeten, der er ’too big to fail’. 

17 danske ngo’er præsenterer mandag 30 fælles forslag til en grøn og retfærdig genstart af Danmark.

Læs hele udspillet her.

Alle forslag bringer både den danske økonomi og den grønne omstilling op i gear, og der er noget at tage fat på overalt i samfundet; blandt andet inden for energi, boliger, transport, spildevand, fødevarer, naturområder, landbrug, fiskeri, ferievaner, jordforurening, reparationer og offentligt og privat forbrug.
Herudover kommer de 17 ngo’er med forslag til, hvor finansieringen kan hentes.

Kontakt

Helene Hagel, Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, tlf. 26113951

Lars Koch, Politisk Chef, Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 60605831 (særligt finansiering)

Lars Køhler, Byggeri-, Energi- og Klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 51967009

Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, 50 56 18 17 (især landbrug og fødevarer)

Link til Politikens artikel.
(her står, at 15 ngo’er står bag udspillet, men over weekenden har yderligere to valgt at tilslutte sig forslagene)

Organisationerne bag udspillet er: 350 Klimabevægelsen, CARE, Sex og Samfund, Dansk Vegetarisk Forening, Amnesty International, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Global Aktion, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøorgani- sationen VedvarendeEnergi, Nyt Europa, Our Fish, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, IWGIA, Dansk Ornitologisk Forening