Regeringen har fanget, at bekymringen for klimaet ligger i top som en af de dagsordener, der betyder mest for danskerne. Der bliver båret grønne slips, og retorikken har fået en grøn overhaling.
Men der er også en usædvanlig høj udledning af politisk varm luft. Grønne skåltaler, der i indhold ikke lever op til den flotte overflade – og slet ikke leverer, hvad der skal til for at løse den klimakrise, vi står midt i. Politikerne skal ikke have lov til at slippe afsted med alle de flotte ord om klimaet uden handling. Derfor vil vi I den kommende valgkamp udstille den varme luft, og jeg håber, at du vil være med.
Hvad kan du gøre? Brug hashtagget #VarmLuft til at udstille, når du møder det
Når du ser eller hører noget, som du mener er ren #VarmLuft, så kan du gøre os og andre opmærksom på det ved hjælp af de sociale medier:
Du kan kommentere på, skrive dit eget eller dele de opslag på sociale medier, du mener er ren politisk varm luft. Brug ALTID: #VarmLuft.
Under dette hashtag har vi alle muligheden for at finde og følge med i alt det, I deler med os og hinanden! Så kan vi mane myterne i jorden, og være med til at sikre, at dette folketingsvalg bliver et rigtigt klimavalg, hvor politikerne bliver målt på konkret politik, ikke grøn retorik.
Her er seks myter, som politikerne ofte strøer om sig, og som reelt bremser den grønne omstilling
Myte 1: Vi er på rette vej
Denne myte er en klassiker, som blot kræver et let tryk på maven for, at den kommer ud af munden på en af regeringens politikere: “Ja, det er udfordrende, men regeringen er på rette vej.”
Nej, det er vi så ikke.
For nylig kom det frem, at Danmark blev mere sort sidste år, og CO2-udledningen steg – stik imod regeringens egne forventninger. Faktisk var Danmarks CO2-udledninger i 2018 en anelse højere end, da regeringen overtog magten i 2015. Under Løkkes ledelse er den grønne omstilling altså bremset fuldstændig op.
Ser man på regeringens nuværende planer, så vil tempoet i den grønne omstilling de næste ti år falde til blot en fjerdedel af de sidste 10 års CO2-reduktion. Med den hastighed vil Danmark først nå (netto)nul CO2-udledninger efter år 2100 – mere end 50 år efter regeringens erklærede 2050-mål.
Og det ser endnu værre ud, hvis man sammenligner med den hastighed, vi burde have for at leve op til Paris-aftalens afgørende 1,5 graders mål, hvor Danmark i stedet bør gå i nul allerede i 2040. Tempoet er med regeringens planer kun en tiendedel (!) af det nødvendige. Der skubbes altså en massiv pukkel foran os, som kan blive meget svær – for ikke at sige umulig – at håndtere længere ud i fremtiden.
Konklusion
Vi er ikke engang på vej mod regeringens eget mål – og ikke i nærheden af 1,5 gradsmålet
Myte 2: Vi kan altid rette op senere
Regeringen erkender, at der skal gøres mere senere, hvis vi skal leve op til klimaforpligtelserne. Problemet er bare, at det ikke er sådan, man løser klimaproblemet. Det afgørende for klimaet er den samlede mængde drivhusgasser, der har ophobet sig i atmosfæren. Så hvis man bare skyder problemet til en anden dag, kan det ende med at være for sent.
Vi skal nemlig leve op til de såkaldte CO2-budgetter, der beskriver, hvor meget CO2 vi kan tillade os at udlede, hvis vi skal leve op til 1,5 gradsmålet. Men ligesom med alle andre budgetter (bare tænk på husholdningsbudgettet) kan man ikke bare bruge løs i starten af måneden uden at risikere, at man så står med tomme lommer og håret i postkassen senere hen.
Og med det tempo (knap 1% om året), regeringens planer lægger op til, vil det næsten være ligegyldigt, hvad vi gør senere: så har vi brændt hele Danmarks CO2-budget af allerede i 2027.
Konklusion
Vi kan med stor sandsynlighed ikke rette op senere, derfor skal vi gøre mere NU!
Myte 3: Danmark passer på klimaet med “effektiv” kødproduktion
Igen og igen støtter regeringen op om, at Danmark fortsat skal producere masser af kød til verden. Vi har i forvejen verdens højeste produktion af kød per indbygger, og der produceres 32 millioner svin årligt.
Og det vilde er, at det fremstilles som om, at dansk kødindustri gør klimaet en tjeneste, fordi den dansk kødmastodont gør det “mere klimaeffektivt” end resten af verdens lande. Det argument, som der i øvrigt ikke er dokumentation for, holder ikke. Alle lande skal sænke kødproduktionen og forbruget, hvis vi skal bremse den eskalerende klimakrise. Der skal skrues ned for kødet og op for dyrkning af plantebaseret mad – også i Danmark. Få kødet på den politisk menu og gør landbruget klimavenligt.
Konklusion
Vi skal have færre landbrugsdyr og mere plantemad til mennesker – også i Danmark.
Myte 4: Vi skal bare forske
Forskning er afgørende, det har regeringen ret i. Men desværre bliver forskningen brugt som undskyldning for ikke at gøre nok lige nu. Vi kender allerede løsningerne på klimakrisen, vi har grundlæggende teknologierne på plads, så det er ingen undskyldning for at udskyde omstillingen.
Folketingets partier er blevet enige om, at der skal flere penge til forskning. Det er selvfølgelig positivt, at alle er enige om det, men det kommer efter, at regeringen startede med at skære den grønne forskning ned til sokkeholderne, da de overtog magten i 2015.
Konklusion
Forskning er vigtigt, men kan og skal ikke bruges som undskyldning for ikke at handle nu!
Myte 5: Klimaafgifter rammer socialt skævt
Klimaafgifter på eksempelvis kød og flyrejser er afgørende for at gøre forbrugernes adfærd mere klimavenlig – for at gøre det lettere og billigere for danskerne at tage de rigtige valg. Og den regulering er et politisk ansvar, som ikke bliver taget.
Argumentet lyder ofte, at afgifter rammer social skævt. Men det er i så fald et politisk valg. Man kan snildt designe afgifterne på en måde, så de understøtter kampen mod ulighed frem for at øge den. Eksempelvis kan indtægterne, eller dele af dem, tilbageføres til de mennesker, der har begrænsede midler til at leve et anstændigt liv, så de ikke skal holde for i omstillingen.
Og så er det vigtigt at huske, at klimaforandringerne grundlæggende er uretfærdige. De rammer de fattigste og mest sårbare hårdest, selvom det er dem, der har gjort mindst for at skabe problemet. Dem med færrest ressourcer – mad, penge osv. – der bor i lande, hvor det ekstreme vejr truer på livet, når tørken sætter ind, brønden tørrer ud og familiens tallerkener ikke kan fyldes.
Men også i Danmark vil klimaforandringerne ramme de fattigste uforholdsmæssigt hårdt.
Konklusion
Det må aldrig blive en undskyldning for at handle på klimakrisen, at afgifter kan ramme socialt skævt. I stedet bør man designe dem, så de reducerer uligheden i samfundet.
Myte 6: Det er godt nok med mål ude i fremtiden
Ifølge nogle partier er det for besværligt at sætte delmål på Danmarks vej til et klimaneutralt samfund. Det er dog kun besværligt, hvis man vil have mulighed for at tage bagudgangen og løbe fra forpligtelserne.
Konceptet med kortsigtede mål, der sikrer at Danmark hele tiden er på rette kurs, er også en helt afgørende del af kravene til en ny klimalov, som ca. 67.000 danskere har skrevet under på. Desværre forsøger regeringen nu at sparke loven til hjørne, så man ikke binder sig til noget inden et valg. Men ligegyldigt hvem der vinder valget, vil vi holde politikerne til ansvar og kræve en ny klimalov, der batter.
Konklusion
Det er vigtigt, at endestationen er rigtig, mens hvis man farer vild på vej derhen, kan det ende med at være ligegyldigt. Derfor har vi brug for delmål på vejen.
Kommentarer
Der er mange gode forslag til hvordan vi kan spare på energi. Men vi kan ikke spare os ud af denne krise .Vi skal have fokus på hvor vi henter vores energi. Hvis vi henter energien fra de fossile brændstoffer: olie ,kul og gas ,betyder det at vi udleder kulstof til atmosfæren. Det skal vi ikke!!. Derfor skal vi ikke bruge fossile brændstoffer!! hvorfra skal vi så hente energi? Svar :fra jord ,luft og vand. Fra jord: i Danmark er det ret nemt at udvinde varmen fra jorden. Den kan bruges direkte til opvarmning af boliger. Denne varme kan også ,ved nyudviklet teknolog, omsættes til energi ,dvs. sige til elektrisk strøm. Jordens varme er nærmest ubegrænset. Vi har allerede den nødvendige teknologi. Fra luften: det blæser meget i Danmark , især på havet. Derfor havvindmøller. Vi har teknologien. Fra luften ved luft til luft varmepumper og luft til vand varmepumper. Vi har teknologien. Fra vandkraft: turbiner ved vandfald, ikke så anvendelig i Danmark men udmærket i f.eks. Norge. Gennem atmosfæren får vi sollyset som direkte kan omsættes til elektricitet dvs. solceller. Vi har el-biler som kan køre op til 500 km. på en opladning. Gennem de kendte forskningsresultater kan vi i morgen gå i gang med at handle. Politikerne kan handle ved at vedtage de nødvendige love. Vi skal stemme på de politikere som vil denne lovgivning.