Der sker usædvanlige ting på klodens to poler for tiden. Forandringerne er voldsomme og ganske mærkværdige. De seneste år har budt på et utal af foruroligende rekorder, men ser man på blot de seneste to måneder, er der særlig grund til at spærre øjnene op.

 



Grafen taler et tydeligt sprog – havisen er galt afmarcheret. Ja, det er klimaforandringer, der er den grundlæggende årsag. Og ja, det skyldes i høj grad afbrændingen af fossile brændsler. Men hvad er det egentligt, der sker? Her har jeg samlet bud på forklaringer fra forskellige eksperter.

Arktis

Det er især i Arktis, at der er noget helt usædvanligt på færde. Her på toppen af kloden, dannes og smelter havis hvert år. Havisen i Arktis følger en årlig cyklus, hvor isen når sin maksimale udbredelse i marts og sin minimale udbredelse i september. Vinter og sommer på den nordlige halvkugle, som vi kender det.


Havisens udbredelse i oktober 2016. Især farvande nord for Rusland er fri for havis.

Efter den årlige minimumsudbredelse i september i år begyndte havet i Arktis som forventet at fryse til igen. Men kun for en kort bemærkning, så gik det først i stå, for så endda at smelte en smule, hvorefter udbredelsen igen tog til. Temperaturer på op mod 20°C over normalen er observeret. ”Aldrig set før”, ”vanvittigt” og ”skræmmende”, er nogle af de gloser, som forskellige forskere vælger at beskrive fænomenet med. Forklaringerne er flere.

Som Jason Box, professor fra GEUS, gør her klart, er der ikke er tale om identiske temperaturer over hele Arktis:

Overordnet set er klimaforandringer årsag til det store tab af havis i Arktis, men mere regionale vejrfænomener spiller også en rolle. Karahavet nord for Rusland er særligt interessant i denne sammenhæng:

”Årsagen til dét der sker nu skal findes i mangel på dannelse af havis i Karahavet,” fortæller Mark Brandon, der er polar oceanograf ved Open University i London. ”Men, det er faktisk meget koldt over det nordlige Rusland lige nu. Og når den kolde luft endelig møder det åbne hav, vil det hurtigt fryse til,” forudser han.

Hvordan de varme temperaturer er opstået i Arktis er en kompliceret process. Professor Jennifer Francis fra Rutgers University fortæller, at den store afsmeltning af havis i Arktis denne sommer har udlignet temperaturforskellen mellem det høje nord og lavere breddegrader.

”Det har fået jetstrømmen til at bølge og tilladt mere varme og fugt at blive tilført arktiske breddegrader og forlænget varmen. Det er en ond cirkel.”

“Is er meget følsomt overfor vejret. Der er et enormt højtryk over Karahavet, Euroasien og Canada. Vi ser meget stærke vinde, der bringer varm luft mod nord,” forklarer Julienne Stroeve, professor ved University College London.

Rasmus Tonboe fra DMI har yderligere en intereressant forklaring:

”For seks måneder siden begyndte isen at brække op usædvanligt tidligt. Det åbne hav har absorberet sollys, hvilket er årsagen til at Arktis er varmere i år.”

”Hvad vi ser er både overraskende og alarmerende. Det er hurtigere end modellerne forudsiger. Det er alarmerende, fordi det har konsekvenser.”

Ifølge National Snow and Ice Data Center, har Karahavet, Barentshavet, Beauforthavet og Tjukterhavet alle oplevet høje vandtemperaturer ved havoverfladen.

Hedebølgen i Arktis kan resultere i ”en bølgende jetstrøm med en højere sandsynlighed for kold luft, der sendes mod syd,” fortæller Julienne Stroeve til Greenpeace. Her er de kolde temperaturer i Sibirien og Nordeuropa samt rekordhøje mængder snefald værd at bemærke.

Som polar oceanografen Mark Brandon nævner, vil den kolde luft fra Sibirien ramme det åbne hav inden længe, og dannelsen af havis vil atter tage til. De tårnhøje temperaturer er også faldet igen. Men den forsinkede dannelse af havis kan få konsekvenser i det nye år.

”Resultatet for regionen er tabet af nogle ugers dannelse af havis, som vil ende med at være tyndere, og det kan føre til overraskelser næste år,” forudser han.

Julienne Stroeve peger på, at 2017 muligvis kan blive året, hvor den triste rekord fra 2012 bliver overgået. Her nåede havisen i Arktis sin mindste udbredelse, som satellitter har observeret siden 1979.

Antarktis

I modsætning til i Arktis er det i øjeblikket forår i Antarktis, men årstiden er kommet tidligere end normalt.

”Antarktis udvikler sig også usædvanligt lavt,” fortæller Julienne Stroeve.

Mark Brandon påpeger, at november altid bringer ”store, relative forandringer for havisen omkring Antarktis,” men det sker tidligere end normalt.

Antarktis adskiller sig fra Arktis på flere punkter. Sydpolen ligger på et kontinent, hvor Nordpolen er et ocean. Antarktis har imidlertid stadig havis, der omkranser kontinentet.

”Processerne der driver disse lave betingelser er forskellige fra pol til pol, men i takt med at ozonhullet kommer sig, vil vi muligvis også opleve tab af havis i Antarktis,” siger Stroeve.