En ny grøn og plantebaseret fremtid venter. Eller rettere, den er her nu, for der sker en rivende udvikling i den grønne, kulinariske verden, som mange danskere kaster sig over med stor appetit – af hensyn til klimaet, naturen, sundheden eller dyrevelfærden.
Ligesom fravalget af kød skubber på en mere bæredygtig produktion af mad, kan det være en stor omstilling for én selv at bryde med indgroede vaner og skifte kød ud med lækre plantebaserede retter.
Når man skruer ned eller siger farvel til kød, må man ofte afprøve nye grøntsager for at dække kroppens behov. Og én grøn lækkerbisken, der tit bliver diskuteret, er avocadoen.
Denne fede frugt – rig på næring og vitamin E – er blevet en populær yndlingsspise i Danmark. Men den har også fået et blakket ry for at være en synder for miljøet og klimaet.
Avocadoens skurkerolle er overdrevet
Koster avocadoen ikke vel meget vand at dyrke? Og kan det forsvares at få den fragtet fra Sydamerika for at ende på dansk rugbrød med et skvis frisk lime og tomat?
Desværre overdrives avocadoens skurkerolle ofte, og det får nogle til at gå en stor bue uden om den. Sammenligner man med kødforbrugets pres på klimaet og naturens ressourcer, kan det bestemt forsvares at nyde avocadoen.
Let’s get the facts straight.
1 kilo kød kræver 15.000 liter vand – og 1 kilo avocado 283 liter
Lad os tage vandproblemet først, der kan få nogle til at forsværge at sætte en flig af taco i guacamolen. Man bliver faktisk ret overrasket over, hvor meget vand der bruges til vores fødevarer. Men det bør sættes i forhold til forbruget af kød.
Der skal fx 15.000 liter vand til for at producere bare et kilo oksekød. For avocadoer går der gennemsnitligt ca. 283 liter tilført vand til at producere et kilo avocadoer – men præcist hvor meget vand, der bruges til en enkel avocado, afhænger af, hvor den produceres.
Hvor stort vandforbruget til avocadoerne er handler i høj grad om, hvor de kommer fra. Avocadoer dyrkes både i lande med meget tørt klima som Israel og Sydafrika, hvor plantagerne kræver kunstvanding ved fx omlægning af vandløb, som kan have en skadelig virkning på miljøet. Og de dyrkes i lande med mere regn som fx Peru og Guatamala, hvor avocadotræerne kan klare sig med regnvand. Alle typer landbrugsproduktion i tørt klima kræver kunstvanding, og under alle omstændigheder kræver avocadoen langt mindre vand end til oksekød eller andre animalske produkter. Gennemsnitligt kræver 1 kg avocado faktisk ikke meget mere vand end fx 1 kg tomater.
Man skal også huske, at den enkelte avocado bare er en lille del af avocadotræet, der vokser videre, efter den er plukket, og som har en masse andre gode funktioner for miljøet og klimaet. Den opsuger og lagrer CO2 fra atmosfæren, og den skygger med sin blade, så andre planter kan vokse. Avocadoen er kort sagt god ved sine omgivelser – modsat den industrielle kødproduktion.
Skal vi føle skam over avocadoens lange rejse?
Næste gode spørgsmål – er det god stil over for klimaet at bidrage til den lange rejse fra Sydamerika over Atlanten?
Det er som grundregel altid bedst at spise frugt og grønt, som er dyrket lokalt og er i sæson i forhold til varer, som er transporteret fra den anden side af jorden. Hvis man holder sig 100% til disse fødevarer, er det dog svært at få nok variation i sin kost med fødevarerne, der produceres i Danmark i øjeblikket. Her er masser af rum for udvikling af dansk produktion af fødevarer.
Men spist med måde kan avocadoen sagtens forsvares, hvis du møder misbilligende blikke i din frokostpause.
Selvom de fleste avocadoer i danske supermarkeder har rejst en lang vej, giver transporten ikke et særlig stort CO2-aftryk. Der kan nemlig være så mange varer på et fragtskib, at transporten ikke er et problem i sig selv. En avocado, der rejser med fragtskib over Atlanten, udleder faktisk ikke nødvendigvis mere CO2 end en avocado, der transporteres med lastbil fra Spanien.
Kød vs. plantemad i CO2-regnskabet
Ser man på grøntsagers samlede klimaaftryk, så er transporten faktisk ikke den store killer i CO2-regnskabet – medmindre de er fløjet hertil. Sarte frugter og grøntsager importeres med fly, når de ikke er i sæson i Europa eller Nordafrika. Det gælder bl.a. friske bær, slikærter, grønne bønner og babymajs. Mens fx bælgfrugter, avocadoer, citrusfrugter og bananer fragtes med skib.
Grøntsager fra danske drivhuse er faktisk mindre klimavenlige end mange af dem, der importeres med skib. Igen – det er godt at tænke i de danske sæsoners frugt og grønt, dyrket under naturlige forhold, når man står i supermarkedet.
Det kræver nemlig store mængder energi på vore breddegrader at opvarme drivhuse. Så en dansk tomat fra drivhus er værre for klimaet end en, der har taget søvejen fra Spanien.
Når man vælger at erstatte kød med plantebaseret, kan man uanset være med til at gøre en forskel for klimaet – også selvom kødet er produceret lokalt.
Så alt i alt: nyd din avocado og spis med omtanke. Velbekomme!
Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.
Kommentarer
Tak for artiklen, det er jeg glad for at høre :)
Er alle jeres artikler bare omskrevne artikler af andet indhold på nettet? https://groenforskel.dk/avocado/
Hejsa, Tak fordi I prøver at lette min og andre avocado-elskeres sorte samvittighed. Jeg er lidt nysgerrig på, hvilke data I baserer konklusionen på, da de fleste andre artikler om emnet lander på den modsatte påstand: At avocadoer er en af de mest CO2 udledende grøntsager, og at dyrkningen er ansvarlig for massive lokale miljøproblemer. Mexico, hvor halvdelen af alle avocadoer kommer fra, oplever kæmpe problemer - og landet nævnes slet ikke i jeres artikel. Se bl.a. her: https://www.weforum.org/agenda/2020/02/avocado-environment-cost-food-mexico/ Der er ikke noget, jeg ville ønske mig mere, end at I har ret i jeres konklusion. Men jeg har svært ved at finde data, der underbygger den. Kan I hjælpe med lidt mere baggrund?
Kære Jonas Artiklens pointe, er, at miljøbelastningen fra en avocado afhænger af dyrkningsforholdene, og at det ikke er avocadoen i sig selv, der er en klima-skurk. Der er primært to forhold, der er afgørende for, om dyrkningen af avocado er bæredygtig eller en miljøbelastning: 1) Er avocadoplantagen grundlagt på bekostning af skov eller anden naturlig vegetation, som er blevet ryddet? Dette kaldes også Land Use Change (LUC). Når CO2-lagrende skov er ryddet til fordel for en konsumafgrøde tillægger man den CO2, der ikke længere lagres i skoven, til den afgrøde, der er blevet plantet i stedet, og så bliver CO2-aftrykket per afgrøde, i dette tilfælde per avocado højt. Den stigende efterspørgsel på avocado de seneste år har ført til, at det er blevet profitabelt nogle steder at rydde skov til fordel for avocado, bl.a. i Mexico, som artiklen, du deler, handler om. 2) I hvilken klimazone er avocadoen dyrket? Avocadotræet har brug for meget vand for at vokse og sætte frugt. Naturligt vokser den i zoner med meget naturlig nedbør, og så er der ikke brug for at tilføre vand ved kunstvanding. Men den stigende efterspørgsel har gjort det profitabelt også at dyrke avocado i tørre områder, hvor man så fører rovdrift på floder og andre vandløb for at tilføre vand til plantagerne. Vores tip til dig, der gerne vil købe de mest klimaskånsomt dyrkede avocadoer, er derfor at se efter oprindelsessted, og her er Spanien fx et udmærket valg. Ligegyldigt hvor din avocado er dyrket vil den dog stadig være et langt bedre klimavalg end et animalsk produkt, som både har større vandforbrug og klimaaftryk - ikke mindst fordi dyrkning af foder til landbrugsdyr udgør et meget større LUC-problem end avocadoer! Læs fx denne artikel: https://viva.org.uk/planet/are-avocados-worse-for-the-environment-than-meat/ Mvh, Kristine
ok
Poul Bonke Justesen Søgte info ang vandforbrug af avocado og klimabelastning. Ja ja man kan altid sammenligne med noget der er være. Men jeg kan bestemt ikke gå ind for følgende udtalelse: svært at få nok variation i sin kost med fødevarerne, der produceres i Danmark i øjeblikket. Nu har danskere overlevet i god sundhedstilstand i mange århundrede UDEN importerede fødevare. Så den "sværhedsgrad" burde man jo nok kunne leve op til, hvis man vil. Hellere produkter fra nærmiljøet end "økologi" fra Sydamerika.