Undersøgelser viser, at en af de primære faktorer, der afholder folk fra at reducere deres kødforbrug, er bekymring for mangel på protein. Kødindustriens emballage og kommunikation bestræber sig på at forstærke denne effektive proteinmyte ved tydeligt og stolt at anføre kødprodukter som proteinkilde.
Proteinmyten er videnskabeligt afsløret som præcis dét: en myte. I rige lande som Danmark er det ikke mangel på protein, men snarere overforbrug af protein, der er problemet.
I sin bog “Meathooked” fremhæver den anerkendte videnskabsjournalist Martha Zaraska:
“Den opfattelse, som så mange i den vestlige verden har, nemlig at kød er lig med protein, og at vores kroppe har brug for store mængder protein, er ikke andet end en myte… Generelt vil en kost, der indeholder tilstrækkeligt med kalorier, også indeholde tilstrækkeligt med proteiner.” – Marta Zaraska. Meathooked: The History and Science of Our 2.5-Million-Year Obsession With Meat
Kroppe der vokser
Markedsføringen af proteinmyten gør hyppigt brug af den kontroversielle strategi at henvende sig til børn og deres forældre. Den udnytter forældres bekymring om, at børn har brug for kød for at vokse sig store, stærke og sunde, og samtidig sikrer den et fremtidigt kødspisende publikum.
I de fleste lande præsenteres kød som en ernæringsmæssigt vigtig fødevare for børn, der indgår naturligt i hverdagens ritualer. I Tyskland og Schweiz er der stadig tradition for at give børn en skive pølse, når forældrene køber kød eller pølser i supermarkedet eller hos slagteren. I modsætning til slik udløser det sjældent en beskyttende adfærd fra forældrene, som til gengæld er blevet meget mere kritiske over for sukker.
Emballage, der aktivt henvender sig til børn og forældre, er forbløffende udbredt i både Tyskland, Polen og Danmark (Tulip), hvor uskyldige, legende og “søde” visuelle koder er normen. Kød er ikke kun aftensmad: Det er også morgenmad, frokost og snacks.
“Kødspisende adfærd er en vane, der udvikles gennem årene, og som ikke kun videreføres til børn gennem socialisering – herunder forældre, venner og i skolen – men som også forstærkes af reklamer.” – Diana Bogueva, Meat Myths and Marketing.
Hos McDonalds i Polen er Happy Meals den mad, der “udløser (børns) superkræfter”. Tegneseriefigurer og barnlig humor bruges til at understrege produktets “uskyld” og legende karakter. Sundhedssignalerne forstærkes ved, at kødprodukterne ledsages af gulerodsstænger i stedet for pomfritter.
At rette markedsføring mod børn med tegneseriefigurer, humor og klare farver er blevet genstand for regulering på tværs af andre varekategorier (især dem med højt fedt-, salt- og/eller sukkerindhold). Det er resultatet af research, der viser, at børn er meget mere følsomme over for reklametaktikker end voksne, fordi deres kendskab til markedsføring endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet.
Ting, du skal holde øje med:
Sundhed: Næsten alle koderne for “grønt kød” gælder også myten om sundhed.
Derudover: Hvide, blå og lyserøde farvepaletter, teksttung information på emballagen, der ofte visuelt fremhæver “sundhedsfordele” frem for smag, oprindelse eller brand-budskaber. Budskaberne fokuserer ofte på det, der ikke er i produktet såsom salt, fedt eller tilsætningsstoffer, snarere end på det, der er i.
Emballagen anvender symboler som flueben og hjerter. Produkterne er vist sammen med salat eller friske grøntsager og i små portioner. På nogle markeder fokuseres der på håndværksorienterede og traditionsrige produktionsmetoder for at signalere “naturligt” og “uforarbejdet”. Kød fra dit eget land præsenteres som sundere.
Børn: Kødprodukter markedsføres med sjove figurer, klare farver, illustrationer i tegnefilmstil, tegneserieskrift eller håndskrevne skrifttyper. Produkterne har ind imellem interaktiv emballage med udskæringer, puslespil eller spil.
Der gøres stor brug af påstande som “god proteinkilde” og “uden kunstige tilsætningsstoffer, farver eller aromaer” på emballagen. Selve produktet kan være pakket i små, indbydende portionsstørrelser formet som fingermad eller i sjove former, ofte dyreformer. Reklamer for produkterne bliver ofte sendt i børneprogrammer, eller produkterne placeres i børnehøjde i butikkerne.
Vær med og støt vores kampagne for at begrænse reklamer for kød med en underskrift her.
Oplever du markedsføring, som indeholder denne kødmyte?
Kender du eksempler på reklamer for kød, hvor denne myte bliver brugt? Del meget gerne i kommentarsporet her under artiklen eller på sociale medier med #MeatTheLies – husk at tagge Greenpeace Danmark.
I artiklerne kan du dykke ned i hver enkelt af de 7 myter og læse om de virkemidler, der gøres brug af i reklamer for kød. Se også, hvad du skal holde øje med for at undgå selv at blive snydt.
Note: De nævnte studier og andre henvisninger kan findes i den fulde rapport “Skåret ind til benet – 7 myter i reklamer for kød”.
Begræns reklamer for kød for at nedbringe forbruget og beskytte klimaet, naturen og menneskers sundhed ved at skrive under her.
Kommentarer
Der er mange måder at få protein på, uden at spise kød!. Jeg tror der er mange der bliver snydt, når de prøver at spise sundere og miljørigtigt. Alle skal holde øje med at varerne er økologiske, der er mange firmaer der lader som om at de er miljørigtige lige fra byggeri til vores madvarer. Jeg har spist økologisk i mange år, samtidig prøver jeg at minimere mit forbrug af kød. 😇😇😇
Så du tager stadig kalvens mælk og støtter de bliver kunstig insinimeret og får revet Kalvene væk de fire korte år før de er udslidte og slagtes. ? Hanner ryger på lange transporter fra DK og lever endnu mere ulideligt i Holland får mælke erstatning med afførings middel i så kødet bliver lyserødt og mere indbydende og andre steder slået ihjel samme døgn man bruger deres enzymer Veil fra maven til Ost !
Danske mænd spiser i gennemsnit ca. 165 g kød dagligt (USAs gennemsnit er ca det dobbelte, hvorimod indere spiser ca. 14 g/dag). Men hvor mange gram er egentlig "tilstrækkeligt" rent ernæringsmæssigt? Dvs. hvis man mener, det er for kompliceret at sætte sig ind i, hvad der er nødvendigt at supplere en vegetarisk eller vegansk diæt med af essentielle aminosyrer og andre vigtige tilskud - og forudsat at den bevidste forbruger beslutter sig for at gøre op med sin mulige kødafhængighed og -vaner. Selv nærmer jeg mig det indiske gennemsnit, der svarer til en daglig skive kødpålæg. Altså en tiendedel af danske mænds kødforbrug. Med god krydring laver jeg i stedet grøntsagssretter med bønner, tofu, soya, seitan eller fisk til at opnå den rigelige proteinmængde og føler mig ikke længere afhængig af kød. Jeg tror nemlig, det både ernæringsmæssigt og strategisk vil være mere optimalt (foreløbig) at sigte efter den reducerede, men "tilstrækkelige" kødmængde end at fuldstændig udelukke kød som fødemiddel. Det ville i længden nedbringe den samlede kødefterspørgsel langt mere, end at man fx med en "stejlere" veganer-kampagne for de få ville kunne forøge antallet af veganere fra ca. 1 % til måske 8 %, mens kødindustrien kører business-as-usual.
Veganere og vegetarer har skam ikke brug for “essentielle aminosyrer” som supplement 🤣, medmindre de spiser mange færre kalorier end de har brug for (her ville løsningen bare være at spise mere eller lidt anderledes, fx med fokus på flere bælgfrugter) eller kun spiser slik og andre højt-forarbejde fødevarer. Se fx her:„Råd til veganere og vegetarer der kun spiser lidt æg og mejeriprodukter Spis varieret inden for planteriget Det kræver stor viden og indsigt at sammensætte en vegansk kost, der dækker behovet for næringsstoffer f.eks. vitaminer, mineraler og protein. Du kan med fordel tage udgangspunkt i en varieret kost, der indeholder følgende: • Grøntsager, herunder mørkegrønne, røde og orange • Frugter • Bælgfrugter og sojaprodukter, f.eks. tofu • Kartofler, brød og kornprodukter, f.eks. gryn, ris og pasta. Vælg primært fuldkornsprodukter. Det er også godt at vælge surdejshævet brød eller bruge surdejshævning eller korn, der har ligget i blød, når du selv bager brød. Surdejshævning og iblødsætning af korn kan være med til at fremme tilgængeligheden af jern, zink og calcium og dermed gøre mineralerne lettere at optage og udnytte for kroppen. • Frø og nødder. Vælg f.eks. sesamfrø, pinjekerner og græskarkerner. Brød kan være en god kilde til frø. Husk at variere mellem forskellige frø. Gode valg inden for nødder kan være f.eks. valnødder, hasselnødder, mandler, cashewnødder og jordnødder. Varier mellem forskellige slags. Når du spiser paranødder og pistacienødder, bør du kun spise små mængder. Hold igen med ristede mandler. • Planteolier og fødevarer, der indeholder omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre (ALA). Gode valg er f.eks. rapsolie, valnøddeolie, sojaolie, valnødder og chiafrø. Hvis du spiser hørfrøolie, bør du kun spise små mængder. Det er vigtigt at variere mellem forskellige planteolier. Det er godt at lade omkring halvdelen af de olier du bruger være rapsolie. Det er med til at dække dit behov for omega-3 fedtsyrer. Læs mere om omega-3 fedtsyrer. • Calciumberigede plantedrikke, f.eks. calciumberiget sojadrik eller calciumberiget havredrik • Evt. lidt æg og mejeriprodukter” Jeg citerer ikke mere, fordi teksten ville blive alt for lang så, men du kan læse mere her, hvor jeg også har taget teksten fra: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/vegetarer-og-veganere/ Rådene kommer fra Fødevarestyrelsen. Her kan du finde en forklaring på det, der går meget mere i dybden, fra den nok højest anerkendte ernæringsakademi i verden “Academy of Nutrition and Dietetics”: https://www.eatrightpro.org/-/media/eatrightpro-files/practice/position-and-practice-papers/position-papers/vegetarian-diet.pdf Kort fortalt kan det med protein og mange (gælder ikke alle) af de andre essentielle næringsstoffer forklares med, at de (hus)dyr vi mennesker ofte spiser jo også bare spiser planter, og får deres essentielle næringsstoffer derfra (de får dog også “kosttilskud”, se her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Foder), og så akkumulerer de næringsstoffer egentlig bare i deres væv, men nogle af dem gør husdyrene fx lettere fordøjelige for os e.l (fx zink, hvis absorbering kan hæmmes af visse plantestoffer, som dog også har gavnlige effekter, og disse stoffer kan også reduceres drastisk ved kogning, udblødning osv.). Ellers er jeg meget enig med dig.
Jeg er Veganer og det er det bedste jeg har gjort for mig selv sundhedmæssigt og en helt ny verden af smags oplevelser og ændret smagsløg ! Der findes ingen undskyldning længere vi kan sagtens leve på en Plantebaseret kost med den viden der er om ernæring idag ! Men der er lang vej endnu for os som ofte bruger sætningen at vi er de mest inteligente her på Planeten er også en Myte !!!! Folk er bange for nyt hænger i gamle vaner og støtter Dyremishandling samt forurening af vores fælles Planet !