Danmark skal selvfølgelig føre sin klimapolitik og de nødvendige klimatiltag i tillid til, at de andre lande også vil levere deres del for at begrænse klimakrisens omfang. På samme måde som de andre lande skal kunne have tillid til, at vi i Danmark leverer vores del.

Holder det vand, når vi konstant hører kødindustrien, landbrugets interesseorganisationer og politikere fra Socialdemokratiet og de borgerlige partier advare om, at hvis Danmark reducerer den animalske produktion, så vil den bare flytte til andre lande?

At vi gør klimaet en bjørnetjeneste, hvis vi reducerer den animalske produktion i Danmark, er et argument, som vi hører igen og igen i den offentlige debat. 

Fortalerne for argumentet fremfører, at en reduktion af den klimabelastende kødproduktion i Danmark reelt vil føre til større klimagasudledninger, fordi de lande, hvor produktionen flytter hen, producerer kød mindre “klimaeffektivt” end den danske kødindustri.

Flytter den danske kødproduktion til andre lande, hvis vi skærer ned?

Argumentet om, at den forurenende produktionen bare dukker op i et andet land, hvis vi producerer mindre, kaldes også “lækage-argumentet”. Det Miljøøkonomiske Råd udgav i foråret en rapport, hvor de har regnet på lækage-effekten af en dansk afgift på klimagasudledninger. 

I forhold til landbruget anslår Det Miljøøkonomiske Råd, at lækageeffekten vil være omkring 35 procent. Det svarer til, at hver gang Danmark reducerer sin kødproduktion med, hvad der svarer til udledninger på 100 ton CO2-ækvivalenter, vil produktionen af kød i andre lande vokse med, hvad der svarer til udledninger på 35 ton CO2-ækvivalenter. Når man sammenholder de to tal, bliver den reelle globale reduktion dermed 65 ton CO2-ækvivalenter. 

Fordi det kun vil være en mindre del af kødproduktionen, der flytter til andre lande, hvis Danmark reducerer sin kødproduktion, vil en reduktion altså stadig have en reel positiv effekt på klimaet ifølge Det Miljøøkonomiske Råd.

Hvor stor lækage afhænger af andre landes klimapolitik

Der er en lang række forhold, der påvirker, hvor stor lækageeffekten vil være. Det Miljøøkonomiske Råd peger på, at et af de vigtigste forhold er klimapolitikken i udlandet. Jo strammere klimapolitikken i udlandet er, jo mindre vil lækagen være. 

Hvis andre lande derimod ikke overholder deres klimaløfter, risikerer vi, at lækagen stiger.

I 2015 indgik statsledere fra lande i hele verden Parisaftalen, hvor de forpligtede sig til ambitiøs klimahandling for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 grader over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Danmark skal selvfølgelig føre sin klimapolitik og de nødvendige klimatiltag i tillid til, at de andre lande også vil levere deres del for at begrænse klimakrisens omfang. På samme måde som de andre lande skal kunne have tillid til, at vi i Danmark leverer vores del. 

Alle verdens lande, som har underskrevet Parisaftalen, er nødt til markant og hurtigt at nedbringe deres udslip af drivhusgasser i alle sektorer – også i landbruget. At forudsætte, at dette ikke sker, er at undergrave Parisaftalen.

En høj drivhusgasafgift på animalske produkter er et eksempel på klimapolitik, som lande kan indføre for at begrænse efterspørgslen på kød og mælk og fremme efterspørgslen på klimavenlige plantebaserede produkter. Derudover kan lande blandt andet sætte klimamål for offentlige måltider, og støtte forskning, udvikling og afsætning af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter. 

Du kan her læse mere om vores og fem andre grønne organisationers forslag til, hvordan Danmark kan sætte fart på omstillingen af dansk landbrug og fødevareforbrug.

Er Danmarks kødproduktion “mere klimaeffektiv” end andre landes?

En anden påstand , der gentages i uendelighed af regeringens ministre, borgerlige politikere og landbrugets interesseorganisationer, er, at Danmark er nogle af de “mest klimaeffektive” til at lave kød i verden. 

Men er det sandt, at dansk kødproduktion er mindre klimabelastende end andre landes? 

Den undersøgelse, som den danske slagterigigant Danish Crown henviser til som dokumentation for, at dansk svinekød er mindre klimabelastende end svinekød fra andre lande, sammenligner svinekød fra 11 lande og konkluderer for de otte af landene, der ligger bedst i undersøgelsen:

“I betragtning af usikkerhederne, mener vi, det er hensigtsmæssigt at betragte emissionerne som lige store.”

Polen, Holland, Tyskland og USA er blandt de lande, hvor klimaudledninger fra svinekødsproduktion ifølge undersøgelsen kan betragtes som lige så store som i Danmark. Der er altså intet belæg for at påstå, at dansk produktion af svinekød er “mere klimaeffektiv” end andre landes.

Mindre kød, mere grønt er løsningen 

Landbrugets animalske produktion stod i 2019 for 31 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Landbrugsdyr fylder altså næsten en tredjedel i Danmarks klimaregnskab! 

Ser man imidlertid på klimagassen metan, som udledes fra køers fordøjelse og fra køers og svins gødning, over 20 år – i stedet for over 100 år, som er den gængse måde at omregne andre klimagasser til CO2 – udgør landbrugets animalske produktion over 43 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Hvis vi skal nå at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader, er det nu, vi skal sætte ind, og derfor er det yderst relevant at se på metans klimapåvirkning inden for en kort tidshorisont.

Dertil kommer udledninger svarende til 6,2 millioner tons CO2 fra produktionen af sojafoder, der importeres fra primært Sydamerika. Det svarer til 13 procent af Danmarks klimaudledninger i 2019, men tælles ikke med i Danmarks klimaregnskab. 

Foderproduktionen til de millioner af dyr i dansk landbrug kræver meget plads. I Danmark bruger landbruget halvdelen af vores landareal til at producere foder, og uden for Danmark bruges et område større end hele Sjælland til at producere sojafoder til danske landbrugsdyr.

Den høje CO2-udledning fra foderproduktion i Sydamerika skyldes, at der ryddes skov for at gøre plads til sojamarker. Skovenes planter og jord lagrer store mængder kulstof, som udledes til atmosfæren, når skovene bliver fældet eller brændt af.

I Danmark kommer udledningerne især fra køers og svins fordøjelse og gødning, men også herhjemme betyder den enorme foderproduktion, at vi har mindre plads til natur og skov, som kan optage og lagre CO2. 

Hvis vi i stedet skruer op for dyrkningen af bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt til menneskeføde på markerne, kan vi lave meget mere mad på mindre plads. Med en omstilling af dansk landbrug til færre køer og svin kan vi altså både reducere landbrugets klimaaftryk, opretholde en høj fødevareproduktion, og samtidig få mere plads til skove og anden natur.