I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.
Klimafremskridt må aldrig ske på bekostning af dyrevelfærd. Holistisk afgræsning, økologi og høj dyrevelfærd, hvor kalvene får lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.
Et nysgerrigt koansigt titter frem mellem træerne. Fra den skyggefulde skov, hvor koen får lov til at gå i fred, mens hun venter på, at en lille ny kalv skal melde sin ankomst til verden, er der udsigt ud over Limfjordens blå vand.
Det er næsten ikke til at forestille sig et mere idyllisk sted at være ko end på gården Gammel Børsting i Salling syd for Limfjorden. Her får kalvene lov til at gå hos deres mødre og har førsteret til mælken. Det er kun den mælk, der er tilovers, der bliver sendt til mejeriet.
“Det betyder så meget for både kalven og koen, at de får lov til at blive sammen. Der er forskere, der siger, at køerne i det moderne landbrug, hvor kalvene fjernes efter et døgn, går rundt i en evig fødselsdepression,” fortæller Kirsten Holt Andersen, som er økologisk landbruger og sammen med Sven Irgens-Møller driver gården.
De oplever begge, at køer, der er født og opvokset på deres marker, er meget rolige og tillidsfulde. At båndet er stærkt mellem den enkelte ko og hendes kalv, ses tydeligt, da Kirsten og Sven sidst på eftermiddagen driver køerne hen for at blive malket ved den mobile udendørs malkestation.
De fleste køer følger roligt med, men en enkelt ko bliver stående tilbage. Hendes kalv har gemt sig i græsset i den modsatte ende af marken, og hun nægter at følge trop med de andre køer, før kalven er fundet og har sluttet sig til hende.
Holistisk afgræsning og skovlandbrug binder kulstof i jorden
På Gammel Børsting græsser køerne holistisk. Det betyder, at de går udenfor året rundt og ikke spiser andet end græs. Køerne bliver flyttet rundt på markerne dagligt for at undgå, at de bider græsset helt i bund. Det giver et stærkt rodnet, som binder kulstof i jorden.
Hvor meget kulstof, der kan bindes i jorden ved holistisk afgræsning, findes der ikke meget viden om. Men det kan landbruget på Gammel Børsting forhåbentligt bidrage til, at der kommer.
I 2018 gennemførte Aarhus Universitet en omfattende registrering af arealernes jordbundsforhold, herunder indholdet af kulstof og kvælstof. Og fonden, der ejer Gammel Børsting vil søge midler til nye registreringer i 2023.
Der er også nye projekter på vej, der skal bidrage til at binde kulstof og dermed nedsætte bedriftens klimabelastning. Der vokser allerede mange træer langs markerne, og planen er, at der skal komme endnu flere. Sven viser på en tegning af gårdens marker, hvordan der skal plantes nøddetræer og buske som naturlige skel, der deler markerne op.
Nødderne kan høstes, træernes blade vil give ekstra foder til køerne, og træer og buske binder kulstof fra atmosfæren.
Et mulehår fra tvangsauktionen
De seneste par år har været nervepirrende for Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens-Møller. Sven tog initiativ til projektet og søgte fondsmidler til at købe gården i 2017, da han var forstander på Produktionshøjskolen Marienlyst i Skive. Planen var oprindeligt, at projektet skulle indgå i undervisningen på skolen.
Året efter besluttede Folketinget imidlertid at nedlægge produktionshøjskolerne, og en vigtig forudsætning for projektet forsvandt. I foråret 2021 var Gammel Børsting et mulehår fra at ryge på tvangsauktion. På det tidspunkt skrev dagbladet Information en artikel om det gode ko-liv i Sallingland, og om Svens og Kirstens kamp for at redde projektet.
En artikel, som fik Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen, stifterne af den økologiske fødevarevirksomhed Hanegal, til undrende at spærre øjnene op.
“Først undrer vi os over, at det nærliggende økologiske mejeri Thise ikke vil aftage mælken fra Svens og Kirstens gård, så Fie kontakter Sven. Efter et besøg på Gammel Børsting står det klart, at vi her har et enestående projekt, som viser en helt ny mulighed for et klimavenligt landbrug, hvor der også tages hensyn til dyrevelfærd og biodiversitet,” siger Ulrich Kern-Hansen.
Er kvæg eller svin den største klimasynder?
Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen var blandt de første økologiske svineproducenter i Danmark, og det var med udgangspunkt i deres egen produktion af svin, at de grundlagde Hanegal, der startede som et økologisk gårdslagteri. I dag har de fået et helt andet syn på svineproduktion.
“Svin og kyllinger konkurrerer med os mennesker om maden, fordi de spiser de samme typer afgrøder og dermed lægger beslag på den gode landbrugsjord, som vi fra et klima- og biodiversitetssynspunkt meget hellere skulle bruge til at dyrke afgrøder til menneskeføde. Kvæg kan derimod gå på marginale jorde som våde enge, der ikke egner sig til dyrkning, og omsætte græsset til proteiner, som kan indgå i vores kost i form af mælk og kød. Samtidig bidrager afgræsningen af de marginale jorder væsentligt til at højne biodiversiteten på disse arealer”, siger Fie Graugaard.
Ulrich og Fie mener derfor, at køer og kalve på marginale jorder og på flerårige græsmarker skal levere fremtidens animalske protein i menneskers kost, mens den intensive produktion af svin og fjerkræ skal udfases.
De lægger stor vægt på, at klimahensyn aldrig må være på bekostning af dyrevelfærd. Til forskel sker såkaldt “klimaeffektivisering” netop på bekostning af dyrevelfærd i den udviklingsmodel, som dansk landbrugs store magtfulde organisationer som Danish Crown, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug promoverer. Det har ført til stadig større kødfabrikker med svin og kyllinger, der skyder op overalt i landområderne.
“Målsætningen for klodens produktion af protein til fødevarer skal være, at 15 procent af proteinerne skal komme fra drøvtyggere som kvæg, geder og får, som primært lever på marginale jorder, og 85 procent af proteinerne skal være plantebaserede,” mener Ulrich Kern-Hansen.
En målsætning, som helt konkret er blevet styrende for Hanegal, der startede som slagteri, men i dag har et mål om, at 85 procent af virksomhedens produktion i 2030 skal være plantebaserede fødevarer, mens kun 15 procent på bestå af kød.
Køerne på Gammel Børsting kan ånde lettet op
Hvis de gule jerseykøer, der nyder havudsigten og det saftige græs på Gammel Børstings marker, har haft den mindste anelse om, hvor tæt de har været på at blive sendt til andre græsgange, kan de i dag ånde lettede op.
Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen har skudt nogle af de midler, de fik, da de solgte Hanegal, i Liv Salling Fonden.
De vil bruge projektet til sammen med Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens-Møller at vise, at der er en anden og langt bedre vej frem for landbruget, end den Landbrug & Fødevarer arbejder for. Og de ser en række gode muligheder for at sikre stedets økonomi og overlevelse.
Skovlandbruget er en del af fremtidsplanerne, og så skal afsætningen af mælk og kalvekød sikres. I dag sælges mælken til konventionel pris til Arla, fordi det stadig ikke er lykkedes at få det lokale økologiske mejeri Thise til at modtage den. Produkterne bør afsættes som økologiske og til en fair pris.
Gårdens rummelige hovedbygning med havudsigt og adgang til strand kan oplagt bruges til Bed & Breakfast, hvor gæsterne samtidig kan få den unikke oplevelse af at deltage i aftenmalkning under åben himmel, spise mirabeller direkte fra de gamle frugttræer og se køerne vandre tilbage over marken i solnedgangen.
Efter vi har offentliggjort denne artikel, er der mange, der har spurgt, hvorfor Thise Mejeri ikke vil aftage mælken fra Gammel Børsting. Så vi har spurgt Thise Mejeri, der oplyser, at de har flere af deres eksisterende andelshavere på interne ventelister til at omlægge deres produktion til henholdsvis ad libitum-mælk (hvor kalvene drikker mælk fra deres mor eller en “ammetante” i deres første tre måneder) og græsmælk, som I kan læse mere om i denne artikel. Thise er afhængig af efterspørgslen fra forbrugerne for at kunne øge produktionen af ad libitum-mælk og græsmælk, og når efterspørgslen stiger, er første prioritet at støtte mejeriets egne andelshavere i at omlægge frem for at tage nye andelshavere ind.
Kommentarer
Det er fremragende, det I gør her ! Det er netop den slags, der giver folk håb! Midt i en tid med Corona usikkerhed og en forbitret politisk scene... Tak - og gå videre i den retning ! Erik
Tak Erik, den ros sender jeg videre til Sven og Kirsten! Dbh Kristine
Det er meget fint at der er nogle få som ser anderledes på det at drive landbrug, men da de færreste storgodsejere tænker i disse baner, og magten til at ændre ting sidder på Axelborg,kommer der næppe til at ske ændringer, uden lovindgreb. Dette skal være, både lokalt (Danmark),og i EU regi. Vi skal have stoppet forurening af vores grundvand, så derfor stop for sprøjtning med pesticider og insektgift, der skal kun ydes støtte til økologisk landbrug, og den automatiske hektar støtte skal væk, og erstattes af støtte til, beviseligt organisk, økologisk landbrug. Ikke flere gule græsmarker, men i stedet grøngødning som vil være med til at binde kvælstof og reducerer udledning af kunstigt kvælstof, som ender i vandløb og havet. Det er politikerne som bærer ansvaret og som skal have model til at sige stop.
Dejlig at læse jeres artikler og jeg har lyst til at skrive titlen på en film af Phie Ambo: "Så meget godt i venter" der handler om "min" gård Thorshøjgaard der er biodynamisk. Jeg er kommet der gennem 40 år og det er det dejligste mennesker der bor og arbejder der og ham der startede det hele er Niels Christian Stockholm er en kæmpe personlighed.
Tak for anbefalingen Ellen. Den kan jeg kun bakke op om! Det er virkelig en inspirerende film om et helt særligt dejligt sted og nogle skønne mennesker! Dbh Kristine
syntes at det er glædeligt at køer og kalve i børsting lever et godt liv, sådan levede mit kødkvæg også, midt i vores skov. jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor thiese mejeri ikke vil aftage.
Kære Niels, som jeg har forstået det, mener Thise, at gårdens mælkeproduktion er for lille. Derfor er Gammel Børsting nødt til at sælge til Arla, som ikke vil tage flere økologiske leverandører ind i øjeblikket og derfor afregner mælken til konventionel pris. Men jeg synes, du skal skrive og spørge Thise om det. Jeg er sikker på, at mange af Thises kunder gerne ville have mulighed for at købe mælk fra Gammel Børsting. Dbh Kristine
Mælkeprodukter der er produceret under forhold som beskrevet ved Gammel Børsting vil være et oplagt valg for dem, der går op i dyrevelfærd. Det vil også være et oplagt produkt for f.eks. vegetarer, som har svært ved at tage skridtet til at blive veganer. Jeg er selv vegetar og spiser primært plantebaseret, men kunne godt være fristet af at spise f.eks. ost lavet på råvarer fra Gammel Børsting, da jeg føler, der er en mulighed for at skabe en nogenlunde balance mellem produktionen og hensynet til dyrets tarv. Det kræver dog lige, at man ikke slagter dyret, bare fordi det med alderen producerer mindre mælk. Dyret har ret til at leve et helt liv, og det er en del af prisen for dette produkt. Jeg vil med glæde give en høj pris for sådan et produkt. Jeg plejer at teste balancen i produktion baseret på dyr, ved at “spørge” dyret om det er en fair aftale. I dette tilfælde får koen et helt liv beskyttet mod sult, sygdom, kulde og rovdyr, mod at at lade mennesket tage den mælk, som den ikke selv skal bruge. Jeg tror koen i dette tilfælde ville sige “ok, vi har en aftale”
Gammel Børsting. Lyder som et skønt sted. I behøver ikke sige mere jeg får tårer i øjnene. Livet der leves som det bør leves, med hensyn til det enkelte individ. Jeg kan lige se det for mig. Bølger af empati der strømmer hen over de blødt svungne marker. Hvor køerne går. Respekt for den enkelte ko. Jeg kan lide det. Hele idéen tiltaler mig og jeg bevarer billeder af det skønne landbrug i mit hjerte. ❤️ I må endelig blive ved i den retning. Jeg elsker jeres tankegang og har altid ét eller andet sted ment at ko og kalv, de hørte sammen.
Det er virkelig vejen frem, den indstilling de har på Gammel Børsting! Jeg håber meget, at Thise vil genoverveje at aftage mælken fra disse køer, der i dén grad lever op til netop Thises "ad libitum"-mælk. Jeg giver gerne 50% mere for at få mælk fra køer, der lever ordentlige liv sammen med deres kalve.
Det lyder meget spændende. Håber flere vil købe Græsmælk, også fra Gammel Børsting. Jeg handler i Kvickly i Aalborg, og køber der Økologisk Græsmælk fra Thise mejeri. Pris 16 Kr. for en liter 4,2% uhomogeniseret. På emballagen oplyses, at producenten er Torsten Wetches fra Hvanstrup, der ligger ved 9640 Farsø.
Kære Steen Vi besøgte også Torsten Wetche på vores til Salling. Har du læst artiklen? https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/land/som-landmand-har-vi-jorden-til-lans/ Jeg håber, at mange flere landbrug vil vælge den vej! Dbh Kristine
Hej igen Kristine. Ja, meget fin artikel. Du og Poul Bonke gør et rigtig godt arbejde. Jeg kan også anbefale Dagbladet Informations artikel fra 9.11.20: “Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima” af Jørgen Steen Nielsen. Mvh. Steen
Hvor er det opmuntrende og hjertevarmende at læse om. Og virkelig spændende det med at mennesker, kyllinger og svin konkurrerer om de samme afgrøder. Som ansat i kbh’s kommune bliver jeg “oplært” i at generelt minimere mit kødforbrug , og at vælge svin eller kylling(og fisk), når det er, fordi så sætter jeg et langt mindre klimaaftryk. Men det så åbenbart ikke helt så simpelt som at “køer prutter så meget” 😅 Spørgsmål: Er det utænkeligt at spise malkekøer, når de er “færdige”?
Kære Kristianna Nej, desværre er det ikke så simpelt. Det overordnede problem er, at vi har alt for mange landbrugsdyr - også alt for mange malkekøer ift engarealer, der skal afgræsses, og derfor står de fleste på stald hele eller størstedelen af året. Problemet er også, at det danske forbrug af animalske produkter som kød og mejeri er omkring tre gange så stort, som er bæredygtigt ift klima, miljø og vores egen sundhed. Så vi skal lære at spise langt flere proteiner og kulhydrater fra planter, og mindre mælk og kød - både fra kvæg, svin og kyllinger. Og ja, det giver selvfølgelig god mening at spise kødet fra de udtjente malkekøer og fra de tyrekalve, der bliver “tilovers” i mælkeproduktionen. Vi er bare nødt til at have meget færre af dem i fremtiden. Dbh Kristine
Fantastisk læsning! Det lyder som et godt tiltag og det gør mig så glad at læse at der rent faktisk er nogle få køer, der får lov at leve som de gør hos Sven og Kirsten :)
Ved i hvor jeg kan købe mælk hvor kalven og dens mor har fået lov at gå sammen? Jeg bor på Tåsinge. Jeg holder ikke ud at se på hvordan man i dag behandler dyr og jord indenfor de store industri landbrug Tak for jeres indsats i mange henseender🤗