På den tid, det har taget dig at læse denne sætning, er tre hektar skov blev ryddet rundt omkring i verden. Det er et område på størrelse med fire fodboldbaner.

Skovene ødelægges af virksomheder, som rydder jord til græsning for kvæg og til at dyrke afgrøder som soja til foder i landbruget, palmeolie, gummi, kakao og kaffe. 

Når vi forbruger disse produkter, er vi i Europa medansvarlige for skovbrande i Amazonas-regnskoven, på Brasiliens skovsavanne Cerradoen og i Indonesiens tørverige regnskove.

Men lige nu kan EU faktisk være meget tæt på endelig at tage ansvar for naturødelæggelserne og fjerne den skovrydning, som vi danskere og andre europæere – uden at ville det – lægger i indkøbskurven, når vi handler ind.

1193 tændte lys foran EU -kommissionens hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, formet som et kæmpe træ. Hvert lys repræsenterer 1000 mennesker, og sammen er de et symbol på de mere end 1,1 milioner borgere, der sidste år deltog i Kommissionens høring om den nye lov.

Læs mere her: En stærk EU-skovlov er en enestående mulighed for at fjerne skovrydning fra vores indkøbskurve

Politisk handling er endelig på vej

Efter en lang række rapporter, handlingsplaner og opråb fra miljøorganisationer lovede Europa-Kommissionen for tre år siden endelig handling og foreslog en ny lov, der skulle gøre op med EU’s medvirken til den globale skovrydning. Udkastet til den nye lov skal offentliggøres den 17. november.

Mere end 1,1 millioner borgere deltog sidste år i Kommissionens høring om den nye lov og sendte et klart og tydeligt budskab om, at vi ønsker en stærk og ambitiøs skovlov, der kan sikre os dagligvarer uden bismag af brændt regnskov.

Det lader til, at EU har lyttet til borgernes opfordring og er klar til at sætte barren højt. Mens regeringerne i Storbritannien og USA indtil videre kun fokuserer på ulovlig skovrydning, har EU sagt, at vi skal gå længere og stoppe skovrydning uanset, om regeringerne i de lande, varerne kommer fra, tillader skovrydning eller ej.

Kødindustrien tjener milliarder på naturødelæggelser

Og det er sandelig på tide! Mens politikerne har tøvet, er milliarderne trillet ind på bankkontiene hos de virksomheder, der profiterer på ødelæggelserne af klodens uvurderlige skove og naturområder.

Alene sidste år, mens rekordstore naturbrande hærgede i Brasilien og midt under en global pandemi, landede landets tre største slagterikoncerner, JBS, Marfrig og Minerva tilsammen et overskud på over en milliard euro. 

De tre brasilianske kødkoncerner har alle forbindelse til de katastrofale brande i verdens største vådområde Pantanal sidste år. Det afslørede vi i marts med rapporten Making Mincemeat of the Pantanal.

Rapporten viste også, hvordan kødet fra Brasiliens brandtomter finder vej til kølediske i supermarkeder i hele verden, og at den danske slagterikoncern Danish Crown er involveret i den globale handel med sodplettet brasiliansk oksekød.

Mens slagterikoncernerne forrede deres bankkonti ved at øge kvægproduktionen i Brasilien, anslås det, at 17 millioner vilde dyr blev dræbt i brandene i Pantanal.

I 2020 ødelagde kæmpe brande mere end 20% af Pantanal. Manglen på regn i området og et totalt fravær af naturbeskyttelse skabte en indtil da uset og katastrofal stor krise, der har bragt både mennekser, dyr og natur i fare.

Alvorlige huller i det kommende udkast til en skovlov

Lækkede udkast til EU’s bud på en skovlov viser desværre, at der er alvorlige huller i loven, som vil efterlade store økosystemer – og de mennesker og dyr, der er afhængige af dem – helt uden beskyttelse.

Derfor har vi brug for din stemme. Sammen kan vi sende et stærkt budskab til Europa-Kommissionen om, at vi holder øje med deres arbejde og har høje forventninger til skovloven, som vi kræver, skal beskytte både skovene og andre vigtige økosystemer – og menneskerettighederne for de mennesker, der bor der.

Det er vigtigt, at den nye EU-lov både holder varer ude af EU, som har forbindelse til ødelæggelser af skove og andre vigtige økosystemer som savanner og vådområder. Brasiliens skov-savanne og vådområdet Pantanal er frontlinjer for kødindustriens naturødelæggelser for at udvide produktionen af kvæg og af soja til dyrefoder.

Det er også vigtigt, at alle de varer, som har forbindelse til ødelæggelser af skov og natur, bliver omfattet af loven. I det lækkede lovudkast er der kun et begrænset antal af varer med. Store skovrydningssyndere som gummi og læder er undtaget. Det samme gælder svinekød og fjerkræ, hvor forbindelsen til skovrydning er soja i foderet.

Endelig er det vigtigt, at loven forbyder salg af varer, der har forbindelse til krænkelser af menneskerettighederne. Det lækkede lovudkast sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af oprindelige folk og andre lokalsamfund i de lande, hvor naturen ødelægges til fordel for virksomhedernes profit.

Fremfor at kræve at virksomheder lever op til internationale konventioner, vil EU med sin skovlov lade det være op til nationale regeringer som Brasiliens præsident Bolsonaro at definere, hvad “beskyttelse af menneskerettighederne” betyder.

Hvis vi kan få lukket disse forfærdelige smuthuller, kan EU’s skovlov blive en ægte game changer, der sætter helt nye spilleregler for beskyttelsen af Jordens uerstattelige økosystemer og de mennesker, der lever der.

Vær med til at fortælle Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen, at vi forventer, at Kommissionen fremsætter en stærk lov, som vil stoppe virksomheders frie spil til at smadre Jordens skove og natur.