#Landbrug

Mindre kød, mere grønt

Vær med

Op til 2018 lancerede Greenpeace Esbens Nytårsfortætter, der skal få miljø- og fødevareministeren til at skrue ned for Danmarks massive kødproduktion og arbejde for et grønnere landbrug. Det har vi sat igang, fordi ministeren kan arbejde for et langt grønne landbrug, end vi har i dag.

Vi har projekteret dem på Esben Lunde Larsens ministerium, vi har malet døde pattegris foran ministeriet og serveret en plantebaseret frokost for ministeren. Ministeren og landbruget har også kunnet læse vores synspunkter i en kronik med opfordring til at sende danske kødindustri på slankekur. Flere end 5.000 danskere har sendt Esben Lunde Larsen en mail med de syv nytårsforsætter.

Mange har engageret sig i debatten på Facebook, deriblandt naturligvis Landbrug & Fødevarer. I kampagnens tidlige dage mødte vi ministeren i et et juletravlt Fields for at få en pejling af, hvordan han ser på landbrugets problemer og løsninger.

Se interviewet med miljø- og fødevareministeren. Her får han fremlagt fem myter i sin argumentation.

Lad os se nærmere på disse myter.

MYTE 1: Danmarks kød er blandt verdens mest klimavenlige

‘Danmark er blandt de lande, der har en meget, meget lav klimabelastning’.

Det har han ikke belæg for, for det er ikke blevet undersøgt. Der er lavet to studier. Et italiensk i 2011 og et tysk i 2012.

På en skala med mindst klimaaftryk øverst og størst klimaaftryk i bunden, placerer det første studie fra 2011 dansk kød over gennemsnittet i Europa og helt i top på mælk. Det andet fra 2012 placerer Danmark under et europæisk gennemsnit – altså et større klimaaftryk – på alle kategorier på nær æg.

Det andet studie er interessant, fordi det medregner transport og ændringer i jordbrug, for eksempel klimapåvirkningen, når der fældes skov i Sydamerika for at dyrke soyafoder til danske grise.

Det er dog lykkedes Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer at så tvivl om det sidste studie, idet de har bedt forskere fra Århus Universitet gå det igennem. Forskerne kritiserer, at forfatterne har estimeret data på nogle få områder for at udligne en stor forskel i deres data og vores nationale statistikker.

Der er altså ikke dokumentation for, at Danmark er blandt “verdens mest klimavenlige” i kødproduktionen. Ingen studier placerer altså Danmark i toppen, og ingen sammenligner hele verden. Der er tværtimod god grund til at tro, at Danmark ligger under det europæiske gennemsnit, hvis man ser på hele klimaaftrykket af produktionen.

MYTE 2: Problemerne kan løses ved øget effektivitet

Miljø- og fødevareministeren taler om effektive produktionsenheder (altså grise og køer), der får 40 smågrise pr. årsso og næsten 40 kg mælk på de dygtigste kvæg. Ministeren har ret i, at det danske landbrug er meget effektivt, men det er også en effektivitet, der kommer med en omkostning for miljøet og dyrevelfærden. For eksempel har vi fået fremavlet søer, der farer i gennemsnit 18 pattegrise pr kuld, men kun er skabt til at forsørge ca. 12 og blandt andet derfor dør hver femte pattegris, inden den bliver 4 uger gammel.

Faktisk dør der i gennemsnit omkring 1.000 pattegrise i timen.

Selvom effektiviteten øges, er det ikke løsningen til at skabe et landbrug i balance med miljøet og klimaet. Svin og kvæg står for næsten en femtedel (18,2 pct.) af Danmarks samlede klimapåvirkning ifølge beregninger fra Copenhagen Economics lavet for Klimarådet. I en verden, der allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne med flere og mere intense storme, oversvømmelser og tørker, kan landbruget ikke fredes.

Med klimaaftalen fra Paris har vi givet hinanden hånd på at holde stigningen i den globale middeltemperatur et godt stykke under 2 grader., Vi er allerede på næsten 1 grads stigning, viser Nasa’s skræmmende graf, og der skal handles hurtigt og konsekvent, hvis de værste klimaforandringer skal undgås. For landbrugets vedkommende handler det om en reduktion af kødproduktionen – målene kan ikke nåes med endnu mere effektivitet og endnu mere kød pr skelet og unger pr dyr.

Den nødvendige løsning, argumenterer vi, er at skære ned i produktionen og stille hurtigere om til økologi.

MYTE 3. Det er vigtigt med dansk kød for at brødføde den voksende befolkning

FN slog allerede i 2013 fast, at sult ikke handler om mangel på varer, men nogle befolkningsgruppers adgang til de varer. Løsningen er en transformation af det nuværende “konventionelle, mono-kulturbaserede landbrug med stor afhængighed af eksternt input” til en mosaik af bæredygtige, regenererende produktionssystemer med fokus på de små brug.

Et nyligt tysk studie slår fast, at hvis vi skal brødføde den voksende befolkning (næsten 10 mia i 2050) spiller økologien en væsentlig rolle. Udfordringen ligger ifølge dette studie, der er det største af sin slags og det første der ser på hele verden og indregner befolkningstilvæksten, at vi i dag har så stort madspild (30-40%), og at vi forbruger for meget kød.

MYTE 4: Den enorme pattegrisdødelighed er kun et spørgsmål om dyrevelfærd

Godt 1.000 pattegrise destrueres i timen (24.400 i døgnet iflg. 2015-tal) i den danske svineproduktion.Ministeren siger, at han naturligvis er bekymret for den store pattegrisdødelighed og vil tage det med i forhandlingerne om en ny veterinæraftale.

Men det er ikke ikke kun spørgsmål om dyrevelfærd. Roden til det problem er, at landbruget har fremavlet søer, der er 20 cm længere – så lange de har fået ekstra ribben – og meget tungere end arten oprindeligt var.

Når pattegrisedødeligheden herhjemme er vokset så meget, skyldes det dog først og fremmest, at det danske svineerhverv siden 1992 målrettet har avlet sine søer til generation efter generation at få flere og flere smågrise per kuld, som Peter Wandø, Professor ved det Biovidenskabelige Fakultatet, Københavns Universitet beskriver det her. En so får i gennemsnit 18 pattegrise pr kuld, men er kun skabt til at forsørge ca. 12. De døde pattegrise er altså en helt igennem indkalkuleret pris ved det ‘effektive’ landbrug.

MYTE 5: Hvor meget kød danskerne spiser er helt op til os selv

Esben Lunde Larsen siger det, mange tænker, nemlig at vores private forbrug af kød er helt op til os selv. Og det er naturligvis rigtigt på mange måder. Men også lidt forkert. For der er en lang række faktorer, der afgør, hvad man putter i indkøbskurven. Uddannelsesniveau, netværk, økonomisk råderum og så de dybereliggende strukturer i samfundet.

Der er de samfundspsykologiske, som forskerne kalder ‘kræsenhedssystemer’. Det er det, vi møder, når man kan høre argumentet om, at man kulturelt set ikke er dansker, hvis man ikke spiser svinekød eller fynbo, hvis man ikke spiser brunsviger. I Danmark spiser 58% kød hver dag, mens kun 10-30% af vores naboer i Norden gør det samme. Kød er en væsentlig del af at være dansk. Det er et værdisæt, der ligger dybt forankret i os og som det kræver meget italesættelse at ændre.
Der er også prisstrukturer. Nogle fødevarer er der afgifter på – for eksempel sukker – andre er der ikke. Alternativet har foreslået en afgift på kød fordi vi spiser mere kød, end hvad der er sundt, og pga kød påvirkning af miljø og klima. Ligesom man har en afgift på plastikposer. Staten og EU støtter landbruget med 10 mia kroner om året. Det påvirker også prisen og dermed vores indkøbsvaner.

Derudover påvirkes vi af markedsføring, reklamer, debatindlæg, fremtrædende mennesker og andre meningsdannere. Landbrug & Fødevarer er en meget magtfuld meningsdanner, som er i tæt forbund med Esben Lunde Larsen og der er en organisation, der åbent og konsistent argumenterer for alt det gode ved kød.

Det er altså ikke bare os selv, der bestemmer, hvad vi putter i indkøbskurven. Vi er styrede og påvirkede af mange faktorer og det tror jeg, de fleste af os ved. Ligesom der har været en debat om, hvorvidt det er ok at give den kvindelige sekretær et rap i røven, om det er ok at gå til en fest uden at drikke alkohol og om vi skal have sukkerpolitik i alle daginstitutioner, lægger Greenpeace op til en debat om kød.

Den er godt i gang, og der er stor stigning i antallet af danskere, der helt eller delvist vælger kødet fra. Men vi skal også have den politiske debat. Er det rimeligt, vi kaster 10 mia efter et landbrug, der er så klart fokuseret på at producere kød, når vi nu ved, at kødproduktionen står for så stor en andel af klimaaftrykket og når vi ved at vi ikke kan brødføde den voksende befolkning, hvis vi fortsætter med at indtage så meget kød?