Regnskovsbøffer havner i kølediske over hele verden, samtidig med at supermarkedskæder og de virksomheder, der handler med kødet internationalt, siger, at de kun køber kød fra certificerede farme. Hvordan går det til?
Hvidvask er ikke kun noget, der foregår i vaskemaskiner og den internationale finanssektor. Brasiliens kvægbaroner har også udviklet metoder til at få kvæg, der har græsset på afsvedne regnskovsarealer og andre ødelagte naturområder, til at fremstå rent og ansvarligt produceret.
Det vurderes, at 95 procent af alt kvæg i Brasilien flyttes mellem farme mindst én gang, inden det sendes til slagtning. Nogle gange sælges det fra en farm med én ejer til en farm, der ejes af en anden. Andre gange ejer den samme farmer adskillige farme, hvor han kan flytte sit kvæg rundt imellem.
I vores rapport Making Mincemeat of the Pantanal dokumenterer vi 15 såkaldte varekæder for kvæg, der er opdrættet i den brasilianske del af verdens største vådområde Pantanal af farmere, der havde forbindelse til de katastrofale brande sidste år.
Rapporten dokumenterer, hvordan kvæg er blevet flyttet rundt mellem farme, der sættes i forbindelse med ulovlig brug af ild og flere andre overtrædelser af Brasiliens miljølovgivning, for til sidst i flere tilfælde at ende på farme, der er certificerede til at levere kvæg til EU.
Kvæget er blevet slagtet af de tre brasilianske kødgiganter JBS, Minerva og Marfrig og videresolgt til en række store internationale virksomheder, bl.a. Danish Crown, Burger King, MacDonalds og Nestlé.
8 procent af kødet havnede i EU, mens de største markeder var Hong Kong, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.
Hvordan vi dokumenterede forbindelsen til de katastrofale brande i Pantanal
I 2020 brændte knap en tredjedel af Pantanal. Brande forekommer ikke naturligt i et vådområde, og de brasilianske myndigheder vurderer da også, at brandene var antændt af farmere for at rydde natur med det formål at udvide deres kvægavl.
De sidste to år har Pantanal, som støder op til Amazonas-regnskoven og er hjem for en lang række arter – bl.a. Brasilien næststørste bestand af jaguarer – været ramt af tørke. Tørken skyldes den massive afskovning i Amazonas, som har ført til at de såkaldte “flyvende floder”, dvs. regn der genereres af regnskoven, er blevet svagere.
Kombinationen af tørke og påsatte brande er en brandfarlig cocktail, fordi brandene lynhurtigt spreder sig ud af kontrol til naturen og er meget svære at slukke igen. Derfor forbød myndighederne i Brasilien al brug af ild fra 1. juli 2020 og fire måneder frem. Alligevel blev der antændt brande.
Greenpeace tog derfor satellitkort over brandene og sammenlignede dem med kort over vegetationstyper i Pantanal, og over oprindelige folks landområder, beskyttede naturområder og andre offentlige landområder. Derefter brugte vi data fra Brasiliens database over ejendomsregistreringer for at se, hvilke kvægfarmere der har gjort krav på de landområder, der stod i brand.
Vi undersøgte også, om miljømyndighederne tidligere havde udstedt bøder til disse farmere, og så undersøgte vi, hvem de leverede kvæg til, og hvilke slagterier kvæget endte på. Til sidst analyserede vi shipping data, hvor vi fandt information om handel fra slagterierne til både det globale marked og virksomheder på det lokale marked.
Da al vores research lå klar, forelagde vi vores data for JBS, Minerva og Marfrig. De tre kødgiganter fik mulighed for at kommentere på vores data, og deres kommentarer indgår i den endelige rapport, Making Mincemeat of the Pantanal.
Også de globale virksomheder, der nævnes i rapporten for at have handlet med slagterierne i Pantanal, fik forelagt data om deres køb inden offentliggørelsen, så de havde mulighed for at bekræfte eller afkræfte deres handel. Danish Crown bekræftede at have købt 84 ton oksekød fra tre af de slagterier, der er nævnt i vores rapport.
Sammen opnår vi vigtige resultater
At optrevle komplicerede varekæder og sammenholde data fra en lang række forskellige databaser er et langvarigt og tungt stykke arbejde for Greenpeace’ dedikerede researchere. Rapporten Making Mincemeat of the Pantanal tog over seks måneder at lave.
I Danmark har vi indtil videre brugt rapporten til sammen med over 3000 engagerede mennesker at lægge pres på Danish Crown for at stoppe handlen med de brasilianske skovslagtere.
Indtil videre er Danish Crown kommet med dårlige undskyldninger for at fortsætte handlen. Deres seneste undskyldning er, at de pga. af corona er forhindrede i at rejse til Brasilien og mødes med JBS og Minerva, og at de derfor har brug for 12 måneder endnu, før de vil drage en konsekvens. Den undskyldning fremsatte Danish Crown i dagbladet Information kort før påske.
Vi har også sendt vores rapport til de danske banker, der ifølge data fra 2020 havde investeringer i JBS, Minerva og Marfrig. De har været mere lydhøre over for kritikken end Danish Crown, og fire ud af de fem banker med aktier i JBS har nu frasolgt deres investeringer i både JBS, Marfrig og Minerva.
Danske Bank har derudover sat både JBS og Minerva på deres eksklusionsliste med skovrydning som begrundelse. Det betyder, at Danske Bank heller ikke i fremtiden kommer til at investere i de to selskaber, så længe de fortsætter med at rydde skov. Og det er et meget vigtigt signal til både de brasilianske virksomheder og Brasiliens Bolsonaro-regering.
Hverken vores internationale research eller kampagnearbejde i Danmark ville være muligt uden økonomisk støtte fra mennesker som dig. For det kræver en langsigtet strategi og rigtig mange arbejdstimer.
Sammen kan vi fortsætte med at lægge pres på Danish Crown, så de stopper handlen med skovslagtere i Brasilien.
Med din hjælp kan vi også lave ny research og nye afsløringer, der får virksomheder til at frasælge investeringer og stoppe handlen med de selskaber, der er en trussel mod klimaet og den biologiske mangfoldighed på vores vidunderlige planet. Afsløringer, som vi også kan bruge til at lægge pres på politikere for at lovgive, så naturen beskyttes, og vi ikke risikerer at få skovrydning med hjem i indkøbsnettet, når vi køber ind.
Hvis du allerede støtter vores arbejde, vil jeg gerne sige tusind tak! 💚
Og hvis ikke, håber jeg, du vil overveje at melde dig ind og være med til at gøre en forskel for skovene og klimaet.
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i snart 50 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser. Derfor er økonomiske bidrag fra mennesker som dig også helt uundværlige.
Kommentarer
Stærkt arbejde. Håber i kan lægge så meget pres på at denne kedelige udvikling kan stoppes. ift. Danmark: jeg undrer mig tit over vores egen produktion af kød i DK, særligt svin. Som jeg forstår det, anvendes et kæmpe areal af danmarks total areal til produktion af foder til svin (50 %?) samtidig udgør svineproduktion en forsvindende lille del af BNP (3%?) Burde man ikke køre hårdt på for at få standset denne tåbelige fordeling af areal? det virker også på mig meget hyklerisk at vi fokuserer så meget på andre landes skovrydning, samtidig med at vi selv for længst har fjernet al naturlig natur i DK. Jeg mener udfasning af DKs gigantiske svineproduktion og konvertering til vild skov, er den lavest hængende frugt overhovdet i forhold til at gøre noget ved miljøet i vores eget land... Feje foran egen dør osv.
Kære Rune, vi kunne ikke mere enige ift. Danmarks alt for store animalske produktion. 33 mio. svin og 120 mio. kyllinger om året, og en bestand af 1,5 million kvæg. Det lægger ganske rigtigt beslag på halvdelen af vores landareal til foderdyrkning, og derudover importerer vi sojafoder fra et areal større en hele Sjælland. Kødproduktion kræver meget megre jord til samme nærings-output end produktion af planter. Så det burde virkelig være en no-brainer midt i en klima- og biodiversitetskrise at skære ned på kødproduktionen og -forbruget, og give plads tilbage til skov og natur - også i Danmark! Det kræver modige politikere, der tør gå op imod landbrugets organisationer, det virker vores regering desværre ikke så villige til. Så der må vi jo vise dem, at vi mener, de bør finde det mod! Kh. Kristine
Jeg er ikke vegetar. MEN JEG VIL alligevel ALDRIG MERE sætte tænderne i ét stykke kød fra Jer og jeg vil spørge om I aldrig har tænkt over konsekvenserne for dét helt igennem rystende I gør pga profit... Da jeg ér én hæderlig person blev jeg MEGET SORGFULD over ét DK-firma 🔥 var indvoldveret i 🔥🔥🔥. 😵 Bett
Ganske enkel rædselsfuld!
Boycut Danish Crown. De burde slet ikke sælge det kød. det er noget svineri og gælder det alle COOP og Netto forretninger og Meny og måske også REma, der sælger deres kød ? Væk med deres kød fra Brasilien. De har en sindsyg leder , der er ligeglad med corona og mennesker og også regnskoven. Hvis man kunne skulle han helt væk fra sin post som præsident eller han er jo snarere en diktator . Ja hvad kan I gøre i Green Peace ? vh. Kirsten j
Det er utrygt og amoralsk at købe oksekød og måske meget andet fra Brasilien .nogle spinder guld og masser arbejder fo urimelig l. Stop al støtte til disse farmere.j. Jeg støtter jeres arbejde fuldt ud!!
Tusind tak for din støtte Mette 💚