I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.
Det økologiske mejeri Thise vil ikke sælge mælk med forbindelse til skovrydning, så nu sætter mejeriet kurs mod at blive sojafri i 2022. Greenpeace roser beslutningen, men efterlyser samtidig, at fødevaresektoren tager ansvar for det grundlæggende problem bag skovrydning: At vi har for mange produktionsdyr, og at foderproduktionen beslaglægger alt for store områder.
Når Danmarks millioner af køer og svin sætter det daglige foder til livs, tager mange af dem samtidig store bidder af skovene i særligt Sydamerika, hvor uerstattelige naturområder som Amazonas-regnskoven er presset til kanten af skovrydning og påsatte brande.
Dansk landbrug importerer nemlig store mængder soja for at kunne fodre de mange dyr og er dermed kraftigt medvirkende til at holde gang i motorsavene, så træerne falder for at sojamarker kan opstå.
Danmark beslaglægger med sin import af sojafoder et område større end Sjælland, Falster og Langeland tilsammen uden for Danmark. Tyg på den! Hvorfor skal verdens skove ryddes for, at vi i Danmark kan producere mælk og kød?
Det føles godt ikke at være med til at rydde regnskoven
Hos det økologiske mejeri Thise, som er Danmarks andenstørste mejeri, har de stillet sig selv det spørgsmål – og de har valgt at handle på det. Sidste år meldte andelsmejeriet i Salling ud, at de satsede på senest i 2023 at droppe importeret sojafoder. Det mål har de nu rykket et år frem, så mælkeproduktionen skal være sojafri allerede den 1. oktober 2022.
Som første skridt på vejen gik 30 af Thises andelshavere i år i gang med at erstatte den importerede soja i køernes menu med bl.a. hestebønner, lupiner og ærter, der kan produceres lokalt.
Èn af de landmænd, der har deltaget i foderforsøget, er Jan Pedersen, der driver den økologiske kvæggård Agnesminde i Års i det smukke Himmerland. Her en times kørsel fra Thise, som han leverer mælken til, har han haft sin økologiske drift siden 1998, der i dag tæller 255 køer.
For Jan Pedersen er Thises mål om at blive sojafri det helt rigtige. Han sagde farvel til soja i marts i 2021. Det skete nærmest i ét hug og uden problemer.
“Jeg blev glad, da Thise satte mål om at sige farvel til sojafoderet, så vi kan satse på bedre alternativer. For mig er det vigtigt, hvilket aftryk jeg sætter på verden uden for mit landbrug. Det føles godt og tilfredsstillende, at jeg ikke er med til at rydde regnskoven, og jeg tror, at det kommer til at gå den vej for resten af landbruget,” siger Jan Pedersen.
“I økologiens begyndelse hørte vi økologer også tit sige, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det kunne det! Og den indstilling har jeg også til at droppe sojafoderet – selvfølgelig kan det lade sig gøre.”
Før udfasningsprojektet blev sat i værk på Agnesminde, fik hver af Jan Pedersens køer i snit 1,5-2 kilo soja i foderet om dagen. Det blev til i alt 160-180 tons sojafoder om året.
Udskiftningen til økologiske foderblandinger af lupiner, hestebønner, ærter og græs har været ren win-win-win for Jan Pedersen og hans køer. Køerne får samme fodermængde med en anelse lavere proteinmængde. Og de har kun reageret godt på det og faktisk fået bedre maver, hvilket Jan Pedersen også ser på de lavere regninger hos dyrlægen.
I 2022 skal sojafoder være fortid hos Thise
Jan Pedersens og de andre landmænds erfaringer med det nye foder er nu blevet evalueret. Forsøget har fungeret så godt, at Thises andelshavere nu har besluttet, at det skal være helt slut med sojafoder allerede næste år.
“Thise Mejeri blev grundlagt på cirka samme tid som det økologiske regelsæt, og det røde Ø-mærke så dagens lys. Men selvom økologireglerne udgør mejeriets fundament, så har vi mange år været bevidste om, at økologireglerne ikke kan stå alene. Der skal mere til,” siger Poul Pedersen, direktør for Thise, og fortsætter:
“Den holdning har udmøntet sig i flere tiltag inden for dyrevelfærd og sygdomsforebyggelse, og holdningen har blandt andet også banet vejen for Thises græsmælk. Den sojafri fodring er det indtil videre sidste skridt på Thises lange rejse mod en bæredygtig fremtid – flere vil følge.”
Thises udmelding om at sætte turbo på udfasningen af det importerede sojafoder skiller sig positivt ud i forhold til den tilgang, de fleste andre aktører i dansk landbrug har valgt.
Hos de største fodervirksomheder og hos Danmarks to største fødevarevirksomheder, Arla og Danish Crown, er der i stedet fokus på certificeringer og indkøb af kreditter. Med disse i hånden lover de “ansvarlig soja”, selvom de reelt ikke er i stand til at dokumentere, hvor sojaen kommer fra, og dermed heller ikke om den har forbindelse til skovrydning.
Læs her, hvordan Danish Crowns holder dig for nar med “ansvarlig soja”
Farvel til soja er vigtigt første skridt
Nu viser Thise Mejeri, hvordan det faktisk kan lade sig gøre at undvære den importerede soja.
“Det er et stort og vigtigt skridt, at Thise nu fjerner forbindelsen til skovrydning helt fra sin produktion ved at udskifte soja med foder fra Europa. Vi håber, at resten af dansk landbrug snart vil følge i Thises spor og sige farvel til sojafoder, som er en af de største drivkræfter bag skovrydning globalt,” siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace.
“Det helt grundlæggende problem bag skovrydning er dog, at alt for store landområder bruges til at dyrke foder til dyr både i Danmark og globalt. Hvis vi bare udskifter soja med andre foderafgrøder og så fortsætter med at sælge lige så meget eller mere kød og mælk, så flytter vi bare problemet et andet sted hen,“ siger Kristine Clement og fortsætter:
“Det er afgørende for vores klima, vores sundhed og fremtiden for verdens skove, at vi begynder at spise og producere meget mindre kød og mælk. Her savner vi i høj grad konkrete tiltag fra regeringen for at fremme en ændring af befolkningens kostvaner til mere plantebaseret i tråd med de officielle kostråd, og vi savner en vision og målsætninger fra både regeringen og landbrugserhvervet om en omstilling til langt færre dyr i dansk landbrug.”
Kommentarer
Dejligt at høre.
Tak for spændende læsning! Så fint at høre om landmænd med visioner og omsætning af disse til praksis. Men jeg tror også, der skal arbejdes mere målrettet med forbrugernes købsvaner. Det skal blive “in” at spise vegetabilsk - og betale mere for kød, hvis det absolut skal være. (Min egen husholdning er vegansk, og det er min erfaring, at de fleste kan lide, hvad jeg sætter på bordet (uden præk!). Ting Tager Tid, men gode opskrifter kan hjælpe….
Kære Alice Tak for at dele dine tanker og fedt at du er med til give oplevelsen videre af, hvor lækkert det er at spise plantebaseret! Jeg er meget enig med dig i, at vi skal have rykket forbruget i den retning, og her kan vi alle hver især gøre en forskel, og supermarkederne kan gøre en stor forskel gennem placering og udbud af varer. Men hvis det for alvor skal rykke, tror jeg, man er nødt til at begynde at prissætte varer efter, hvor meget de forurener, så der også bliver et pris-incitament til at forbruge mindre klima- og miljøbelastende. Dbh Kristine
Godt arbejde❤️🌏
Fedt at høre , det glæder mig ❤️
Skovrydning er jeg modstander af da det jo ødelægger dyrelivet i de områder hvor dette foregår det gør jo at nogle arter langsomt bliver tvunget væk fra deres naturlige habitter eller ender med at forsvinde for altid.
Dejligt Thise går forrest! Spørgsmål : Plantedrik af soya Er det galt at forbruge ? Hvad er det bedste alternativ til komælk ?
Kære Solvej Der er intet galt i at forbruge sojadrik som alternativ til komælk. Det har et meget lavere klimaaftryk, og er den plantedrik, der har det højeste naturlige proteinindhold. Soja i fødevarer til mennesker kommer primært fra Europa og Asien, og har ikke forbindelse til skovrydning. Vi har skrevet om det her, hvis du har lyst til at læse mere: https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/land/klimaproblemet-er-ikke-sojamaelken-i-din-kaffe-men-foderet-til-danske-svin/ Den plantedrik, der har det laveste klima- og miljøaftryk, er så vidt jeg ved, havredrik. Jeg kender faktisk ikke data for ærtedrik, men jeg vil tro, den også har et meget lavt aftryk. Som tommelfingerregel kan du regne med, at plantebaserede varer altid har er væsentligt mindre klimaaftryk end animalske. Dbh Kristine
Som grøn politiker er det en fornøjelse at læse om den udvikling, som disse omtalte landmænd nu er i gang med. (Eller har været et stykke tid uden medie opmærksomhed). At Thise også kigger på plantebaserede produkt(er) er ligeledes skønt. https://fodevarewatch.dk/Drikkevarer/article11958594.ece. Mere af den slags. En af de for mig mere centrale og måske mest oversete gevinster ved denne grønne omstilling er forbedring af biodiversiteten. Ved en mere bevidst måde at dyrke jorden på, vil humuslaget kunne opsuge ret så store mængder af CO2. - Det er da top nice. Og kombineret med den nødvendige reduktion af den industrielle animalske produktion, så er der lys forude - ikke mindst for dyrene.