{"id":466,"date":"2018-09-20T12:52:42","date_gmt":"2018-09-20T10:52:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?page_id=466"},"modified":"2025-09-23T11:53:41","modified_gmt":"2025-09-23T09:53:41","slug":"vores-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/om-os\/vores-historie\/","title":{"rendered":"Vores historie"},"content":{"rendered":"\n\n
\n
\n
\n
\n

\n Vores historie\n <\/h1>\n<\/div>\n\n\n\n

\n Greenpeaces f\u00f8rste aktion i 1971 markerede begyndelsen p\u00e5 en til tider dramatisk historie, der nu har varet i over 50 \u00e5r. Det er en historie om mennesker, der med f\u00e6lles indsats arbejder m\u00e5lrettet for at beskytte milj\u00f8et. Verden over er Greenpeace kendt for at best\u00e5 af mennesker, der taler milj\u00f8ets sag. B\u00e5de bag scenen med politisk lobbyarbejde og gennem aktioner, der retter s\u00f8gelyset mod dem, der truer verdens natur og milj\u00f8. I 1970\u2019erne arbejdede Greenpeace som de allerf\u00f8rste for at afskaffe atomkraft og stoppe atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger. Siden er Greenpeaces fokus blevet udvidet til at omfatte en lang r\u00e6kke globale trusler mod natur, milj\u00f8 og klima. Udfordringerne er ikke blevet mindre med tiden, men resultaterne taler deres eget tydelige sprog. \n\n <\/p>\n\n\n\n

\n \n\n <\/div>\n
\n \n Bliv en del af Greenpeace historie\n <\/a>\n <\/div>\n<\/div>
\"\"<\/figure><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
<\/div>\n\n

Flere af Greenpeaces succeser gennem \u00e5rene er samlet her. <\/h3>\n\n

Du kan ogs\u00e5 l\u00e6se et tilbageblik p\u00e5 mange af de store \u00f8jeblikke i Danmark<\/a>, som blev samlet i anledning af, at organisationen rundede 50-\u00e5r<\/strong>.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n

1972:<\/strong> Efter Greenpeaces kampagne mod amerikanske atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger p\u00e5 Amchitka, stopper aktiviteterne p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n\n

1975:<\/strong> Frankrig afbryder atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger i Polynesien efter massivt pres fra bl.a. Greenpeace.<\/p>\n\n

1982:<\/strong> Efter flere Greenpeace-aktioner mod industrielle hvalfangstfart\u00f8jer og et intensivt kampagnearbejde, vedtager Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) et stop for kommerciel hvalfangst.<\/p>\n\n

1991:<\/strong> Efter Greenpeace etablerede en base i Antarktis og efter omfattende lobbyvirksomhed med andre organisationer, skriver verdens lande under p\u00e5 Antarktis-traktaten. En aftale der betyder, at ingen industriel aktivitet m\u00e5 finde sted i Antarktis i de n\u00e6ste 50 \u00e5r, og at kontinentet kun b\u00f8r anvendes til videnskabelig forskning.<\/p>\n\n

1993:<\/strong> Efter mange \u00e5rs arbejde og flere Greenpeace-aktioner mod dumping af nukleart affald til s\u00f8s implementeres London-konventionen. Den indeb\u00e6rer et verdensomsp\u00e6ndende permanent forbud mod dumping af b\u00e5de radioaktivt affald og andet industriaffald i havet.<\/p>\n\n

1997:<\/strong> Greenpeace modtager FN-prisen for udviklingen af \u200b\u200b\u201dGreenFreeze\u201d-k\u00f8leteknologien. Da de s\u00e5kaldte Freongasser, der tidligere blev brugt i k\u00f8leskaber, skulle udfases p\u00e5 grund af deres negative virkning p\u00e5 ozonlaget, erstattede industrien disse med stoffer, der i stedet var ekstremt st\u00e6rke drivhusgasser. Greenpeace udviklede derefter en ny teknologi til afk\u00f8ling, som ikke p\u00e5virkede ozonlaget, og som havde minimal klimap\u00e5virkning. Det ansl\u00e5s, at mindst 80 procent af alle k\u00f8leskabe, i dag bruger teknologi inspireret af GreenFreeze.<\/p>\n\n

2007:<\/strong> Efter en Greenpeace-kampagne mod computer- og mobilgiganten Apple, som ikke \u00f8nskede at tale hverkenmilj\u00f8 eller b\u00e6redygtighed, annoncerer Appels stifter, Steve Jobs, at Apple nu vil investere i b\u00e6redygtighed og udfase de farligste kemikalier i produktionen. Et vigtigt f\u00f8rste skridt for Apple og for hele it-industrien.<\/p>\n\n

2009:<\/strong> Efter Greenpeace igennem l\u00e6ngere tid har p\u00e5peget, at skadelig bundtrawl ogs\u00e5 finder sted i Sveriges mest f\u00f8lsomme \u201cbeskyttede havmilj\u00f8er\u201d, tager vi sagen i egne h\u00e6nder og placerer forsigtigt 200 stenblokke i havbunden i to unikke Natura 2000-omr\u00e5der. Dette betyder, at bundtrawling bliver umuligt.<\/p>\n\n

2011:<\/strong> Efter vi har dokumenteret h\u00f8je niveauer af milj\u00f8giftstoffer i spildevandet fra verdens st\u00f8rste tekstilfabrikker, og aktivister verden over har konfronteret de store t\u00f8jk\u00e6der med deres rolle i milj\u00f8forureningen, lover mange af verdens st\u00f8rste t\u00f8jproducenter at udfase alle giftige kemikalier fra produktionen.<\/p>\n\n

2015:<\/strong> Olieselskabet Shell annoncerer, at det opgiver sine planer om olieboring i Arktis, som har m\u00f8dt h\u00e5rd modstand fra Greenpeace.<\/p>\n\n

2017:<\/strong> Efter flere \u00e5rs Greenpeace-arbejde og millioner af underskrifter fra hele verden, skabes verdens st\u00f8rste beskyttede havomr\u00e5de i Rosshavet uden for Antarktis.<\/p>\n\n

2019:<\/strong> I Danmark f\u00e5r vi det f\u00f8rste rigtige klimavalg, og kort efter landets f\u00f8rste klimalov. I loven st\u00e5r der blandt andet, at Danmark skal reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. 70%-m\u00e5let kommer direkte fra beregninger Greenpeace lavede<\/a> efter klimaaftalen fra Paris.<\/p>\n\n

2020:<\/strong> Efter stort pres fra is\u00e6r Greenpeace vedtager Folketinget, at Danmark ikke l\u00e6ngere skal invitere olie- og gasselskaber til at lede efter fossile br\u00e6ndsler i den danske del af Nords\u00f8en. Samtidig besluttes det, at senest i 2050 skal den eksisterende produktion af olie og gas helt stoppes. Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen mod et totalt stop for nye tilladelser og en udfasning af den eksisterende produktion.<\/p>\n\n

2021:<\/strong> Historisk dom i klimaretssag mod Shell. En nederlandsk domstol slog fast, at Shell skal reducere deres klimaudslip med 45 procent f\u00f8r 2030, sammenlignet med 2019-niveau. Dette er f\u00f8rste gang en stor fossilvirksomhed holdes ansvarlig for sit bidrag til klimaforandringerne og p\u00e5l\u00e6gges at reducere udslip.<\/p>\n\n

2023:<\/strong> En historisk sejr for verdenshavene. De store oceaner med alt hvad de indeholder af hvaler, skildpadder, \u00e5l og s\u00e6rlige leveomr\u00e5der har efter mange \u00e5rs forhandlinger endelig f\u00e5et deres egen \u201cParis-aftale\u201d.  Efter t\u00e6t p\u00e5 to \u00e5rtiers kampagnearbejde fra blandt andre Greenpeace bliver en historisk aftale om at beskytte verdenshavene vedtaget i FN. Hidtil har kun v\u00e6ret 1 procent v\u00e6ret beskyttet. En k\u00e6mpe sejr for Greenpeace og den globale biodiversitet.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\"\"<\/figure>
\n
<\/div>\n\n\n\n

Greenpeace og 50 \u00e5r for vores klima, milj\u00f8 og natur<\/h2>\n\n\n\n

I \u00e5r er det 50 \u00e5r siden, at en lille bes\u00e6tning af milj\u00f8fork\u00e6mpere gik ombord p\u00e5 en fiskerb\u00e5d for at stoppe en atompr\u00f8vespr\u00e6ngning – som de vidste – ikke havde nogen gang i en gr\u00f8n og fredelig verden. Siden da har Greenpeace – sammen med mennesker verden rundt – skabt gr\u00f8nne forandringer for en sundere og mere fredelig planet i b\u00e6redygtig balance. Herunder zoomer vi ind p\u00e5 fem betydsningfulde Greenpeace aktioner og kampagner, som har ledt til vigtige fremskridt for beskyttelsen af vores milj\u00f8, klima og natur her i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\n
Se vores 50 \u00e5rs jubil\u00e6umsside<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div><\/div>\n\n
<\/div>\n

Blandt vores sejre er:<\/h2><\/header><\/section><\/div>\n
<\/div>\n\n

Flere af Greenpeaces succeser gennem \u00e5rene er blevet samlet her:<\/h3>\n\n

Se denne tidslinje i fuld sk\u00e6rm<\/a><\/p>\n\n