{"id":1018,"date":"2015-11-04T16:45:00","date_gmt":"2015-11-04T15:45:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/fire-ting-der-skal-til-for-at-stoppe-skovbrandene-i-indonesien\/"},"modified":"2023-01-16T10:24:57","modified_gmt":"2023-01-16T09:24:57","slug":"fire-ting-der-skal-til-for-at-stoppe-skovbrandene-i-indonesien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/fire-ting-der-skal-til-for-at-stoppe-skovbrandene-i-indonesien\/","title":{"rendered":"Fire ting, der skal til for at stoppe skovbrandene i Indonesien"},"content":{"rendered":"

Det er blevet kaldt en \u201dforbrydelse mod menneskeheden<\/a>\u201d, \u201dden st\u00f8rste milj\u00f8forbrydelse i det 21. \u00e5rhundrede\u201d, og fornyligt ogs\u00e5 \u201dden st\u00f8rste klimakrise i verden netop nu<\/a>\u201d.<\/strong><\/p>\n

\n

\n<\/a><\/p>\n
\"Brandm\u00e6nd<\/a>

Brandm\u00e6nd p\u00e5 arbejde i et orangutang-reservat p\u00e5 Borneo, Indonesien.<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Siden august er enorme regnskovsomr\u00e5der i Indonesien blevet ant\u00e6ndt af palmeolie- og papirmasseindustrien for at g\u00f8re plads til nye plantager. Industrien har i \u00e5revis gjort brug af denne milj\u00f8skadelige praksis, men i \u00e5r har vejrf\u00e6nomenet El Ni\u00f1o medf\u00f8rt ekstrem t\u00f8rke i Indonesien, og det har f\u00e5et skovbrandene til at udvikle sig fuldst\u00e6ndigt katastrofalt.<\/p>\n

St\u00f8rstedelen af brandene er ant\u00e6ndt oven p\u00e5 t\u00f8rvearealer, hvor enorme naturlige kulstoflagre ligger t\u00e6t under jordoverfladen. Det g\u00f8r brandene n\u00e6sten umulige at slukke, fordi ilden kan ulme videre dybt nede i jorden og blusse op igen og igen. CO2-forureningen af atmosf\u00e6ren fra brandene har de seneste dage v\u00e6ret st\u00f8rre end udledningerne fra hele USA<\/a>.<\/p>\n

43 millioner mennesker i Indonesien og nabolandene er direkte p\u00e5virket af den giftige r\u00f8g fra brandene, og store evakueringsindsatser er nu i gang. Allerede truede dyrearter som orangutangen, pygm\u00e6elefanten og Sumatra-tigeren er fanget i brandene og drives for hver dag t\u00e6ttere p\u00e5 udryddelse.<\/p>\n

\n

\n<\/a><\/p>\n
\"B\u00f8rn<\/a>

B\u00f8rn leger p\u00e5 legepladsen uden nogen form for beskyttelse mod den giftige r\u00f8g fra skovbrandene.<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Der ser ikke ud til at v\u00e6re nogen ende p\u00e5 krisen forel\u00f8bigt. Nu m\u00e5 palmeolie- og papirmasseproducenter, som i \u00e5rtier har st\u00e5et bag \u00f8del\u00e6ggelsen af Indonesiens regnskovs- og t\u00f8rvearealer, tage ansvar for den milj\u00f8katastrofe, de har skabt! Alle ressourcer m\u00e5 s\u00e6ttes ind for at standse brandene og stoppe denne tragedie. Her er de fire ting, der skal til, for at det kan lykkes:<\/p>\n

1. Stands skovrydning omg\u00e5ende<\/h3>\n

At standse skovrydning er en af de enkleste, mest effektive og billigste ting, vi kan g\u00f8re for at bremse klimaforandringerne. Det ansl\u00e5s, at dette \u00e5rs skovbrande i Indonesien vil koste landet omkring 90 milliarder kroner. Det er den virkelige pris opgjort i kolde kontanter for, at landet fortsat lader virksomheder rydde regnskov og dr\u00e6ne t\u00f8rvearealerne under regnskoven for at oml\u00e6gge den til landbrugsjord. Indonesien m\u00e5 overv\u00e5ge og regulere sin skov- og landbrugsindustri og holde virksomhederne ansvarlige.<\/p>\n

2. Tilf\u00f8r vand igen og genetabl\u00e9r skoven og t\u00f8rvearealerne<\/h3>\n

Sidste \u00e5r lovede Indonesiens pr\u00e6sident Jokowi at beskytte t\u00f8rvearealerne. Han understregede sit l\u00f8fte ved at deltage i opd\u00e6mningen af en kanal<\/a> for at stoppe dr\u00e6ningen af t\u00f8rveareal i Sumatras regnskove. Takket v\u00e6re opd\u00e6mningen af kanalen er dette omr\u00e5de g\u00e5et fri af skovbrandene i \u00e5r. I sidste uge gentog pr\u00e6sidenten sit l\u00f8fte, efter at det blev bekr\u00e6ftet, at ti personer var omkommet i r\u00f8gen.<\/p>\n

Tilf\u00f8rsel af vand og genetablering af regnskoven og t\u00f8rvearealerne kan nedbringe risikoen for skovbrande. Det er en l\u00f8sning, som Greenpeace har anbefalet i flere \u00e5r<\/a>.<\/p>\n

3. Dokumentation af industriens forbrydelser<\/h3>\n
\n

\n<\/a><\/p>\n
\"De<\/a>

De r\u00f8de prikker p\u00e5 kortet viser de skovbrande, Greenpeace har observeret siden den 1. august i \u00e5r.<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Greenpeace har unders\u00f8gt og dokumenteret n\u00e6sten 112.000 skovbrande i perioden 1. august til 26. oktober i \u00e5r. 40 % af brandene er sket inden for omr\u00e5der, hvor den indonesiske regering har givet virksomheder tilladelse til at f\u00e6lde skov og drive plantager.<\/p>\n

Vores unders\u00f8gelser hj\u00e6lper med at dokumentere, hvem der st\u00e5r bag brandene, og dokumentation skal bruges til at l\u00e6gge pres p\u00e5 Indonesiens regering og plantageindustri.<\/p>\n

4. Bek\u00e6mp brandene gennem samarbejde<\/h3>\n

Greenpeace kr\u00e6ver, at Indonesiens palmeolie- og papirmasseproducenter, som i \u00e5rtier har st\u00e5et bag \u00f8del\u00e6ggelsen af landets skov- og t\u00f8rvearealer, g\u00e5r sammen og tager ansvar for at l\u00f8se den milj\u00f8katastrofe, de har skabt! Alle ressourcer m\u00e5 s\u00e6ttes ind for at standse brandene og stoppe denne tragedie.<\/p>\n

Vil du ogs\u00e5 hj\u00e6lpe med at stoppe skovbrandene? S\u00e5 skriv under her<\/a>.<\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er blevet kaldt en \u201dforbrydelse mod menneskeheden\u201d, \u201dden st\u00f8rste milj\u00f8forbrydelse i det 21. \u00e5rhundrede\u201d, og fornyligt ogs\u00e5 \u201dden st\u00f8rste klimakrise i verden netop nu\u201d.<\/p>\n","protected":false},"author":26,"featured_media":1024,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-1018","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1018","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/26"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1018"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1018\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54309,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1018\/revisions\/54309"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1024"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1018"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1018"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1018"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=1018"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}