{"id":10380,"date":"2020-06-15T17:04:09","date_gmt":"2020-06-15T15:04:09","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=10380"},"modified":"2025-07-02T09:28:20","modified_gmt":"2025-07-02T07:28:20","slug":"kan-odelaeggelsen-af-amazonas-fore-til-den-naeste-pandemi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/kan-odelaeggelsen-af-amazonas-fore-til-den-naeste-pandemi\/","title":{"rendered":"Kan \u00f8del\u00e6ggelsen af \u200b\u200bAmazonas f\u00f8re til den n\u00e6ste pandemi?"},"content":{"rendered":"\n
\"Amazon
Ryddet skov i Alta Floresta, Brasilien, hvor landbruget sidste \u00e5r ryddede skov for at lave plads til kv\u00e6ghold og sojaplantager.
\u00a9 Greenpeace \/ Daniel Beltr\u00e1<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

I en biobank i Amazonas arbejder forskere med at identificere risikoen for nye infektionssygdomme. En af dem er professor i veterin\u00e6rvidenskab, Alessandra Nava. Da hun f\u00f8rst h\u00f8rte om en ny luftb\u00e5ren infektion med forbindelse til dyremarkeder i Wuhan, der dr\u00e6bte mennesker i Kina, m\u00e6rkede hun en f\u00f8lelse af uundg\u00e5elighed.<\/p>\n\n

\u201dJeg fik en iskold f\u00f8lelse i maven,\u201d fort\u00e6ller hun til Greenpeace Unearthed. “Det var f\u00f8lelsen af, at det, vi frygtede, nu virkelig var sket.” Nu bruger hun det meste af sine dage p\u00e5 at opsamle og studere kropsv\u00e6sker fra flagermus, rotter og primater. Hendes team arbejder p\u00e5 at bygge et bibliotek med forskellige virusser, der cirkulerer i Amazonas, i et fors\u00f8g p\u00e5 at forhindre et lignende udbrud der.<\/p>\n\n

Da det stod klart, at Covid-19 var noget nyt, der spredte sig hurtigt rundt omkring i verden, begyndte epidemiologer, \u00f8kologer, biologer, genetikere og veterin\u00e6rer, der arbejder med forholdet mellem menneskers og dyrs sundhed, at diskutere pandemien digitalt. “Vi sagde til hinanden, se … nu er den her,” siger Alessandra Nava. \u201dVi s\u00e5 det komme. Vi forventede s\u00e5dan  en pandemi.”<\/p>\n\n

Forskning<\/a> viser, at spredningen af zoonotiske virusser som svineinfluenza, ebola, nipah og nu Covid-19 ofte skyldes, at mennesker \u00f8del\u00e6gger og udnytter naturomr\u00e5der med et rigt og varieret dyreliv. <\/p>\n\n

En tropisk regnskov som Amazonas med en stor mangfoldighed af dyrearter er ekstra udsat.<\/a> \u201dI skoven findes der naturlige reservoirer og v\u00e6rter for virusser og patogener. N\u00e5r vi mennesker forstyrrer denne balance, ser vi fremkomsten og spredningen af \u200b\u200bnye infektionssygdomme, \u201dsiger Alessandra Nava, der bor i Manaus, en by i hjertet af Amazonas.<\/p>\n\n

Forskellige udbrud af tidligere sygdomme er blevet knyttet til skovrydning, og nogle har en skr\u00e6mmende lighed med situationen i Amazonas. Et eksempel er den f\u00f8rste kendte nipah-virus i Malaysia<\/a> i 1998, hvor smog fra indonesiske skovbrande spredte sig til landet og tvang flagermus, virussens naturlige v\u00e6rt, til at s\u00f8ge mad i mangoplantager. Nipah-virussen spredte sig – sandsynligvis via spyt eller urin fra flagermusene – til svin, der ogs\u00e5 spiste af frugterne, og derefter hurtigt til mennesker med katastrofale f\u00f8lger: en d\u00f8dsrate p\u00e5 op til 40%.<\/p>\n\n

\u00d8del\u00e6ggelsen af \u200b\u200bAmazonas sl\u00e5r i \u00f8jeblikket nye tragiske rekorder. Sidste \u00e5r var skovbrandene s\u00e5 omfattende, at de p\u00e5 et tidspunkt farvede byen S\u00e3o Paulo m\u00f8rk som om natten. Virksomheder, der ulovligt rydder v\u00e6rdifuld skov, og kv\u00e6gavlere tr\u00e6nger dybere og dybere ind i junglen. Og langs Amazonas-floden f\u00e6lder guldgravere tr\u00e6erne for at g\u00f8re plads til veje, dr\u00e6ner flodsenge og jager bushmeat. De opretter midlertidige, ikke-sanit\u00e6re bos\u00e6ttelser, som er den optimale yngleplads for smitteb\u00e6rende myg.<\/p>\n\n

Brasilien har lidt og lider allerede af en r\u00e6kke zoonotiske sygdomme. Denguefeber, malaria, gul feber, zika – for at n\u00e6vne nogle f\u00e5 – for\u00e5rsager hundredvis af d\u00f8dsfald hvert \u00e5r og skaber et stort pres p\u00e5 det offentlige sundhedsv\u00e6sen. Og nu f\u00f8jes Covid-19 til listen.<\/p>\n\n

Sygdommens \u00f8kologi<\/h3>\n\n

Kernen i teorien, der er kendt som \u2018sygdoms\u00f8kologi\u2019, h\u00e6vder, at den \u00f8gede indtr\u00e6ngen i \u00f8kosystemer med stor biodiversitet skaber situationer, hvor mennesker interagerer med dyrearter p\u00e5 nye, farlige m\u00e5der.<\/p>\n\n

Dr. Thomas Gillespie, professor i \u00f8kologi ved Emory University Global Health Institute i Atlanta, fort\u00e6ller til Greenpeace Unearthed, at \u201dZoonotiske sygdomme er vanskelige at forudsige, og mange \u00f8kologiske og evolution\u00e6re faktorer kommer i spil. Forskere er dog enige om, at menneskelig p\u00e5virkning af naturen og jagt p\u00e5 og handel med vilde dyr er de vigtigste \u00e5rsager. N\u00e5r skovene ryddes for at g\u00f8re plads til landbrug og kv\u00e6gopdr\u00e6t, er det muligt for sygdomme at opst\u00e5 og spredes”<\/p>\n\n

En stor del af analysen af, hvordan Covid-19 startede, har fokuseret p\u00e5 dyremarkederne i Wuhan, hvor dyr, der aldrig ville m\u00f8des i naturen, pakkes t\u00e6t under uhygiejniske forhold og derefter spises, og at dette har v\u00e6ret en optimal yngleplads for virusser til at formere sig og spredes mellem arter.<\/p>\n\n

\"Manaus
Byen skubber regnskoven tilbage i Manaus, Brasilien.
\u00a9 Daniel Beltr\u00e1 \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

\u201dBrasiliens natur blev truet, allerede f\u00f8r Bolsonaro kom til magten, men situationen er blevet endnu v\u00e6rre nu,\u201d siger Alessandra Nava. Brasiliens pr\u00e6sident, der \u00e5bent taler om sit \u00f8nske om at \u00e5bne Amazonas for minedrift og landbrug, har ikke lagt skjul p\u00e5, at han ser milj\u00f8beskyttelse som en un\u00f8dvendig bremse for landets \u00f8konomiske v\u00e6kst. <\/p>\n\n

Rapporterne om skovhugst i Amazonas viser, at et omr\u00e5de p\u00e5 6.147 km\u00b2 er blevet ryddet i perioden fra august 2019 til maj 2020. Det er 80% h\u00f8jere sammenlignet med samme periode \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n\n

\u201dDet er en katastrofe,\u201d siger Alessandra Nava. \u201dSnart, m\u00e5ske om fem til ti \u00e5r, kan vi forvente fremkomsten af \u200b\u200bnye virusser, der stammer fra de fejl, vi beg\u00e5r nu. Vi har nu en milj\u00f8politik, der tillader, at skoven \u00f8del\u00e6gges. “<\/p>\n\n

Kilder inden for IBAMA, Brasiliens milj\u00f8beskyttelsesagentur, har fortalt Greenpeace<\/a>, at Bolsonaro i l\u00f8bet af 2019 bevidst sv\u00e6kkede agenturet og mindskede st\u00f8tten til dets arbejde, mens ulovlige skovhuggere og ranchejere fik lov til at rydde beskyttede naturomr\u00e5der uden at blive straffet.<\/p>\n\n

Skovbrandene, der sidste \u00e5r h\u00e6rgede i Amazonas og forventes at blusse op igen i de kommende m\u00e5neder, vil bidrage til fremkomsten af nye virusser. Som i tilf\u00e6ldet med nipah-virussen \u00f8del\u00e6gger skovbrandene de vilde dyrs levesteder og adgang til mad, hvilket f\u00f8rer til \u00f8get kontakt mellem dyr og mennesker. Og n\u00e5r regnskovens naturlige tag af tr\u00e6kroner forsvinder, uds\u00e6ttes jorden for intens, tropisk sol, udt\u00f8rrer og mister evnen til at modst\u00e5 fremtidige brande. <\/p>\n\n

R\u00f8g fra brandene, der forbliver i atmosf\u00e6ren, kan forhindre nedb\u00f8r, mens tr\u00e6er, der er br\u00e6ndt ned, ikke l\u00e6ngere kan hj\u00e6lpe vandet med at kondensere og producere mere regn. En ny unders\u00f8gelse<\/a> viser, hvordan skovbrande sidste \u00e5r mindskede skovens evne til at absorbere kuldioxid fra atmosf\u00e6ren, hvilket forv\u00e6rrer klima\u00e6ndringerne og \u00f8ger risikoen for fremtidige skovbrande.<\/p>\n\n

\"S\u00e3o
Ryddede skove har gjort plads til gigantiske omr\u00e5der med husdyrbrug i Par\u00e1 i Amazonas.
\u00a9 F\u00e1bio Nascimento \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi er helt afh\u00e6ngige af naturen, og vi har gjort vores fremtid s\u00e5rbar<\/h3>\n\n

“Vi er helt afh\u00e6ngige af naturen, og vi har gjort vores egen fremtid s\u00e5rbar,” siger Dr. Thomas Gillespie. \u201dFor fire m\u00e5neder siden f\u00f8ltes pandemier ikke som et akut problem; menneskers sundhed f\u00f8ltes ikke s\u00e5 s\u00e5rbar, som den g\u00f8r nu. Nu p\u00e5virker Covid-19 os p\u00e5 en revolutionerende m\u00e5de: aktiemarkedet, livskvaliteten, vores egne og vores p\u00e5r\u00f8rendes sundhed. Situationen er akut i store dele af verden, og vi f\u00f8ler os s\u00e5rbare. Det er p\u00e5 tidspunkter som det her, at reel forandring kan ske. Denne krise kan ses som en katalysator, der kan drive sociale og milj\u00f8venlige l\u00f8sninger i stedet for at forts\u00e6tte med at forankre en uholdbar situation.”<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forskning viser, at spredningen af virusser som svineinfluenza, ebola og nu Covid-19 ofte skyldes, at mennesker \u00f8del\u00e6gger og udnytter naturomr\u00e5der med et rigt og varieret dyreliv. <\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":10381,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"Forskning viser, at spredningen af virusser som svineinfluenza, ebola og nu Covid-19 ofte skyldes, at mennesker \u00f8del\u00e6gger og udnytter naturomr\u00e5der med et rigt og varieret dyreliv.","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/kan-odelaeggelsen-af-amazonas-fore-til-den-naeste-pandemi\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4,1,3],"tags":[26,28,38],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-10380","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","category-klimaforandringer","category-landbrug","tag-koedproduktion","tag-skovrydning","tag-sundhed","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10380","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10380"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10380\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65778,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10380\/revisions\/65778"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10381"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10380"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10380"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10380"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=10380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}