{"id":1082,"date":"2017-12-18T11:45:00","date_gmt":"2017-12-18T10:45:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/den-danske-koedindustri-skal-paa-slankekur\/"},"modified":"2023-11-21T15:40:30","modified_gmt":"2023-11-21T14:40:30","slug":"den-danske-koedindustri-skal-paa-slankekur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/den-danske-koedindustri-skal-paa-slankekur\/","title":{"rendered":"Den danske k\u00f8dindustri skal p\u00e5 slankekur"},"content":{"rendered":"

N\u00e5r danskerne har tygget sig gennem julens orgier, m\u00e5 vi \u2013 og is\u00e6r f\u00f8devareministeren \u2013 tage fat p\u00e5 at slanke og omstille landbruget til en ny virkelighed \u2013 og i retning af mindre k\u00f8d.<\/strong><\/p>\n

Der er en 1,9 millioner tons tung elefant i rummet, n\u00e5r regeringen nu skal tage stilling til, hvordan man vil im\u00f8dekomme et krav fra EU om at mindske klimabelastningen fra blandt andet landbruget markant.<\/p>\n

Frem for at f\u00f8lge tids\u00e5nden og lade de simple, men meget foruroligende fakta vise vejen l\u00e6gger regeringen op til stort set at frede landbruget.<\/p>\n

I stedet skal fikse kreditter hj\u00e6lpe til at slippe billigst muligt, n\u00e5r man skal mindske klimabelastningen fra de s\u00e5kaldte ikke-kvotebelagte sektorer \u2013 herunder landbrug og transport \u2013 med 39 procent i 2030 i forhold til 2005.<\/p>\n

Tallene fort\u00e6ller ellers en uafviselig historie om et landbrug, der skal forandres fundamentalt, hvis Danmark skal yde vores bidrag til at bremse klimaforandringerne.<\/p>\n

Alene k\u00f8er og grise st\u00e5r for 18,2 procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser, hvis man regner p\u00e5 den mest konservative m\u00e5de.<\/p>\n

Danskerne spiser meget k\u00f8d, faktisk allermest mest oksek\u00f8d i hele EU. Det officielle tal for \u201ck\u00f8d til r\u00e5dighed for forbrug\u201d er 77,1 kilo okse- og svinek\u00f8d \u00e5rligt per dansker, mens det reelle forbrug dog er lavere.<\/p>\n

Vi kan hver is\u00e6r g\u00f8re en forskel ved at l\u00e6gge mere gr\u00f8nt og mindre k\u00f8d i indk\u00f8bskurven, men som minister for milj\u00f8 og f\u00f8devarer har Esben Lunde Larsen et endnu st\u00f8rre ansvar for at nedbringe Danmarks produktion af k\u00f8d.<\/p>\n

I Danmark blev der sidste \u00e5r slagtet 18,3 millioner svin og dertil eksporteret 13,2 millioner levende sm\u00e5grise.<\/p>\n

Samtidig er der i landbruget konstant omkring en halv million malkek\u00f8er og \u00e9n million andet kv\u00e6g. Og den 1,9 millioner tons tunge elefant i rummet er st\u00f8rrelsen p\u00e5 den samlede \u00e5rlige eksport af dansk svinek\u00f8d og levende grise.<\/p>\n

Tiden er mere end moden til b\u00e5de mindre k\u00f8dspiseri og f\u00e6rre dyr i det danske landbrug.<\/p>\n

Den gode nyhed er, at flere og flere oplever gl\u00e6den ved en mere plantebaseret kost, og b\u00e5de f\u00f8devareproducenter og supermarkeder melder om stigende eftersp\u00f8rgsel efter k\u00f8dfrie alternativer og afveksling p\u00e5 tallerkenen.<\/p>\n

Blandt de d\u00e5rlige nyheder er, at regeringen desv\u00e6rre langtfra f\u00f8lger med den positive og b\u00e6redygtige udvikling, men i stedet i t\u00e6t f\u00e6llesskab med landbrugslobbyen ivrigt fors\u00f8ger at opretholde et alt for intensivt og k\u00f8dbaseret dansk landbrug.<\/p>\n

Det sker b\u00e5de ved at opfordre til at holde fast i et stort k\u00f8dindtag herhjemme og ved at arbejde for en st\u00f8rre og st\u00f8rre eksport af s\u00e6rligt dansk svinek\u00f8d, s\u00e5 man, uanset hvor gode danskerne bliver til at spise mindre k\u00f8d, kan fastholde \u2013 eller ligefrem \u00f8ge \u2013 en allerede alt for h\u00f8j k\u00f8dproduktion.<\/p>\n

Esben Lunde Larsens indsats for at hj\u00e6lpe landbruget med at sende endnu mere svinek\u00f8d over gr\u00e6nsen er anseelig.<\/p>\n

Alene det seneste \u00e5r har regeringen aktivt deltaget i industriens og lobbyisterne i Landbrug & F\u00f8devarers eksportfremst\u00f8d i Indien, Japan og Sydamerika, hvor ministeriets egen overskrift var \u2019Dansk gris p\u00e5 gaflen i Colombia\u2019.<\/p>\n

Regeringen og landbrugslobbyen st\u00e5r ikke kun skulder ved skulder ude i verden.<\/p>\n

Et af de mest h\u00e5rrejsende eksempler kom med bl\u00e5 bloks landbrugspakke i 2015 og den efterf\u00f8lgende s\u00e5kaldte Gyllegate, som kostede dav\u00e6rende milj\u00f8- og f\u00f8devareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet efter s\u00e6rdeles kreativ omgang med tallene for kv\u00e6lstofudledninger til vandmilj\u00f8et over for Folketinget.<\/p>\n

Senest har en analyse af forskeren Bj\u00f8rn Molt Petersen dokumenteret en fundamental usikkerhed omkring skadevirkningerne p\u00e5 milj\u00f8 og natur fra pakken, der \u00f8jeblikkeligt gav landm\u00e6ndene lov til at bruge betydelig mere g\u00f8dning p\u00e5 markerne og blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 kraftig opfordring fra erhvervets organisationer.<\/p>\n

Lobbyorganisationen B\u00e6redygtigt Landbrug, som ministeriet kort forinden ordret havde kopieret forslag fra i et kommissorium om oprensning af vandl\u00f8b, konstaterede dengang frejdigt, at \u00bbhele den landbrugspakke, der er p\u00e5 vej nu, er jo baseret p\u00e5 de fakta, vi har fundet frem\u00ab.<\/p>\n

If\u00f8lge professor i agro\u00f8kologi, J\u00f8rgen E. Olesen, var der dog i flere tilf\u00e6lde tale om \u00bbdet rene vr\u00f8vl\u00ab.<\/p>\n

Kort efter havde pakken kostet en minister jobbet, og da Esben Lunde Larsen (V) sidste \u00e5r overtog posten, bad Landbrugsavisen ham s\u00e6tte navn p\u00e5 den vigtigste samarbejdspartner i det nye hverv.<\/p>\n

\u201cLandbrug & F\u00f8devarer er helt, helt afg\u00f8rende\u201d og \u201cen meget seri\u00f8s partner, n\u00e5r det handler om at udvikle politik\u201d, svarede den nytiltr\u00e5dte minister som det f\u00f8rste og lagde s\u00e5ledes fra dag \u00e9t ikke skjul p\u00e5, hvem der har en helt s\u00e6rlig plads ved bordet i ministeriet.<\/p>\n

En gennemgang af bl.a. tweets, nyhedsbreve og pressemeddelelser fra Esben Lunde Larsens Milj\u00f8- og F\u00f8devareministerium og adm. direkt\u00f8r Karen H\u00e6kkerups Landbrug & F\u00f8devarer demonstrerer da ogs\u00e5 et uhyre t\u00e6t parl\u00f8b, der langtfra udelukkende g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 salgsrejserne for dansk svinek\u00f8d.<\/p>\n

Skiftevis flyder rosen og anerkendelsen i skyh\u00f8je toner, ofte i forbindelse med, at det konventionelle landbrug begunstiges.<\/p>\n

Friske eksempler er Esben Lunde Larsens forslag om at indskr\u00e6nke de beskyttede Natura 2000-omr\u00e5der, mens regeringen tidligere i \u00e5r gav tilladelse til flere dyr i staldene, lempede reglerne for godkendelse af husdyrg\u00f8dning, indf\u00f8rte mindre kontrol af landm\u00e6nd og f\u00f8devarevirksomheder samt fremlagde en skatteplan, der stort set fredede landbruget.<\/p>\n

Taknemmeligheden var ogs\u00e5 stor, da regeringen i oktober sikrede landbruget lov til i h\u00f8j grad at g\u00f8re brug af de s\u00e5kaldte fleksibilitetsmekanismer frem for reelle tiltag for at nedbringe klimabelastningen. \u00bbByrden er blevet gjort mindre med aftalen her.<\/p>\n

S\u00e5 stor ros til regeringen for den indsats, de har lavet, og det resultat, de har landet\u00ab,l\u00f8d det fra Landbrug & F\u00f8devarers viceformand Lars Hvidtfeldt, der samtidig lod forst\u00e5, at landbruget \u2019historisk\u2019 allerede har reduceret klimabelastningen \u2019rigtig meget\u2019.<\/p>\n

Ved n\u00e6rmere eftersyn er hovedparten af landbrugets reduktion dog sket helt tilbage f\u00f8r 2005 og f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 grund af vandmilj\u00f8planer, ikke egentlig m\u00e5lrettet klimapolitik.<\/p>\n

Siden 2005 har landbrugssektoren blot reduceret drivhusgasudslippet med 4,5 procent, hvilket ikke giver meget at prale af eller h\u00e5b om, at landbruget af sig selv vil foretage de reduktioner, som der er brug for.<\/p>\n

N\u00e5r det konventionelle landbrug er blevet en industri, som sender millioner af tons okse-, svinek\u00f8d, mejeriprodukter og levende grise ud af landet, har det en lang r\u00e6kke konsekvenser, hvoraf nogle efterh\u00e5nden er velkendte og velunderbyggede i den offentlige debat.<\/p>\n

Et eksempel er udbredelsen af resistente MRSA-bakterier for\u00e5rsaget af massive m\u00e6ngder antibiotika i dansk svineproduktion.<\/p>\n

Hele 88 procent af de konventionelle svinebes\u00e6tninger herhjemme er nu smittet med svine-MRSA, og selv \u00f8kologiske bes\u00e6tninger bliver i stigende grad smittet med MRSA p\u00e5 grund af manglende krav om MRSA-fri orner til avl.<\/p>\n

Selv om brugen af antibiotika er halveret siden 1994, er den if\u00f8lge Danmap, som er det danske forskningsprogram for antibiotikaforbruget i Danmark, faktisk steget 24 procent siden \u00e5r 2000, og samtidig har zink i h\u00f8j grad erstattet antibiotika som v\u00e6kstfremmer, hvilket ogs\u00e5 kan medf\u00f8re udvikling af resistens.<\/p>\n

I Norge har man valgt at betale regningen for at f\u00e5 MRSA-smitten stoppet \u00e9n gang for alle, mens prisen herhjemme if\u00f8lge en ekspertgruppe vil v\u00e6re svimlende 14 milliarder kroner.<\/p>\n

If\u00f8lge eksperterne er det vigtigste nu at bremse husdyr-MRSA fra at bev\u00e6ge sig fra svinestaldene og ind p\u00e5 blandt andet sygehusene.<\/p>\n

Dette er \u2013 desv\u00e6rre\u2013 \u2013 noget n\u00e6r en politisk falliterkl\u00e6ring og kan kun finde sted, fordi den danske regering og skiftende ministre har v\u00e6ret alt for lydh\u00f8re over for en landbrugslobby, som den dag i dag fastholder, at antibiotikaresistente bakterier ikke er et problem, der giver synderlig anledning til bekymring.<\/p>\n

Nu har regeringen med et bredt veterin\u00e6rforlig netop \u2013 langt om l\u00e6nge\u2013 \u2013 reageret. Man m\u00e5 h\u00e5be, man ikke har ventet for l\u00e6nge?<\/p>\n

Det konventionelle landbrug har indrettet sin produktion \u2013 i ordets egentlige betydning \u2013 af grise under intense, unaturlige og i mange tilf\u00e6lde decideret syge forhold, hvor s\u00e5 mange dyr som muligt skal igennem slagtehusene.<\/p>\n

Landm\u00e6ndene b\u00e6rer som s\u00e5dan ikke skylden. De har i \u00e5rtier f\u00e5et at vide, at de skal producere mere, st\u00f8rre og hurtigere, og det har de s\u00e5 gjort.<\/p>\n

Netop derfor fortjener de heller ikke at st\u00e5 alene med den n\u00f8dvendige omstilling, mens de er stavnsbundet af en samlet g\u00e6ld p\u00e5 omkring 380 milliarder kroner.<\/p>\n

I stedet er der brug for, at ministeren g\u00e5r sammen med organisationer og landm\u00e6nd og f\u00e5r lavet en samlet plan for den n\u00f8dvendige omstilling.<\/p>\n

En del af dette er ogs\u00e5, at Danmark arbejder for, at den kommende reform af EU\u2019s f\u00e6lles landbrugspolitik bliver fokuseret p\u00e5 st\u00f8tte til oml\u00e6gning fra konventionelt til b\u00e6redygtigt, \u00f8kologisk landbrug.<\/p>\n

Andre omst\u00e6ndigheder omkring den danske k\u00f8dproduktion end MRSA-smitte og g\u00e6lds\u00e6tning virker mere underbelyste, eksempelvis hvordan vi egentlig bruger vores land. Landbruget l\u00e6gger i dag beslag p\u00e5 ikke mindre end halvdelen af Danmarks samlede landareal alene til at dyrke foder til dyr.<\/p>\n

Oveni bliver der i Sydamerika p\u00e5 et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med Sj\u00e6lland dyrket sojafoder, som importeres til danske husdyr, is\u00e6r svin.<\/p>\n

For at sikre et sundere f\u00f8devaresystem og et b\u00e6redygtigt landbrug er det altafg\u00f8rende at dyrke mere plantebaseret mad til mennesker p\u00e5 markerne.<\/p>\n

Flere n\u00e6rende gr\u00f8ntsager, b\u00e6lgfrugter og korn til at br\u00f8df\u00f8de mennesker, frem for at vores landarealer bruges til at opfodre dyr. Kun 10 procent af Danmarks areal bruges p\u00e5 at dyrke planteafgr\u00f8der til mennesker.<\/p>\n

N\u00e5r vi giver mindre plads til k\u00f8det, mindsker madspild og s\u00f8rger for kv\u00e6lstoffiksering i jorden kan den plantebaserede dyrkning samtidig blive 100 procent \u00f8kologisk i hele verden, som det netop er dokumenteret af en forskergruppe, publiceret i tidsskriftet Nature.<\/p>\n

Verden kan alts\u00e5 lykkeligvis br\u00f8df\u00f8des af 100 procent \u00f8kologi, hvis vi i den rige del af verden er klar til at sk\u00e6re ned p\u00e5 k\u00f8det for at frig\u00f8re mere plads til \u00f8kologisk dyrkning af mad til mennesker.<\/p>\n

Hvert eneste \u00e5r spr\u00f8jtes mere end halvdelen af Danmarks areal med forskellige gifte. Rester af spr\u00f8jtegiftene kan spores i vores f\u00f8devarer, kroppe, i jorden og selv i grundvandet.<\/p>\n

Selv om der naturligvis er forskel p\u00e5 giftigheden, er de langsigtede risici p\u00e5 mange m\u00e5der uvisse, men konsekvenserne \u00e5benbarer sig i disse \u00e5r med u\u00f8nsket tydelighed.<\/p>\n

Et nyligt tysk studie p\u00e5viste, at 75 procent af de flyvende insekter, som har stor betydning for biodiversiteten, i l\u00f8bet af de seneste f\u00e5 \u00e5rtier er forsvundet.<\/p>\n

Det fik dog ikke den danske regering til at stemme for et EU-forslag tidligere i \u00e5r om at forbyde udend\u00f8rs brug af de omstridte insektgifte, neonikotinoider, der er blevet kendt som bidr\u00e6bere.<\/p>\n

Samtidig har en nylig ekspertrapport udarbejdet til EU-Parlamentet forleden peget p\u00e5, at spr\u00f8jtegifte kan skade udviklingen af b\u00f8rns hjerner, og i sensommeren m\u00e5tte drikkevandsboringer flere steder i landet lukkes, da man mere eller mindre vilk\u00e5rligt opdagede rester af et ellers for l\u00e6ngst forbudt ukrudtsmiddel.<\/p>\n

Landbruget skal afgiftes for b\u00e5de vores b\u00f8rns, biernes og naturens skyld. Spr\u00f8jtegifte er ikke risikoen v\u00e6rd, og det er opl\u00f8ftende, hvordan n\u00e6sten tusind landm\u00e6nd alene i \u00e5r har s\u00f8gt om st\u00f8tte til enten at oml\u00e6gge til \u00f8kologi eller udvide det areal, de dyrker \u00f8kologisk.<\/p>\n

Det bringer i 2018 andelen af \u00f8kologisk landbrug op p\u00e5 godt 10 procent. En fantastisk udvikling og en konkurrencefordel under opsejling, da eftersp\u00f8rgslen efter \u00f8kologi b\u00e5de hjemme og ude kun ventes at stige i fremtiden.<\/p>\n

Appetitten for \u00f8kologi er voksende, og det samme g\u00e6lder smagen for den gr\u00f8nne kost. Det er blevet nemmere at f\u00e5 fat p\u00e5 l\u00e6kre proteinrige alternativer, og stadig flere spiser mindre k\u00f8d, eller intet k\u00f8d overhovedet.<\/p>\n

Plantebaseret kost er ikke kun et godt klimavalg. Det er ogs\u00e5 en sund m\u00e5de at vise omsorg for vores b\u00f8rn og styrke vores familiers helbred, da mere gr\u00f8nt og mindre k\u00f8d helt naturligt vil betyde mad med flere fibre, antioxidanter og C-vitaminer.<\/p>\n

Samtidig peger en r\u00e6kke unders\u00f8gelser p\u00e5, at mindre k\u00f8dspiseri v\u00e6sentligt kan reducere risikoen for bl.a. fedme, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, diabetes og visse typer af kr\u00e6ft.<\/p>\n

N\u00e5r det konventionelle landbrug og s\u00e6rligt k\u00f8dindustrien presser planeten til dens yderste og medvirker til at forv\u00e6rre klimakrisen, er den gode nyhed alts\u00e5, at mere plantebaseret kost b\u00e5de kan smage fantastisk godt og afvekslende, samtidig med at det g\u00f8r os sundere.<\/p>\n

I Greenpeace har vi ikke alle svarene, men tallene taler deres tydelige sprog om en industriel produktion af husdyr i s\u00e5 store antal, at hverken milj\u00f8et, dyrevelf\u00e6rden eller klimaet kan holde til det.<\/p>\n

Dansk landbrug kan ikke egenh\u00e6ndigt bringe klimap\u00e5virkningen fra verdens samlede landbrug afg\u00f8rende ned, men det er heller ikke vores rolle.<\/p>\n

I 1990\u2019erne viste Danmark resten af verden det enorme potentiale i vindenergi og opfindsom gr\u00f8n omstilling.<\/p>\n

Vi var en ledestjerne, som hele verden kiggede hen imod, og den rolle, vi har haft i det igangv\u00e6rende skift fra sort til gr\u00f8n energi globalt, er langt st\u00f8rre, end hvad vores lille land burde v\u00e6re i stand til.<\/p>\n

Lad os endnu en gang v\u00e6re det eksempel, som de andre lader sig inspirere af, ved at bidrage positivt og inspirerende, frem for at v\u00e6re en del af problemet.<\/p>\n

Vores b\u00f8rn skal have muligheden for at leve i en verden med frodig natur, sundt milj\u00f8 og stabilt klima, og det danske landbrug kan sagtens v\u00e6re en del af l\u00f8sningen.<\/p>\n

Men det kr\u00e6ver et helhjertet valg, ikke mindst fra milj\u00f8- og f\u00f8devareministeren, der skal s\u00e6tte den danske k\u00f8dproduktion p\u00e5 slankekur i det nye \u00e5r.<\/p>\n

Indl\u00e6gget er bragt som kronik i Politiken d. 18. december, 2017<\/a> (kr\u00e6ver login som abonnent).<\/em><\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r danskerne har tygget sig gennem julens orgier, m\u00e5 vi \u2013 og is\u00e6r f\u00f8devareministeren \u2013 tage fat p\u00e5 at slanke og omstille landbruget til en ny virkelighed \u2013 og i retning af mindre k\u00f8d.<\/p>\n","protected":false},"author":26,"featured_media":1412,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[26,65,50,62],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-1082","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-koedproduktion","tag-okologi","tag-gronmad","tag-fremtidenslandbrug","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1082","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/26"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1082"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1082\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58544,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1082\/revisions\/58544"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1082"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1082"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1082"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=1082"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}