{"id":11040,"date":"2020-09-25T16:51:44","date_gmt":"2020-09-25T14:51:44","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=11040"},"modified":"2023-01-16T14:35:15","modified_gmt":"2023-01-16T13:35:15","slug":"miljoekatastrofe-i-verdens-stoerste-vaadomraade-rammer-dyrelivet-haardt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/miljoekatastrofe-i-verdens-stoerste-vaadomraade-rammer-dyrelivet-haardt\/","title":{"rendered":"Milj\u00f8katastrofe i verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de rammer dyrelivet h\u00e5rdt"},"content":{"rendered":"\n

Jaguarer med forbr\u00e6ndte poter strejfer rundt i asken p\u00e5 jagt efter mad og vand. Dette er situationen i Pantanal i Brasilien, hvor voldsomme brande nu har \u00f8delagt 21% af det frodige v\u00e5domr\u00e5de.<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Voldsomme brande h\u00e6rger lige nu verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de Pantanal i Brasilien.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Pantanal i Brasilien er verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de og er klassificeret som en kulturarv af UNESCO. Omr\u00e5det er kendt for sin enorme artsrigdom. Det er hjemsted for verdens st\u00f8rste jaguarbestand og hundredvis af fuglearter som den sj\u00e6ldne hyacint ara – verdens st\u00f8rste papeg\u00f8je – og andre fantastiske arter som aber, myreslugere og tapirer.<\/p>\n\n

\"\"
Pantanal er hjem for verdens st\u00f8rste jaguarbestand. Dette billede er taget i den nordlige del af Pantanal i staten Mato Grosso ved Cuiab\u00e1 Floden.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Pantanal oplever lige nu en milj\u00f8katastrofe, der n\u00e6rmest ikke er til at begribe. Samtidig er medieopm\u00e6rksomheden stort set frav\u00e6rende. Det har aldrig, siden man begyndte at m\u00e5le, br\u00e6ndt s\u00e5 meget i v\u00e5domr\u00e5det, som det g\u00f8r nu. Antallet af brande er steget med mere end 200% i forhold til samme periode sidste \u00e5r, og omkring 21% af Pantanal har nu lidt uoprettelig skade.<\/p>\n\n

En kombination af p\u00e5satte brande og klima\u00e6ndringer<\/strong><\/h3>\n\n

Brandene i Pantanal er ant\u00e6ndt af farmere, der rydder naturen for at g\u00f8re plads til gr\u00e6sning for kv\u00e6g. Brasiliansk politi efterforsker lige nu fire store landejere for ulovligt at have ant\u00e6ndt brande, der har f\u00f8rt til afbr\u00e6nding af et omr\u00e5de st\u00f8rre en M\u00f8n.<\/p>\n\n

\"\"
Billede af afbr\u00e6ndt omr\u00e5de i staten Mato Grosso i Pantanal Brasilien. Billedet er taget under en overflyvning i september 2020.<\/figcaption><\/figure>\n\n

I alt er der nu br\u00e6ndt et omr\u00e5de st\u00f8rre end hele Jylland, det svarer til 21% af Pantanal. Brandene er i \u00e5r sluppet fuldst\u00e6ndig ud af kontrol pga. t\u00f8rke, og der er i skrivende stund stadig ingen udsigt til regn, som kan v\u00e6re med til at d\u00e6mme op for de katastrofale brande.<\/p>\n\n

T\u00f8rken, der har ramt Pantanal, har forbindelse til \u00f8del\u00e6ggelsen af \u200b\u200bAmazonas-regnskoven, som gr\u00e6nser op til Pantanal. St\u00f8rstedel af fugten, som \u201cfodrer\u201d og holder Pantanal i live, kommer nemlig fra Amazonas i form af luftmasser fyldt med vanddamp absorberet fra regnskoven. Disse s\u00e5kaldte “flyvende floder” omdannes til kraftig regn over Pantanal og dele af Argentina, Bolivia og Paraguay. N\u00e5r Amazonas f\u00e6ldes og br\u00e6ndes, betyder det mindre regn for resten af \u200b\u200bkontinentet.<\/p>\n\n

Det enest\u00e5ende dyreliv rammes h\u00e5rdt<\/h3>\n\n

Forf\u00e6rdelige billeder og videooptagelser er nu begyndt at ramme verdens medier fra Pantanal, og mine kollegaer i Brasilien er ogs\u00e5 til stede for at dokumentere katastrofen.<\/p>\n\n

Billederne vidner om, at milj\u00f8katastrofen har katastrofale konsekvenser for Pantanals unikke dyreliv. De viser, jaguarer, der strejfer rundt i den br\u00e6ndte \u00f8rken p\u00e5 jagt efter mad og vand, sultende og dehydreret med forbr\u00e6ndte poter, og lunger sorte af r\u00f8gen fra ilden. Tavse skrig fra d\u00f8de kaimaner – en sydamerikansk krokodilleart – med gabende k\u00e6ber som et sidste desperat fors\u00f8g p\u00e5 at k\u00f8le ned, f\u00f8r de er blevet slugt af ildens flammer. Tomme, br\u00e6ndte skildpaddeskaller. D\u00f8de slanger, der har bidt deres eget k\u00f8d af: If\u00f8lge biologer som en ufrivillig reaktion i et fors\u00f8g p\u00e5 at undslippe smerten ved at blive br\u00e6ndt levende.<\/p>\n\n

\"\"
Et af ofrene – en vaskebj\u00f8rn med forkullede poter – for de voldsomme brande, der lige nu h\u00e6rger Pantanal i Brasilien.<\/figcaption><\/figure>\n\n

I Greenpeace yder vi – i samarbejde med andre organisationer – n\u00f8dhj\u00e6lp og bidrager med \u00f8konomisk st\u00f8tte til lokale organisationer og fagpersonale, der arbejder p\u00e5 stedet i Pantanal med alt fra brandbek\u00e6mpelse, redning af dyr p\u00e5 stedet og veterin\u00e6rpleje af s\u00e5rede dyr.<\/p>\n\n

Dyrene, der lider og d\u00f8r i Pantanal, har ingen stemmer. Deres sk\u00e6bner ligger i h\u00e6nderne p\u00e5 dyrl\u00e6gerne p\u00e5 stedet, der arbejder for at redde og rehabilitere dem, og p\u00e5 organisationer som Greenpeace, der arbejder for at beskytte skovene, \u00f8kosystemerne og biodiversiteten i Sydamerika. De har brug for os mere end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n\n

Du kan st\u00f8tte vores indsats i b\u00e5de Pantanal og Amazonas her<\/a>.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jaguarer med forbr\u00e6ndte poter strejfer rundt i asken p\u00e5 jagt efter mad og vand. Dette er situationen i Pantanal i Brasilien, hvor voldsomme brande nu har \u00f8delagt 21% <\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":11041,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,18],"tags":[28,56,55,24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-11040","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-natur","tag-skovrydning","tag-amazonas","tag-truededyrearter","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11040","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11040"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11040\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54477,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11040\/revisions\/54477"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11041"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11040"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11040"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11040"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=11040"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}