![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/10\/2e68ed82-2e68ed82-pribilof_st_george.jpg\")
Den lille by Saint George, Pribilof-\u00f8erne. Foto: Jiri Rezac \/ Greenpeace<\/p><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
I \u00e5rtusinder har det rige Beringshav holdt Pribilof-\u00f8erne befolket, men efter de industrielle fisketrawlere er rykket ind, er fiskebestandene g\u00e5et ned. \u201dHavet er vores have,\u201d fort\u00e6ller George. \u201dDet er her vi fanger vores mad.\u201d Pribilof-\u00f8erne er n\u00e6sten helt bare \u2013 kun d\u00e6kket af gr\u00e6s og noget, der mest minder om lyng. Her er ingen tr\u00e6er, buske eller k\u00f8kkenhaver. De nedadg\u00e5ende fiskebestande er en trussel mod George og hans folk s\u00e5vel som de dyr, der er afh\u00e6ngige af fisk for deres overlevelse.<\/p>\n
Det er fiskeriet efter sej, der er skurken. Sejfiskeriet i Beringshavet er det st\u00f8rste konsumfiskeri i hele verden og Nordamerikas st\u00f8rste fiskeri. Det eksporteres til det meste af verden og ofte i form af fiskepinde, eller som McDonalds fiskeburgere. Sejfiskeriet i Beringshavet er en milliardindustri.<\/p>\n
\n<\/a><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/10\/853c81d6-853c81d6-pribilof_stgeorge_fishingtrash.jpg\")
<\/a>S\u00e6kke fyldt med rester af net og andet fiskegrej fra fiskeb\u00e5de p\u00e5 havet, der er skyllet i land p\u00e5 St George. De lokale indsamler affaldet, s\u00e5 \u00f8ens dyreliv ikke fanges i nettene. Foto: Jiri Rezac \/ Greenpeace<\/p><\/div>\n<\/div>\n
Det er mit f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 Saint George, men Greenpeace har v\u00e6ret her f\u00f8r. I 2007 lagde Esperanza vejen forbi, og det er p\u00e5 grund af det bes\u00f8g, at skibet nu er her igen. Ikke langt fra \u00f8erne, p\u00e5 kanten af kontinentalsoklen, ligger to undervandskl\u00f8fter, Pribilof Canyon og Zhemchug Canyon \u2013 begge st\u00f8rre end Arizonas Grand Canyon. John Hocevar, der er havbiolog i Greenpeace, dykkede her for at unders\u00f8ge naturen p\u00e5 havbunden, der er s\u00e5 vigtig for hele \u00f8kosystemet og dermed ogs\u00e5 det lokale fiskeri, som Pribilof-\u00f8erne er s\u00e5 afh\u00e6ngige af. Vi lovede at komme tilbage og pr\u00e6sentere befolkningen for resultaterne, og her er vi s\u00e5.<\/p>\n
Stammelederne p\u00e5 Saint George har vidnet overfor North Pacific Fishery Management Council<\/a> (NPFMC), hvor de beder om oprettelsen af en 60 s\u00f8mil bufferzone rundt om \u00f8erne, der er lukket for trawlfiskeri. I Greenpeace k\u00e6mper vi for, at 40 pct. af vores have p\u00e5 globalt plan g\u00f8res til beskyttede omr\u00e5der<\/a> lukket for bl.a. industrielt trawlfiskeri. Det skal sikre en sund havnatur, men ogs\u00e5 at et fiskeri er muligt langt ude i fremtiden. Derfor har vi et samarbejde om at l\u00e6gge pres p\u00e5 NPFMC \u2013 der forvalter fiskeriet p\u00e5 disse kanter \u2013 for at f\u00e5 beskyttet de store undervandskl\u00f8fter og for at danne modv\u00e6gt til fiskeindustriens lobbyarbejde.<\/p>\n Forsamlingshuset i byen danner ramme for vores m\u00f8de med de lokale beboere. George Pletnikoff st\u00e5ende midt i forsamlingshuset, der stadig b\u00e6rer pynten fra uafh\u00e6ngighedsfesten den 4. july. Foto: Jiri Rezac \/ Greenpeace<\/p><\/div>\n<\/div>\n Pribilof-\u00f8erne er hjem for over \u00e9n million fugle fordelt p\u00e5 150 forskellige arter. \u00d8en er ogs\u00e5 hjem for en r\u00e6kke kolonier for nordlig p\u00e6lss\u00e6l, og er man heldig, kan man spotte den truede Stellers s\u00f8l\u00f8ve. Den nordlige p\u00e6lss\u00e6l er endnu ikke truet, men bestanden er nedadg\u00e5ende. \u201dDa jeg var barn, kunne man se mange flere, men bestanden er faldet meget p\u00e5 grund af fiskeriet,\u201d fort\u00e6ller Patrick Pletnikoff, der er borgermester p\u00e5 Saint George.<\/p>\n Koloni af nordlige p\u00e6lss\u00e6ler p\u00e5 Pribilof-\u00f8en Saint Paul. Foto: Jiri Rezac \/ Greenpeace<\/p><\/div>\n<\/div>\n John, vores havbiolog, fort\u00e6ller mig, at de dalende fiskebestande tvinger huns\u00e6lerne l\u00e6ngere v\u00e6k fra kolonien for at finde f\u00f8de og er derfor l\u00e6ngere tid v\u00e6k fra deres unger. De lange jagtture \u00f8ger tidsrummet, hvor ungerne ikke kan f\u00e5 m\u00e6lk. Samtidig m\u00e5 hunnen bruge mere energi, og det g\u00f8r m\u00e6lken mere fattig. Det f\u00e5r mange s\u00e6lunger til at bukke under den f\u00f8rste sommer. S\u00e6ler, akkurat som andre ressourcer fra havet, er stadig en f\u00f8dekilde for \u00f8en, selvom de unge efterh\u00e5nden har v\u00e6nnet sig til vestlig fastfood og ikke er synderligt begejstret for s\u00e6l.<\/p>\n Sej er den prim\u00e6re f\u00f8dekilde for nordlige p\u00e6lss\u00e6ler, men bestanden er nedadg\u00e5ende.<\/p>\n \u201dF\u00f8devaresikkerhed er et problem for os ligesom andre steder p\u00e5 kloden,\u201d fort\u00e6ller borgermesteren. \u201dVi f\u00e5r mad transporteret ind med fly, men det er tit r\u00e5ddent, inden det n\u00e5r frem og med de forsvindende fisk, har vi et problem.\u201d \u00d8en planl\u00e6gger at opf\u00f8re et drivhus, der kan g\u00f8re dem selvforsynende med gr\u00f8nt.<\/p>\n \u00d8en bliver forsynet med str\u00f8m fra en generator, som regeringen opstillede i 1950\u2019erne. \u201dAlt vores infrastrukturs levetid er for l\u00e6ngst overskredet,\u201d siger Patrick. De seneste fem \u00e5r har \u00f8en lavet vindm\u00e5linger, og nu h\u00e5ber de p\u00e5, at man n\u00e6ste \u00e5r kan opf\u00f8re en vindm\u00f8lle, der kan erstatte den gamle generator. \u201dVores m\u00e5linger har v\u00e6ret gode. Indenfor teknologien opdeler man i en skala fra \u00e9t til syv. Vi er p\u00e5 en syver. Nogen gange f\u00f8les det som otte,\u201d siger Patrick med et smil og en henvisning til de barske vejrforhold, der ofte hjems\u00f8ger Beringshavet.<\/p>\n Med en nuv\u00e6rende befolkning p\u00e5 omkring 80 mennesker, virker det ikke som en umulighed. Pengene mangler bare.<\/p>\n De unges dr\u00f8mme er imidlertid andre steder. Jeg m\u00f8der f\u00e6trene Anthony og William Lekamoff og f\u00e5r en snak med dem om livet p\u00e5 disse kanter. Anthony er 15 \u00e5r gammel og er kun hjemme p\u00e5 sommerferie. Til hverdag g\u00e5r han p\u00e5 kostskole inde p\u00e5 fastlandet. William er 13 og g\u00e5r stadig i skole p\u00e5 \u00f8en, men til n\u00e6ste \u00e5r skal han ogs\u00e5 p\u00e5 kostskole. Derefter st\u00e5r den p\u00e5 high school. Jeg sp\u00f8rger, om de planl\u00e6gger at komme tilbage til \u00f8en efterf\u00f8lgende: \u201dM\u00e5ske for et kort stykke tid,\u201d siger William. \u201dMen der er ingen jobs her. Folk bliver fyret \u00e9n efter \u00e9n,\u201d forts\u00e6tter Anthony, der dr\u00f8mmer om at blive pilot. William vil gerne v\u00e6re tandl\u00e6ge eller doktor.<\/p>\n
\n<\/a><\/p>\n<\/a>Rigt dyreliv<\/h2>\n
\n<\/a><\/p>\n<\/a>To forskellige dr\u00f8mme<\/h2>\n