{"id":11297,"date":"2020-10-22T16:22:56","date_gmt":"2020-10-22T14:22:56","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=11297"},"modified":"2023-01-12T17:35:28","modified_gmt":"2023-01-12T16:35:28","slug":"kampagneleder-i-greenpeace-regeringen-taler-om-at-beskytte-havene-men-handler-ikke","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/kampagneleder-i-greenpeace-regeringen-taler-om-at-beskytte-havene-men-handler-ikke\/","title":{"rendered":"Regeringen taler om at beskytte havene, men handler ikke"},"content":{"rendered":"\n

Hvis regeringen vil sikre biodiversiteten i havene, m\u00e5 den bakke helhjertet op om den FN-aftale, der kan s\u00f8rge for, at det sker.<\/em><\/p>\n\n

\"\"<\/figure>\n\n

Regeringen har netop meddelt, at den tilslutter sig m\u00e5let om, at 30 pct. af havene bliver beskyttet for at l\u00f8fte naturen og biodiversiteten. B\u00e5de i EU og over hele verden med FN-m\u00e5l.<\/p>\n\n

Det kan umiddelbart lyde ambiti\u00f8st og som en god nyhed for natur og biodiversitet, der er under h\u00e5rdt pres, men nyheden blev modtaget uden de store klapsalver. Det er der gode grunde til.<\/p>\n\n

Danmark er nemlig superd\u00e5rlig til at beskytte sine egne farvande. Siden 2010 har Danmark og resten af verden haft en m\u00e5ls\u00e6tning om, at 10 procent af havarealet skulle v\u00e6re beskyttet i 2020. Men da sagkyndige fra IUCN \u2013 en international organisation for naturbevarelse \u2013 tidligere i \u00e5r gjorde status over 332 beskyttede danske havomr\u00e5der, var kun 4,8 procent af det danske havareal reelt beskyttet.<\/p>\n\n

I langt de fleste tilf\u00e6lde er de udn\u00e6vnte omr\u00e5der blot streger tegnet p\u00e5 et kort. Du kan stadig pl\u00f8je havbunden op med et bundtrawl til stor skade for netop den natur, som skulle beskyttes.<\/p>\n\n

Den nye m\u00e5ls\u00e6tning om 30 procents beskyttelse senest i 2030 er n\u00f8dvendig og nyder solid opbakning fra forskningen, men s\u00e5 l\u00e6nge den politiske vilje til at implementere den egentlige beskyttelse udebliver, er regeringens m\u00e5ls\u00e6tninger lige s\u00e5 ubrugelige som en cykel uden hjul.<\/p>\n\n

Opgaven bliver p\u00e5 ingen m\u00e5de mindre, n\u00e5r det kommer til regeringens globale m\u00e5ls\u00e6tninger.I mods\u00e6tning til vores territoriale og mere kystn\u00e6re farvande er verdenshavene (omr\u00e5der, som intet land r\u00e5der over) i h\u00f8j grad lovl\u00f8st omr\u00e5de. I landenes egne farvande er det muligt at udpege og effektivt beskytte havomr\u00e5der gennem egen lovgivning, men der er intet v\u00e6rkt\u00f8j, der giver denne mulighed i verdenshavene \u2013 et areal p\u00e5 n\u00e6sten halvdelen af jordens overflade. Mindre end \u00e9n procent af verdenshavene er i dag fuldt beskyttede (st\u00f8rstedelen heraf findes omkring Antarktis).<\/p>\n\n

Ingen af de f\u00e5 organisationer, der i dag regulerer blandt andet shipping og minedrift p\u00e5 verdenshavene, har mandatet \u2013 for slet ikke at tale om kompetencen \u2013 til at udpege, implementere og forvalte et strategisk netv\u00e6rk af beskyttede omr\u00e5der under hensyn til havnaturen og biodiversiteten.<\/p>\n\n

S\u00e5 hvordan vil regeringen sikre sig, at 30 procent af verdenshavene reelt er beskyttede, n\u00e5r vi n\u00e5r 2030?<\/p>\n\n

Den mest oplagte mulighed ligger i FN, for efter t\u00e6t p\u00e5 to \u00e5rtiers forberedende arbejde kan FN i 2021 afslutte forhandlingerne om en havtraktat, der skal sikre bevaring og b\u00e6redygtig udnyttelse af biodiversiteten i internationale farvande. En slags Paris-aftale for verdenshavene.<\/p>\n\n

Det er sv\u00e6rt at overdrive vigtigheden af, at FN-landene f\u00e5r held med at oprette en mekanisme, der har mandatet og kompetencen til at sikre den n\u00f8dvendige beskyttelse af havnaturen.<\/p>\n\n

Eftersom Danmark st\u00f8tter beskyttelsesm\u00e5let p\u00e5 30 procent, burde der ikke v\u00e6re tvivl om, at vi \u00e5bent og aktivt presser p\u00e5 i FN-forhandlingerne om en havtraktat. Men det er der faktisk. For regeringen har indtil videre fuldst\u00e6ndig m\u00f8rklagt den danske forhandlingsposition af hensyn til \u00bbudenrigspolitiske interesser\u00ab.<\/p>\n\n

EU forhandler i FN p\u00e5 vegne af rigsf\u00e6llesskabet, men Danmark er aktiv i fastl\u00e6ggelsen EU\u2019s position.<\/p>\n\n

M\u00f8rkl\u00e6gningen er besynderlig, og tilgangen er markant anderledes end den m\u00e5de, regeringen for eksempel gerne diskuterer international klimapolitik.<\/p>\n\n

M\u00f8rkl\u00e6gningen og regeringens tilgang til havbeskyttelse i vores egne farvande efterlader ikke megen plads til optimisme. M\u00e5ske modarbejder regeringen en ambiti\u00f8s EU-position p\u00e5 samme m\u00e5de, som Danmark har modarbejdet havbeskyttelse i vores nabolande \u2013 f.eks. i Tyskland? M\u00e5ske arbejder Danmark for erhvervslivets interesser om, at fiskeri ikke skal v\u00e6re en del af aftalen? M\u00e5ske arbejder Danmark p\u00e5, at kyststaten skal have vetoret, s\u00e5 rigsf\u00e6llesskabet kan forhindre, at dele af Det Arktiske Ocean kan udpeges til beskyttet omr\u00e5de, s\u00e5 ressourcerne under havisen kan udnyttes i takt med afsmeltningen? Vi ved det ikke.<\/p>\n\n

Vi ved imidlertid, at det er n\u00f8dvendigt, at b\u00e5de Danmark og EU tr\u00e6der mere aktivt ind i forhandlingerne og tr\u00e6kker ambitionsniveauet op, hvis aftalen skal sikre reel beskyttelse. For der er nok af st\u00e6rke kr\u00e6fter, der \u00f8nsker at sv\u00e6kke havtraktaten mest muligt.<\/p>\n\n

Indtil udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indtager den rolle, er de flotte, nye m\u00e5ls\u00e6tninger ikke andet end en gratis omgang.

Indl\u00e6gget blev oprindeligt bragt i Politiken og p\u00e5 politiken.dk onsdag den 21. oktober 2020. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis regeringen vil sikre biodiversiteten i havene, m\u00e5 den bakke helhjertet op om den FN-aftale, der kan s\u00f8rge for, at det sker.<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":11298,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,18],"tags":[20,23,24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-11297","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-natur","tag-fiskeri","tag-redhavet","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11297","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11297"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11297\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12414,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11297\/revisions\/12414"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11298"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11297"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11297"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11297"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=11297"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}