{"id":1177,"date":"2008-02-21T00:00:00","date_gmt":"2008-02-20T23:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/div\/hvor-ender-verdens-elektronikaffald\/"},"modified":"2025-07-02T09:29:54","modified_gmt":"2025-07-02T07:29:54","slug":"hvor-ender-verdens-elektronikaffald","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/pressemeddelelse\/greenpeace\/hvor-ender-verdens-elektronikaffald\/","title":{"rendered":"Hvor ender verdens elektronikaffald?"},"content":{"rendered":"

Greenpeace offentligg\u00f8r i dag rapporten \u201dToxic Tech: Not in our Backyard\u201d, der viser, at st\u00f8rstedelen af verdens elektronikaffald undslipper et kontrolleret indsamlings- og genindvindingssystem (1).<\/strong><\/p>\n

Alene i EU bliver der hvert \u00e5r produceret 8,7 mio. ton elektronikaffald, men kun 2,1 mio. ton \u2013 alts\u00e5 mindre end en fjerdedel \u2013 indsamles eller genanvendes via et kontrolleret system. De resterende 6,6 mio. ton eller ca. 75 pct. ved ingen pr\u00e6cis, hvad der sker med. Unders\u00f8gelser foretaget af Greenpeace tyder dog p\u00e5, at en del af affaldet ender som del af en illegal str\u00f8m af elektronikskrot, der g\u00e5r fra vesten til prim\u00e6rt Asien og Afrika. Her st\u00e5r lokale opk\u00f8bere klar til at aftage affaldet for at videres\u00e6lge v\u00e6rdifulde metaller som f.eks. bly og jern.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i Danmark er oplysninger om, hvad der sker med elektronikaffaldet, mangelfulde. Tal fra en rapport lavet for Milj\u00f8styrelsen i august 2006 viser, at elektronikaffald fra TV, mobiler, monitorer og computere i 2005 l\u00e5 p\u00e5 19.800 ton i alt. Heraf kan der ikke redeg\u00f8res for 6.764 ton (2).<\/p>\n

\u201cElektronikaffaldet indeholder farlige kemikalier, som skal behandles med omhu, men virkeligheden er desv\u00e6rre, at vesten sender en del af problemet videre til Afrika og Asien, hvor b\u00e5de voksne og b\u00f8rn adskiller og afbr\u00e6nder affaldet uden nogen former for beskyttelse. Det er dem og milj\u00f8et, der ender med at betale prisen for vores forbrug og udsmid af elektroniske produkter, som bare vokser og vokser, og det er selvf\u00f8lgelig helt uacceptabelt,\u201d siger Christina Koll, pressemedarbejder i Greenpeace Norden (3).<\/p>\n

Eksporten af elektronikaffald finder sted til trods for, at det if\u00f8lge de s\u00e5kaldte BAN-\u00e6ndringer under Baselkonventionen, er ulovligt for OECD-lande at eksportere farligt affald \u2013 herunder elektronikaffald \u2013 til ikke-OECD-lande (4).<\/p>\n

P\u00e5 EU-plan vedtog man i 1996 regler omkring elektronikaffald \u2013 WEEE-direktivet (\u201cWaste Electrical and Electronic Equipment\u201d). Med ikrafttr\u00e6den 1. april 2006 blev der dermed indf\u00f8rt et producentansvar, som gjorde producenterne ansvarlige for at organisere og finansiere indsamling og h\u00e5ndtering af elektronikaffald. Problemet med direktivet er dog, at dette producentansvar b\u00e5de kan varetages via en kollektiv eller en individuel ordning (5).<\/p>\n

I Danmark er implementeringen af WEEE-direktivet s\u00e5ledes med til at undergrave producenternes \u00f8konomiske incitament til at konkurrere om at lave det mest milj\u00f8- og genbrugsvenlige produkt. Danmark har nemlig lavet en f\u00e6lles indsamlingsordning, hvor alle virksomheder betaler samlet for elektronikaffaldet, og regningen bliver derfor lige stor for alle producenter, uanset hvor milj\u00f8- og genbrugsvenlige deres produkter er.<\/p>\n

\u201cVi st\u00e5r med en fantastisk mulighed for at d\u00e6mme op for et stort affaldsproblem i samarbejde med producenterne, som for en stor dels vedkommende st\u00f8tter Greenpeaces \u00f8nske om at satse p\u00e5 det individuelle producentansvar frem for det f\u00e6lles. Vi opfordrer derfor den danske milj\u00f8minister til at tage imod virksomhedernes udstrakte h\u00e5nd og g\u00e5 til EU-kommissionen med krav om styrkelse af det individuelle producentansvar i den revision, som WEEE-direktivet netop nu underg\u00e5r, \u201d siger Christina Koll (6).<\/p>\n

De seneste globale tal fra fire pc-producenter og mobil-producenter, der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt har etableret indsamlingsordninger viser, at der hos pc-producenterne kun bliver genanvendt 10 pct. imens det tal hos mobilproducenterne er helt nede p\u00e5 2-3 pct.<\/p>\n

De tal kan blive langt h\u00f8jere, hvis der sker en styrkelse af det individuelle producentansvar. Samtidig peger Greenpeace ogs\u00e5 p\u00e5 muligheden for at indf\u00f8re et retursystem, som det vi kender fra flasker og d\u00e5ser, samt allerede at indt\u00e6nke genbrugsfasen i produktionsfasen ved at inkorporere prisen for genvinding i salgsprisen, s\u00e5 det bliver dyrere jo mindre milj\u00f8- og genbrugsvenligt produktet er.<\/p>\n

Noter:<\/h3>\n

1.)\u00a0\u00a0 \u00a0L\u00e6s Greenpeaces rapport \u201cToxic Tech: Not in our Backyard\u201d<\/a><\/p>\n

2.)\u00a0\u00a0 \u00a0\u201cEksport af brugte el-produkter som affald eller som second-hand produkter\u201d, 4. oktober 2006, rapport udf\u00f8rt af PlanMilj\u00f8 for Milj\u00f8styrelsen.<\/p>\n

3.) \u00a0\u00a0 \u00a0Elektronikaffald h\u00f8rer til blandt de affaldstyper, der stiger allermest verden over.<\/p>\n

Vurderinger fra FN viser, at der hvert eneste \u00e5r genereres 20 til 50 mio. ton elektronik-affald globalt, et tal, der ventes at stige eksplosivt fremover , prim\u00e6rt i udviklingslandene, hvor elektronikaffaldet ventes at v\u00e6re tredoblet i 2010. I EU vil stigningen formegentlig v\u00e6re p\u00e5 godt 3-5 pct. \u00e5rligt, FN\u2019s Milj\u00f8program 27. november 2006.<\/p>\n

Elektronik-affald kategoriseres som farligt affald, fordi det indeholder en r\u00e6kke kemikalier som bly, Krom, cadmium PVC og bromerede flammeh\u00e6mmere. Stoffer, der bl.a. kan skade reproduktionsevnen, f\u00f8rer til nyresvigt, give bl\u00f8de og sk\u00e6re knogler, f\u00f8re til indl\u00e6ringsvanskeligheder, p\u00e5virke nerveforbindelserne is\u00e6r hos sm\u00e5b\u00f8rn, f\u00f8re til fosterskader og give kr\u00e6ft.<\/p>\n

L\u00e6s mere om farlige kemikalier i elektronik her<\/a><\/p>\n

4.)\u00a0\u00a0 \u00a0Baselkonventionen,<\/a> Konvention om Kontrol med Gr\u00e6nseoverskridende Overf\u00f8rsel af Farligt Affald og om Bortskaffelse heraf. Via tilf\u00f8jelsen \u201cBasel Ban Amendment\u201d<\/p>\n

Danmark ratificerede Baselkonventionen i 1994 og BAN-\u00e6ndringerne i 1997.<\/p>\n

5.)\u00a0\u00a0 \u00a0WEEE-direktivet, art 8.2,<\/a> Individual Producer Responsibility, IPR.<\/p>\n

Pressemeddelelse, 13. juni, EU-kommissionen, WEEE<\/a><\/p>\n

RoHS-direktivet omfatter ristriktivt brug af bly, kviks\u00f8lv, Cadmium, Krom VI, PBB og PBDE<\/p>\n

6.)\u00a0\u00a0 \u00a02. marts 2007 underskrev 38 pct af verdens PC-producenter og 64 pct. af verdens mobilproducenter derfor en erkl\u00e6ring<\/a> til EU, hvor de appellerede til, at der i alle lande skete styrkelse af IPR.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\n\tGreenpeace offentligg\u00f8r i dag rapporten \u201dToxic Tech: Not in our Backyard\u201d, der viser, at st\u00f8rstedelen af verdens elektronikaffald undslipper et kontrolleret indsamlings- og genindvindingssystem (1).\n<\/div>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":1178,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[21],"p4-page-type":[14],"class_list":["post-1177","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-forbrug","p4-page-type-pressemeddelelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1177","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1177"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1177\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65804,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1177\/revisions\/65804"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1178"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1177"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1177"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1177"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=1177"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}