{"id":11810,"date":"2020-11-27T09:49:37","date_gmt":"2020-11-27T08:49:37","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=11810"},"modified":"2023-01-16T11:37:49","modified_gmt":"2023-01-16T10:37:49","slug":"7-myter-mercosur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/7-myter-mercosur\/","title":{"rendered":"7 myter om EU\u2019s handelsaftale med Sydamerika"},"content":{"rendered":"\n

Frihandelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande modarbejder den gr\u00f8nne omstilling ved at \u00f8ge handlen af nogle af de mest klima- og milj\u00f8skadelige varer som k\u00f8d, soja, bioethanol, pesticider og fossile biler. Alligevel mener bl.a. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, at aftalen er god for b\u00e5de erhvervslivet og klimaet. Vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 de syv st\u00f8rste myter om aftalen.<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Protest mod frihandelsaftalen EU-Mercosur i Tyskland. P\u00e5 billedet: Gesche Juergens, kampagneleder for skov og biodiversitet i Tyskland. Foto: Anne Barth\/Greenpeace, 2020.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Sidste \u00e5r forhandlede EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, EU’s st\u00f8rste handelsaftale nogensinde p\u00e5 plads. Handelsaftalen gennemg\u00e5r nu et juridisk eftertjek, hvorefter den skal vedtages i f\u00f8rst EU\u2019s ministerr\u00e5d, og derefter Europa-Parlamentet og medlemslandenes nationale parlamenter.<\/p>\n\n

Det er dermed op til EU-landenes handels- og udenrigsministre, herunder Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, at afg\u00f8re aftalens sk\u00e6bne. Nedl\u00e6gger blot \u00e9t land veto i EU\u2019s ministerr\u00e5d, kan aftalen ikke ratificeres.<\/p>\n\n

Hvis aftalen ratificeres, vil oksek\u00f8d, sojaskr\u00e5 og ethanol til biobr\u00e6ndstof fra Sydamerika i endnu h\u00f8jere grad og til en lavere pris kunne flyde ind p\u00e5 EU\u2019s marked. Biler og kemikalier til landbruget vil flyde den anden vej. Aftalen er derfor ogs\u00e5 blevet kaldt en \u2019kv\u00e6g for biler\u2019-aftale. Aftalen vil afskaffe told p\u00e5 varehandel mellem EU og Mercosur-landene og \u00f8ge kvoterne for, hvor meget landene kan handle toldfrit med hinanden.<\/p>\n\n

Er der noget, planetens katastroferamte klima ikke har brug for, er det billigere k\u00f8d og biler og et deraf f\u00f8lgende h\u00f8jere forbrug. En uafh\u00e6ngig ekspertkommission nedsat af den franske regering vurderer, at aftalen kan f\u00f8re til 25% \u00f8get skovrydning og \u00f8gede skovbrande \u00e5rligt i de kommende seks \u00e5r<\/a>.<\/p>\n\n

Alligevel florerer der en del myter om, at aftalen for eksempel faktisk vil v\u00e6re en fordel for klimaet, at den vil hj\u00e6lpe med at bevare Sydamerikas skove, og at den er n\u00f8dvendig for at l\u00e6gge yderligere pres p\u00e5 Brasilien og Bolsonaro.<\/p>\n\n

Her ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 syv af de mest udbredte myter.<\/p>\n\n

    \n
  1. Flere europ\u00e6iske ledere siger, at de ikke vil underskrive handelsaftalen i den nuv\u00e6rende form<\/a>, og derfor kan “man tage det roligt”<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

    Fra efter\u00e5ret 2020 er EU-Mercosur-handelsaftalen lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 advokater og overs\u00e6ttere til s\u00e5kaldt juridisk finpudsning af den endelige ordlyd i aftalens detaljer. De sidste forhandlinger sluttede dog officielt tilbage i juni 2019. Det betyder teknisk set, at aftalen, som EU\u2019s medlemslande endelig kommer til at underskrive efter den juridiske finpudsning kommer til at v\u00e6re anderledes end den, der blev forhandlet p\u00e5 plads. Men det er ikke ensbetydende med, at den \u00e6ndres for det bedre. <\/p>\n\n

    Og hvor meget kan den \u00e6ndre sig?  CETA-aftalen, som blev underskrevet mellem EU og Canada i 2016, fik \u00e6ndret 19 % af sin tekst<\/a> efter forhandlingerne officielt var afsluttet. Men den endelige aftale var lige s\u00e5 skadelig for klimaet, arbejdstagerrettigheder og folkesundheden som f\u00f8r finpudsningen.<\/p>\n\n

    Det er, fordi den juridiske finpudsning ikke har ret til at \u00e6ndre betydningsfulde dele af handelsaftalen. De grundl\u00e6ggende problemer i handelsaftalen kan alts\u00e5 kun im\u00f8dekommes ved at afvise handelsaftalen i sin helhed og starte forfra med nogle helt andre pr\u00e6misser.<\/p>\n\n

    Trods dette taler nogle europ\u00e6iske ledere om \u201cet forst\u00e5elsespapir\u201d, en form for till\u00e6gsdokument, som kan bruges til at fikse de aftalens skadelige effekter. Selv hvis EU og de fire sydamerikanske lande skulle blive enige om et s\u00e5dant dokument, vil det imidlertid ikke \u00e6ndre betingelserne i aftalen i tilstr\u00e6kkelig grad ift., hvad beskyttelsen af klimaet, folkesundheden og beskyttelse af sociale forhold kr\u00e6ver. Det vil h\u00f8jest \u00e6ndre forst\u00e5elsen af aftalen og pakke en skadelig aftale p\u00e6nt ind. Aftalen er designet til at \u00f8ge handel p\u00e5 bekostning af klima-, skov-, og milj\u00f8beskyttelse, folkesundhed og menneskerettigheder. Derfor er den eneste reelle mulighed for at fikse aftalen, at afvise den helt og starte forfra.<\/p>\n\n

      \n
    1. \u201cHandelsaftalen vil g\u00f8re det lettere for EU\u2019s ledere at l\u00e6gge pres p\u00e5 Brasilien og Bolsonaro\u201d<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

      Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidste \u00e5r blev spurgt i Folketinget, om Danmark vil stemme imod aftalen, svarede han, at Danmark i stedet b\u00f8r udnytte \u201cde h\u00e5ndtag, der vil ligge i handelsaftalen i forhold til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Paris-aftalen<\/em>\u201d<\/a>. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men vent et \u00f8jeblik. Selvom aftaleteksten n\u00e6vner Paris-aftalen, er der reelt ingen muligheder for sanktioner, hvis Brasilien og de andre lande ikke overholder den.<\/p>\n\n

      Der er f.eks. ingen sanktionsmuligheder i forhold til skovrydning, og aftalen indeholder ingen mekanismer til at sikre sporbarhed af produkter med h\u00f8j risiko for skovrydning og menneskerettighedskr\u00e6nkelser.<\/p>\n\n

      Aftalen giver s\u00e5ledes ikke EU-landene nogen virkningsfulde \u201ch\u00e5ndtag\u201d til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Paris-aftalen<\/a>. Og der er absolut ingen grund til at tro, at Bolsonaro, som, siden han blev pr\u00e6sident, systematisk har arbejdet for at sv\u00e6kke skovbeskyttelsen, skulle blive gr\u00f8n af at eksportere endnu flere skov- og klimaskadelige landbrugsprodukter til EU. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n

      Dertil kommer, at aftalen bliver indg\u00e5et p\u00e5 det v\u00e6rst t\u00e6nkelige tidspunkt, mens afskovningen for andet \u00e5r i tr\u00e6k stiger i Brasilien<\/a>. Den vil ligefrem kunne tolkes som en bel\u00f8nning for Brasiliens prioritering af landbruget over menneskerettigheder, skove og klimaet.<\/p>\n\n

      Selv hvis EU fors\u00f8gte at bruge handelsaftalen til at stoppe overtr\u00e6delser af b\u00e6redygtighedsforhold, ville \u00e6ndringerne ikke ske hurtigt nok. Det illustrerer erfaringerne med EU-Sydkorea handelsaftalen<\/a> – den f\u00f8rste af den nye generation af EU frihandelsaftaler med et afsnit om b\u00e6redygtig udvikling. <\/p>\n\n

      F\u00f8r aftalen overhovedet blev underskrevet i 2011 og tr\u00e5dte i kraft i 2013, undlod Sydkorea helt at anerkende de vigtigste af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO\u2019s konventioner, hvilket Sydkorea ellers havde lovet som del af handelsaftalen. Alligevel tog det seks \u00e5r, f\u00f8r EU-kommissionen overhovedet indledte en tvist om arbejdstagerrettigheder<\/a>. Det viser, hvor lang tid, det vil tage at g\u00f8re noget ved overtr\u00e6delser, og det er stadig ikke afgjort om dette overhovedet vil forbedre forholdene for arbejdstagerne i Sydkorea.<\/p>\n\n

        \n
      1. \u201cVi kan ikke l\u00e6gge yderligere pres p\u00e5 Bolsonaro uden f\u00f8rst at skabe bedre relationer med Brasilien.\u201d<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

        EU\u2019s handelsrelationer med Brasilien er allerede s\u00e5 gode, som de kan blive. Her er det n\u00f8dvendigt at p\u00e5pege, at EU er Brasiliens n\u00e6stst\u00f8rste handelspartner<\/a>, den n\u00e6stst\u00f8rste import\u00f8r af brasiliansk soja<\/a> og den tredjest\u00f8rste import\u00f8r at brasiliansk okse- og lammek\u00f8d<\/a>. EU er en strategisk og uerstattelig handelspartner for Brasilien \u2013 selv uden Mercosur-aftalen. Og selv med s\u00e5 god en relation har EU ikke haft held med at p\u00e5virke Bolosonaros \u00f8del\u00e6ggende politikker. <\/p>\n\n

        Hvis EU oprigtigt \u00f8nsker at beskytte ur\u00f8rte skove, \u00f8kosystemer og oprindelige folks rettigheder, m\u00e5 EU f\u00f8rst sikre, at EU-landenes forbrug ikke er skyld i \u00f8del\u00e6ggelse af naturomr\u00e5der og overtr\u00e6delse af menneskerettigheder. Den bedste m\u00e5de at sikre dette er ved en ny EU-lov<\/a>, der stiller virksomheder til ansvar for, at deres varer ikke er skyld i skovrydning og \u00f8del\u00e6ggelse af oprindelig folks rettigheder, hvis de vil s\u00e6lge dem i EU.<\/p>\n\n

          \n
        1. \u201cHvis EU ikke ratificerer handelsaftalen, vil Mercosur-landene lave en aftale med Kina, hvilket vil v\u00e6re v\u00e6rre for klima og menneskerettigheder.\u201d<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

          Man beh\u00f8ver ikke handelsaftaler for at handle med varer \u2013 b\u00e5de EU og Kina handler allerede med Mercosur-landene. Mercosur-landene h\u00e5ber faktisk p\u00e5 at underskrive handelsaftalen med EU, fordi handlen med Kina er aftagende<\/a>.<\/p>\n\n

          EU er hjem for n\u00e6sten 450 millioner mennesker med masser af k\u00f8bekraft. S\u00e5 lad os sammen s\u00f8rge for, at EU’s ledere bruger den magt, der ligger i s\u00e5 stor en k\u00f8bekraft, til at skabe positive forandringer i verden. Til at arbejde for arbejderes rettigheder i andre dele af verden, n\u00e5r de producerer vores f\u00f8devarer, og til at sikre, at vores forbrug ikke f\u00f8rer til \u00f8del\u00e6ggelse af skov og natur, eller til kr\u00e6nkelser af menneskerettigheder.<\/p>\n\n

            \n
          1. Handelsaftalen forpligter de involverede parter til at implementere Paris-aftalen, og dette vil hj\u00e6lpe med at skubbe Brasilien og andre lande til at handle p\u00e5 klimaet.<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

            Selv om aftaleteksten n\u00e6vner Paris-aftalen, er der reelt ingen muligheder for sanktioner, hvis Brasilien og de andre lande ikke overholder den<\/a>.<\/p>\n\n

            Kapitlet om b\u00e6redygtighed, hvor Paris-aftalen omtales, har ingen indbyggede mekanismer til at h\u00e5ndh\u00e6ve overtr\u00e6delser og ingen sanktionsmuligheder til forskel for de dele af aftalen, der handler om handel, kvoter og toldsatser. <\/p>\n\n

              \n
            1. Handelsaftalen rummer bestemmelser for b\u00e6redygtig skovforvaltning og forpligtigelse til at bek\u00e6mpe ulovlig skovrydning herunder gennem inddragelse af lokale og oprindelige samfund<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

              Beskyttelse af oprindelige befolkningers rettigheder og deres samfund b\u00f8r v\u00e6re en prioritet i EU\u2019s fremgangsm\u00e5de for at beskytte og genoprette verdens skove og \u00f8kosystemer. Det er dog tydeligt, at frihandelsaftalen er alt andet end gavnligt for at opn\u00e5 dette. Europa-Kommissionen gjorde intet for at inddrage disse grupper under forhandlingerne af aftalens indhold, og den ventede ikke p\u00e5 f\u00e6rdigg\u00f8relsen af sin egen b\u00e6rtedygtighedsrapport, f\u00f8r aftalen blev forhandlet f\u00e6rdigt.<\/p>\n\n

              Aftalen beror p\u00e5 formodningen, at en \u201cinklusion<\/em>\u201d af oprindelige folk i tv\u00e6rnationale \u201cv\u00e6rdik\u00e6der for t\u00f8mmer og andre skovprodukter<\/em>\u201d per definition er den mest passende m\u00e5de at \u201cforbedre deres tilv\u00e6relse<\/em>\u201d og \u201cpromovere beskyttelsen og b\u00e6redygtig brug af skove<\/em>\u201d. Men dj\u00e6vlen ligger i detaljen, for kv\u00e6g og soja, de to prim\u00e6re drivkr\u00e6fter bag skovrydning, betegnes ikke som \u201cskov-\u201d, men \u201clandbrugsprodukter\u201d.<\/p>\n\n

              Derudover tager aftalen ikke h\u00f8jde for, hvordan denne \u201cinddragelse\u201d faktisk ser ud nutildags. Drab af milj\u00f8fork\u00e6mpere og oprindelige folk er skyh\u00f8j i Amazonas<\/a>, og ideen om at indg\u00e5 en international, bindende aftale, der ikke adresserer dette problem, er skandal\u00f8s.<\/p>\n\n

              Frem for i stigende grad at fremme beskyttelsen af \u200b\u200boprindelige folk og deres lokalsamfund, \u00e6ndrer bestemmelserne<\/a> i Mercosur-aftalen ordlyden “frit, forudg\u00e5ende og informeret samtykke” (en ordlyd anerkendt af FN som en v\u00e6sentlig garanti for oprindelige folks rettigheder over det land, de bor p\u00e5) til “forudg\u00e5ende informeret samtykke\u201d. Det at aftalen ikke engang vil bruge normen for menneskerettigheder er endnu et tegn p\u00e5, at de oprindelige folks rettigheder ikke har v\u00e6ret prioriteret h\u00f8jt i handelsaftalen.<\/p>\n\n

              I sine udmeldinger om at lave en “opstramning af EU’s indsats for at beskytte og gendanne verdens skove” anerkendte Europa-Kommissionen, at EU\u2019s forbrug udg\u00f8r en uforholdsm\u00e6ssig stor del (10%) af den samlede andel af skovrydning<\/a>. Det skyldes EU\u2019s storforbrug af r\u00e5varer som palmeolie, oksek\u00f8d, soja, kakao, majs, tr\u00e6 og gummi. Vi har brug for politikker og love<\/a>, der stopper dette og ikke forv\u00e6rrer det.<\/p>\n\n

                \n
              1. Corona-pandemien medf\u00f8rer store \u00f8konomiske tab. Vi har brug for aftalen til at styrke \u00f8konomien igen. <\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

                Selv tilh\u00e6ngere af aftalen forventer kun, at aftalen vil udvide EU\u2019s BNP med 0,1% indtil 2032<\/a>, mens forbrugerpriserne i kontrast vil stige med 0,2%.Frihandelsaftaler har igen og igen vist sig kun at gavne store virksomheder<\/a>, mens den gennemsnitlige arbejdstager og milj\u00f8et betaler prisen. Det offentlige er afg\u00f8rende for at beskytte job og levere ydelser – is\u00e6r i h\u00e5rde \u00f8konomiske tider. Reducerer vi told p\u00e5 handelsvarer, vil vi ogs\u00e5 fjerne en vigtig kilde til offentlige indt\u00e6gter. Og der er ingen garanti for, at handelsvarerne i sidste ende bliver billigere for forbrugerne, da virksomheder bare kan v\u00e6lge at beholde deres indt\u00e6gter og fordele ved frihandel i stedet at dele dem forbrugerne.<\/p>\n\n

                Fordyb dig mere i frihandelsaftalen: <\/strong><\/p>\n\n