{"id":12524,"date":"2021-03-03T21:20:00","date_gmt":"2021-03-03T20:20:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=12524"},"modified":"2023-01-16T11:43:23","modified_gmt":"2023-01-16T10:43:23","slug":"greenpeace-afsloerer-danish-crowns-handel-med-koed-er-medskyldig-i-katastrofale-brande-i-brasiliens-vaadomraade","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/pressemeddelelse\/landbrug\/greenpeace-afsloerer-danish-crowns-handel-med-koed-er-medskyldig-i-katastrofale-brande-i-brasiliens-vaadomraade\/","title":{"rendered":"Greenpeace afsl\u00f8rer: Danish Crowns handel med k\u00f8d er medskyldig i katastrofale brande i Brasiliens v\u00e5domr\u00e5de"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image aligncenter size-large caption-style-medium caption-alignment-center\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"800\" height=\"533\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-12525\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1.jpg 800w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1-768x512.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1-510x340.jpg 510w\" sizes=\"auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><\/figure>\n\n<p><em>K\u00f8benhavn 3. marts 2021 <\/em>&#8211; Mens skov- og naturbrande sidste \u00e5r satte nye rekorder i Brasiliens Pantanal-region, har Danish Crown k\u00f8bt omfattende m\u00e6ngder oksek\u00f8d med forbindelse til de kv\u00e6gfarmere, der har ant\u00e6ndt og \u00f8delagt v\u00e6sentlige dele af verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de.<\/p>\n\n<p>Danish Crown har i perioden november 2019 til januar 2020 k\u00f8bt og handlet i alt 153 tons oksek\u00f8d fra de brandh\u00e6rgede omr\u00e5der i Pantanal fra is\u00e6r brasilianske JBS, der er verdens st\u00f8rste k\u00f8dkoncern, hvorefter oksek\u00f8det er skibet til forbrugernes k\u00f8lediske i Hong Kong.&nbsp;<\/p>\n\n<p>JBS\u2019 k\u00f8dleverancer i Pantanal kommer fra kv\u00e6gfarmere, der har v\u00e6ret involveret i ulovligt at ant\u00e6nde Pantanal-brandene i 2020 og har lange synderegistre med skovrydning, hvidvaskning af kv\u00e6g og overtr\u00e6delser af Brasiliens skov- og milj\u00f8lovgivning, afsl\u00f8rer den nye rapport <em>Making Mincemeat of the Pantanal<\/em> fra Greenpeace International.<\/p>\n\n<p><strong>L\u00e6s hele rapporten <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-international-stateless\/2021\/03\/8049700a-greenpeace_pantanal_mincemeat-v2.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">her<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n<p>Rapporten kortl\u00e6gger oksek\u00f8dets vej fra Pantanal til k\u00f8lediske over hele verden og dokumenterer ulovlighederne og medansvaret for sidste \u00e5rs ekstreme brande i Pantanal hos tre k\u00f8dselskaber, JBS, Minerva og Marfrig &#8211; og medskylden hos bl.a. Danish Crown, der handler med selskaberne.<\/p>\n\n<p>\u201cDet er hyklerisk, n\u00e5r Danish Crown over for danske forbrugere har travlt med at markedsf\u00f8re sig selv som klimabevidst, samtidig med at der ruller millioner af kroner ind p\u00e5 slagterikoncernens bankkonti fra international handel med oksek\u00f8d, der har en bismag af afbr\u00e6ndte skov- og naturomr\u00e5der og forbr\u00e6ndte jaguarpoter,\u201d siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace.<\/p>\n\n<p>I rapporten dokumenteres ogs\u00e5, at en r\u00e6kke af verdens st\u00f8rste f\u00f8devarevirksomheder og k\u00e6der som McDonalds, Burger King, Nestl\u00e9 og Walmart indk\u00f8ber k\u00f8d med uansvarlige og brandvarme forbindelser til Pantanal &#8211; og alts\u00e5 Danmarks st\u00f8rste slagterikoncern.<\/p>\n\n<p>\u201cFor tiden kan man n\u00e6rmest ikke se ned i en k\u00f8ledisk uden at blive m\u00f8dt med klisterm\u00e6rker og skilte fra Danish Crown, der vil have forbrugerne til at tro, at klimahandling er en vigtig del af Danish Crowns forretningsmodel. N\u00e5r man s\u00e5 begynder at grave i, hvem der var medansvarlig for de katastrofale skovbrande i Brasilien sidste \u00e5r, hvem f\u00e5r man s\u00e5 \u00f8je p\u00e5? Danish Crown. S\u00e5 er det efterh\u00e5nden sv\u00e6rt at finde et ord, der er st\u00e6rkt nok til at udtrykke graden af Danish Crowns dobbeltmoral,\u201d siger Kristine Clement.&nbsp;<\/p>\n\n<p>JBS er i over et \u00e5rti blevet kritiseret for sine \u00f8del\u00e6ggelser af milj\u00f8et og Brasiliens skove, hvilket sidste \u00e5r f\u00f8rte til, at <a href=\"https:\/\/politiken.dk\/oekonomi\/art7908393\/Rapport-Danske-pensioner-finansierer-Brasiliens-skovbrande\">Nordea sortlistede JBS<\/a> og solgte sin aktiebeholdning p\u00e5 300 millioner kroner i selskabet.&nbsp;<\/p>\n\n<p>Danish Crown angiver p\u00e5 skrift i sin <a href=\"https:\/\/www.danishcrown.com\/media\/2904\/danish-crown-csr-policy_dk.pdf\">CSR-politik<\/a>: \u201cVi fokuserer p\u00e5 at minimere vores negative indvirkning p\u00e5 milj\u00f8 gennem reduktion af ressourceforbrug og forholder os aktivt til den del af vores produkter, som har indvirkning p\u00e5 milj\u00f8 og klima.\u201d<\/p>\n\n<p>\u201cDanish Crown er med sin uansvarlige k\u00f8dhandel medskyldig i naturkatastrofen i Brasilien og b\u00f8r omg\u00e5ende tage afstand fra JBS og forpligte sig til helt at stoppe med at k\u00f8be oksek\u00f8d fra JBS og de to andre k\u00f8dproducenter, Minerva og Marfrig. Den brasilianske kv\u00e6gindustris overlagte brandstiftelser for&nbsp; at rydde uvurderlig natur er en international skandale, ikke mindst set i lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise. Det svarer til at udlevere t\u00e6ndstikker og benzin, n\u00e5r JBS og Brasiliens andre slagterigiganter vender det blinde \u00f8je til deres underleverand\u00f8rers ulovlige metoder,\u201d siger Kristine Clement.&nbsp;<\/p>\n\n<p>2020 var et rekord\u00e5r for skov- og naturbrande i Brasilien. B\u00e5de i Amazonas-regnskoven og i Pantanal, der er klassificeret som kulturarv af UNESCO og blandt andet er hjem for verdens st\u00f8rste bestand af jaguarer.&nbsp;<\/p>\n\n<p>Hele 30 procent af den brasilianske del af Pantanal gik sidste \u00e5r op i flammer, og det er de mest udbredte brande i Pantanal i over 50 \u00e5r. Pantanal var sidste \u00e5r ekstra s\u00e5rbart over for brande grundet alvorlig t\u00f8rke, og derfor blev der den 1. juli 2020 udstedt et 120 dages forbud, der senere blev udvidet til 180 dage, mod at bruge ild til at rydde land til landbrug. Alligevel peger officielle kilder i Brasilien p\u00e5, at op til 98% af brandene i Pantanal var ant\u00e6ndt af mennesker.<\/p>\n\n<p>\u201cK\u00f8dindustrien er en bombe under vores skove og klima. Mens Brasiliens slagterigiganter lover, at de m\u00e5ske en dag vil redde Amazonas, har de travlt med at slagte uerstattelige naturomr\u00e5der i Pantanal og Brasiliens Cerrado. Som en af verdens st\u00f8rste spillere p\u00e5 markedet for k\u00f8d handler Danish Crown med de mest brodne kar i branchen og er ikke just nogen garant for fremtidens b\u00e6redygtige f\u00f8devarer, som de h\u00e6vder. Danish Crown b\u00f8r omg\u00e5ende sadle om og stoppe al handel med k\u00f8d, der for\u00e5rsager skovrydning,\u201d siger Kristine Clement.<\/p>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Dokumentation &#8211; skovrydning, ulovligheder og brandvarme k\u00f8dhandler i Pantanal<\/strong><\/h3>\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Research fra Greenpeace viser, at Danish Crown ogs\u00e5 handler med JBS-slagterier i andre omr\u00e5der af Brasilien. I perioden fra november 2019 til januar 2020 importerede Danish Crown 1.158 tons oksek\u00f8dsprodukter fra JBS i Brasilien til afs\u00e6tning i Hong Kong til en v\u00e6rdi af ca. 46 mio. Kr. (7,5 millioner US Dollars). Knap 20 procent kom fra slagterier i Amazonas-regionen.<\/li>\n\n\n\n<li>Greenpeace International dokumenterer i <em>Making Mincemeat of the Pantanal<\/em>, at 15 kv\u00e6gavlere, der leverer kv\u00e6g til Brasiliens tre st\u00f8rste k\u00f8dkoncerner (JBS, Minerva og Marfrig), i 2020 stod bag ulovlige naturbrande, der alene p\u00e5 egen ejendom afbr\u00e6ndte 73.000 hektar &#8211; et omr\u00e5de st\u00f8rre end Bornholm. I mange tilf\u00e6lde spredte brandene sig efterf\u00f8lgende til omkringliggende naturomr\u00e5der.<\/li>\n\n\n\n<li>Omfanget af JBS\u2019 milj\u00f8- og skov\u00f8del\u00e6ggelser og slavelignende arbejdsforhold blev en global skandale, da Greenpeace i 2009 udgav rapporten <em>Slaughtering the Amazon<\/em> JBS, Minerva og Marfrig lovede efterf\u00f8lgende, at deres forsyningsk\u00e6der skulle blive skovrydningsfri i 2011. Den aktuelle rapport viser, at selskaberne fortsat f\u00e5r k\u00f8d fra leverand\u00f8rer, der rydder skov ulovligt. <a href=\"https:\/\/www.foodnavigator.com\/Article\/2021\/02\/12\/JBS-doubles-down-on-deforestation-as-Greenpeace-denounces-five-more-years-of-inaction\">JBS kommenterede for nylig<\/a> Greenpeace-afsl\u00f8ringen og fastholdt, at de vil forts\u00e6tte samarbejdet med leverand\u00f8rerne bag ulovlighederne.<\/li>\n\n\n\n<li>Brasiliens kv\u00e6gindustri er en afg\u00f8rende drivkraft til natur\u00f8del\u00e6ggelsen i Brasilien, n\u00e5r Pantanal og Amazonas-regnskoven br\u00e6ndes og ryddes for at give plads til gr\u00e6sning &#8211; hvorefter store dele af k\u00f8det eksporteres.<\/li>\n<\/ul>\n\n<p><strong>L\u00e6s hele rapporten <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-international-stateless\/2021\/03\/8049700a-greenpeace_pantanal_mincemeat-v2.pdf\">her<\/a>.&nbsp;<\/strong><\/p>\n\n<p><strong>Find fotos fra Pantanal <\/strong><a href=\"https:\/\/media.greenpeace.org\/collection\/27MDHUBIH3K?_ga=2.105814784.223430783.1614587820-1530546260.1613573288\"><strong>her<\/strong><\/a><strong>.<\/strong><\/p>\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Kontakt<\/strong><\/h3>\n\n<p>Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace. Mobil: 5219 1291<\/p>\n\n<p>Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 2629 4938<\/p>\n<div class=\"EmptyMessage\">Block content is empty. Check the block&#8217;s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Mens skov- og naturbrande sidste \u00e5r satte nye rekorder i Brasiliens Pantanal-region, har Danish Crown k\u00f8bt oksek\u00f8d med forbindelse til de kv\u00e6gfarmere, der har ant\u00e6ndt og \u00f8delagt v\u00e6sentlige dele af verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de. Greenpeace opfordrer Danish Crown til at stoppe med at k\u00f8be k\u00f8d fra de brandfarlige selskaber i Pantanal, der \u00f8del\u00e6gger skovene og naturen.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":12525,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Greenpeace afsl\u00f8rer: Danish Crowns handel med k\u00f8d er medskyldig i katastrofale brande i Brasiliens v\u00e5domr\u00e5de","p4_og_description":"Mens skov- og naturbrande sidste \u00e5r satte nye rekorder i Brasiliens Pantanal-region, har Danish Crown k\u00f8bt oksek\u00f8d med forbindelse til de kv\u00e6gfarmere, der har ant\u00e6ndt og \u00f8delagt v\u00e6sentlige dele af verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de. Greenpeace opfordrer Danish Crown til at stoppe med at k\u00f8be k\u00f8d fra de brandfarlige selskaber i Pantanal, der \u00f8del\u00e6gger skovene og naturen.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2021\/03\/e082775b-pantanal-1.jpg","p4_og_image_id":"12525","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[26,28],"p4-page-type":[14],"class_list":["post-12524","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-koedproduktion","tag-skovrydning","p4-page-type-pressemeddelelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12524","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12524"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12524\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54458,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12524\/revisions\/54458"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12525"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12524"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12524"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12524"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=12524"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}